En sund investering i fremtiden
Det går den forkerte vej med folkesundheden. Flere rammes af livsstilsrelaterede sygdomme og psykiske og neurologiske lidelser som depression og migræne, der påvirker både den enkelte, sundhedsvæsenet og arbejdsudbuddet.
Migræne står fx allerede nu for 14 procent af alle sygedage i den danske arbejdsstyrke, og koster samfundet 3,6 milliarder kroner om året i form af tabt og nedsat produktivitet på arbejdsmarkedet. Svær overvægt koster hvert år samfundet 3,8 mia. kr. i behandling og pleje og 5 mia. kr. i tabt produktion.
Derfor er det nødvendigt både at forebygge, at sygdom overhovedet opstår, men også at sygdommene ikke forværres og flere sygdomme følger med.
Når mennesker med kroniske sygdomme får adgang til effektiv forebyggelse, tidlige indsatser og den bedst mulige behandling i eller tæt på eget hjem, kan det styrke deres mulighed for at fastholde tilknytning til arbejdsmarkedet og leve et aktivt liv på trods af sygdom. Det skaber værdi for både den enkelte, pårørende, arbejdsmarkedet, økonomien og fællesskabet.
Det vil kræve, at vi gentænker forståelsen af sundhed. Så sundhedsindsatser ikke alene ses som en omkostningsdriver, men også som en samfundsinvestering i en sundere befolkning og et sundere Danmark.
Første skridt er et politisk mandat til at medregne de afledte effekter samt indsamling af data på specifikke, udvalgte områder. En systematisk dataopsamling skal sikre, at vi kan måle effekten af indsatsen på sundhed, livskvalitet og økonomi, og dermed skabe et stærkere grundlag for at investere i det, der giver mest værdi.
Det kræver, at vi tør prioritere, så vi får mest sundhed for pengene.
Derfor skal Det Nationale Prioriteringsråd prioritere udvalgte sygdomme og tilstande som har stor negativ effekt på folkesundheden, belaster sundhedsvæsenet og borgernes kontakt til arbejdsmarkedet og medregne de effekter, som en investering i bedre behandling, vil have for samfundet som helhed på de udvalgte områder.
