10.01.25 DI Life Science Nyheder

Et bedre, hurtigere og stærkere Europa

Life science industrien er en af de mest værdifulde og strategisk betydningsfulde sektorer i europæisk økonomi. Sektoren er afgørende for Europas sundhed, velstand og strategiske sikkerhed.

Lægemiddelsektoren alene bidrog med 311 mia. EUR i bruttoværditilvækst og 2,3 mio. arbejdspladser direkte og indirekte til EU-27 i 2022. Derudover bidrager Europas 37.000 medico-virksomheder med direkte beskæftigelse til 880.000 mennesker på tværs af kontinentet, herunder i landdistrikter. Job i life science-industrien er kendt for deres høje produktivitet og for at være jobs med gode arbejdsvilkår og løn.

Desuden er life science-industrien en sektor af geostrategisk betydning, hvilket fremgår af både covid-19-pandemien og krigen på det europæiske kontinent, som har sat fokus på afhængighed af og mangel på lægemidler, medicinsk udstyr og personlige værnemidler. Men Europa er udfordret af konkurrence fra USA og Kina, der investerer voldsomt i life science og tilbyde attraktive rammevilkår for life science virksomheder.

Europa har stadig mulighed for at styrke sin globale førerposition inden for sundhed, forskning og innovation – men det kræver handling nu.

Vi skal have bedre regulering, hurtigere godkendelsesprocesser og stærkere forsknings- og innovationspolitik i EU. Læs mere om DI’s anbefalinger til en europæisk life science strategi via linket her på siden.

Publikationer

Læs hele udspillet

Download

Relateret indhold