Hensigten er som altid positiv, men tilgangen er desværre skæv. EU har en vigtig rolle i at sikre hurtig og sikker godkendelse af nye lægemidler til det europæiske marked, at værne om den patentbeskyttelse, som gør det attraktivt at investere i udvikling af nye behandlinger og endelig at koordinere fælles indkøb af COVID-vacciner og beredskab i forhold til den nuværende og eventuelt kommende pandemier. Det er EU’s ubetingede styrke at kunne træde til, når de 27 medlemslande står overfor ensartede problemer, der kræver ensartede løsninger.

Men de nationale sundhedssystemer i Europa er for forskellige til, at man kan anvende en ”one-size-fits-all” tilgang til adgangen til ny medicin på tværs af EU.

Derudover skal Kommissionen være påpasselig med at forrykke den følsomme balance mellem beskyttelse af den intellektuelle ejendomsret, og adgangen til billigere generisk medicin. Der er behov for både at sikre et stærkt incitament til udvikling af ny medicin og gøre det muligt for producenter at sælger lovlig kopimedicin til en lavere pris, efter patentets udløb.

Helt grundlæggende mangler Kommissionens udspil en stærkere kobling mellem sundhedspolitikken og erhvervspolitikken. Forudsætningen for ny og bedre medicin til de europæiske patienter, er gode vilkår til at forske, udvikle og producere lægemidler her i Europa. Det er godt for de europæiske borgere, men det er også med til at skabe gode arbejdspladser, sikrer store forskningsmæssige investeringer og skatteindtægter. Det har de også fundet ud af i USA, der ubetinget er verdens største marked for lægemidler og Kina, der haler ind med hastige skridt. 

Derfor er det positivt, at Kommissionens udspil faktisk har et klart blik for hvor vigtig en stærk og konkurrencedygtig lægemiddelindustrien er for Europas sundhed og økonomi. Men det er nødt til at være bedre afspejlet i realiseringen af deres strategi - og i en stærkere kobling til EU’s industripolitik.

Venlige hilsner

Peder Søgaard-Pedersen

Chef for DI Life Science
Mobil: 21286755
Mail: PESO@di.dk