Men selv i mørket kan der findes lys. Inden vi lukker og slukker helt for 2020, vil vaccinationer med Pfizer og BioNTech’s vaccine blive påbegyndt i hele EU. Og flere vacciner er på vej. På mindre end ét år er det lykkedes den globale life science branche at udvikle ikke bare én, men flere vacciner mod COVID-19. Den proces tager normalt 10 år, men her har virksomheder og myndigheder arbejdet på højtryk for løse en samfundsmæssig udfordring i fællesskab – vel og mærke uden at sætte patienternes sikkerhed over styr. Godkendelsen af vaccinerne er baseret på kliniske forsøg med helt op til 60.000 forsøgspersoner. Samlet set en bedrift, der minder om månelandingen i 1969, hvor alt blev sat ind på at sætte et menneske på månen.

Samtidigt har vi set her i Danmark, hvordan ting der tidligere var umulige, pludselig godt kunne lade sig gøre, når virksomheder, myndigheder og sundhedsvæsenet arbejder sammen. Flere virksomheder omlagde deres produktion til fremstilling af værnemidler og COVID-test, ligesom man stillede sin internationale logistik og netværk til rådighed, for at hjemtage de nødvendige forsyninger til det danske sundhedsvæsen. Tilsvarende blev dialogen i sundhedsvæsenet på tværs af hospitaler, regioner, kommuner og private leverandører langt hurtigere. Væk var mange af de traditionelle siloer i den højere sags tjeneste.

COVID-19 har med andre ord gjort det meget håndgribeligt, hvilken enorm innovationskraft, der ligger i life science. En kraft der både kan redde og forbedre liv, samtidigt med at den skaber gode arbejdspladser, eksport og økonomisk vækst. Men grundlaget for det hele er tæt samarbejde med hospitaler, læger, universiteter, myndigheder og politikere. Der er ikke noget sundhedsvæsen uden life science virksomheder, ligesom der ikke er nogen life science branche uden sundhedsvæsenet.

Hvis vi for alvor skal opfylde regeringens målsætning om, at ”Danmark skal være en førende life science nation i Europa”, skal sundhedspolitikken derfor kobles tættere til erhvervspolitikken i 2021. Først og fremmest ved at forbedre vilkårene for forskning i nye sundhedsløsninger, som er forudsætningen for det hele. Her har regeringen sammen med Venstre, Radikale, Konservative og SF forlænget forskning- og udviklingsfradraget på 130 pct. til udgangen af 2022. Det er et godt skridt i den rigtig retning, og næste skridt bør være at gøre fradraget permanent og hæve loftet for merfradrag, så vi kommer på niveau med andre frontløberlande i Europa. 

Glædeligvis har et bredt flertal i Folketinget også vedtaget en stimuli-pakke til dansk økonomi, som indeholder 70 mio. kr. årligt i 2021-2023 til den nye life science strategi. En strategi som ifølge Erhvervsministeren gerne skal være den mest ambitiøse af sin slags. Den ambition vil vi gerne kvittere for. Der ér nemlig brug for store ambitioner, når det handler om rammerne for det, der i sidste ende betyder flere gode leveår til danskerne og resten af verden.

Lad os derfor møde det nye år med fornyet optimisme, efter et hårdt COVID-plaget 2020. Vi glæder os til den mest ambitiøse life science strategi nogensinde og et langt stærkere offentlig-privat samarbejde, baseret på erfaringerne fra det (snart) forgangne år.

Rigtig god jul og godt nytår!

Venlige hilsner

Peder Søgaard-Pedersen

Chef for DI Life Science
Mobil: 21286755
Mail: PESO@di.dk