I de kommende år må og skal det danske sundhedsvæsen blive både mere effektivt og levere bedre kvalitet i behandlingen af patienter. Sundhedsvæsenet kan derfor ikke blive ved med 'business as usual'. Der er ikke hænder nok eller penge nok til at håndtere det stigende antal patienter med kroniske sygdomme og ældre borgere, som har brug for både behandling og pleje. Vi er nødt til at tænke nyt - sundhedsvæsen og industri - sammen.

Samarbejdet mellem det offentlige og private, som beviste sit værd under corona, er med i alle politiske skåltaler på sundhedsområdet. Men der er ofte meget lidt handling bag ordene. Og off-privat samarbejde er hverken med i ord eller handling i regeringens udspil til sundhedsreform.

Når jeg selv bliver ved med at påpege behovet for off-privat samarbejde tæt på kvalmegrænsen, er det fordi det er så forbandet vigtigt. Og så har jeg ikke noget bedre udtryk

Private leverer indmaden til sundhedsvæsnet

For vi har et godt offentligt finansieret sundhedsvæsen i Danmark, som vi alle skal være glade for. Men al "indmaden" - medicin, medicinsk udstyr, digitale sundhedsløsninger - dvs. det som rent faktisk forebygger, diagnosticerer, behandler og rehabilitere borgere og patienter - det kommer fra life science- og sundhedsvirksomheder. Det er også disse løsninger, der står for hovedparten af effektiviseringsgevinsterne i sundhedsvæsenet og kvalitetsforbedringerne i patientbehandlingen.

Så jeg håber, at sundhedsudspillet får en efterfølger. DI anbefaler, at Folketinget afsætter 200 mio. kr. til at udvikle flere af de nye sundhedsklynger til globale sundhedsfyrtårne. Her skal læger, sygeplejersker, plejehjemspersonale og forskere samarbejde med life science-virksomheder om bedre forebyggelse, tidligere opsporing og diagnostik, bedre behandling, rehabilitering og ældrepleje.

Mere sammenhæng

Også omkring det digitale offentlig-private-samarbejde savner jeg ambitioner. Det offentlige sundhedsvæsen omfatter både sygehuse, lægepraksis og kommunerne, som står for forebyggelse og rehabilitering. Det er grundlæggende disse tre sektorer, som skal hænge bedre sammen, så borgerne oplever en ensartet og strømlinet proces. Men i dag døjer alle tre sektorer med forældede it-systemer, der har svært ved at tale sammen. Og det kræver en moderne digital infrastruktur, hvis de forskellige parter skal kunne tale sammen og trække behandlingsrelevante sundhedsdata fra hinanden.

At modernisere infrastrukturen er ikke billigt – men nødvendigt. DI anbefaler at afsætte 5 mia. kr. over 10 år til at modernisere den digitale infrastruktur på tværs af sygehuse, lægepraksis og kommuner.

Mere nærhed

Danskerne er nogle af de mest digitaliseringsparate i hele verden. Det så vi ikke mindst under coronakrisen, hvor danskerne tog f.eks. videokonsultationer og sundhedsapps til sig. Men de mange forskellige digitale sundhedsløsninger virker ikke, hvis de er en jungle, som mange borgere farer vild i. Det er i dag ikke muligt for danskerne at få et samlet overblik over alle deres sundhedsdata ét sted, ligesom det ikke er muligt for borgerne at uploade egne sundhedsdata fra sundhedsapps, wearables m.v. Der er heller ikke en offentlig akkreditering af sundhedsapps, så borgerne må selv finde rundt i forvirringen af mere eller mindre effektive sundhedsapps.

Derfor bør både sundhedslov, servicelov og psykiatrilov få et eftersyn, så der bliver datadeling på tværs af sygehus, kommuner og lægepraksis. Så borgerne enkelt kan tilgå deres egne sundhedsdata, og bruge de sundhedsdata, som de selv genererer, og sundhedspersonalet kan få adgang til dem. Alt sammen nødvendigvis i samarbejde med private virksomheder.

Derudover bør Lægemiddelstyrelsen sættes i spidsen for en akkrediteringsordning for sundhedsapps. Og endelig bør de nye nærhospitaler/sundhedshuse være digitaliseringsparate og som standard tilbyde telemedicinske løsninger, så patienter kan blive tilbudt behandlinger fra eget hjem eller det lokale sundhedshus i stedet for at blive indlagt på et sygehus.

Der findes allerede gode eksempler på den form for offentlig-privat samarbejde om sundhedsinnovation, såsom Erhvervsfyrtårn Life Science i Region Hovedstaden og udvikling af ny digital model for visitation til høreapparatbehandling i Region Nord.

Sundhedsudspillet har de gode intentioner på plads, men vi mangler at få løsningerne med.