Et entydigt regionalt ansvar for sundhedsvæsenet er nødvendigt

Bragt i Sundhedsmonitor d. 11. Oktober 2024.

Folketingets partier har sat sig til forhandlingsbordet for at vedtage en ny sundhedsreform. Her har vi været flere gange før det seneste årti, uden at det dog har løst de grundlæggende udfordringer.

I Dansk Industri har vi derfor ét brændende ønske: Hav mod. Ryst ikke på hånden, men skab et entydigt regionalt ansvar for patienterne i de 17 nye sundhedsråd, som regeringen har foreslået.

For hvis alle har ansvar, tager ingen ansvaret.

Og så vil borgere med sygdomsforløb på tværs af kommune, lægepraksis og sygehus fortsat blive tabt i sundhedsvæsenets bermudatrekant.

Vi er i DI helt enige med Ældre Sagen, Danske Patienter og Danske Handicaporganisationer, når de i et åbent brev til Folketingets partier skriver: »Flertal til regionerne – ellers bliver det en fuser«.

En sundhedsreform kan ikke lykkes med at sikre den nødvendige omstilling af vores sundhedsvæsen uden klare ansvarsområder og sammenhængende patientforløb.

Regeringen og Folketingets partier har en unik mulighed for at vedtage en ambitiøs sundhedsreform, der én gang for alle samler sundhedsvæsenet og sætter en klar retning til gavn for patienter, pårørende, sundhedsansatte og virksomheder.

Et entydigt myndighedsansvar og bedre sundhedsydelser tæt på hjemmet

Der er en fælles anerkendelse af udfordringerne, og de fleste er også enige om, at borgere og patienter skal have adgang til de mest effektive sundhedsløsninger, tæt på eller i eget hjem.

Hvis vi skal lykkes med det, kræver det et entydigt myndighedsansvar for hele patientforløbet og offentlig-privat samarbejde om f.eks. styrket patientrettet forebyggelse og hjemmebehandling.

Den kommende sundhedsreformen skal sikre, at udviklingen fremover ikke forsinkes eller blokeres på grund af sognerådspolitik eller økonomisk kassetænkning. Det må simpelthen ikke længere være muligt at skubbe hverken borgeren eller regningen henover skellet mellem lægepraksis, kommune og region.

Myndigheds- og driftsansvaret skal skilles ad i de nye sundhedsråd med udgangspunkt i den model, vi kender fra praksissektoren. Det skal være regionen, der har myndighedsansvaret og betaler regningen, mens f.eks. den praktiserende læge har driftsansvaret for klinikken.

Denne model kan udvides til alle områder i det nære sundhedsvæsen.

Et eksempel er det offentlig-private AcuCare-projekt med Sjællands Universitetshospital, der sikrer patientrettet forebyggelse og hjemmebehandling til borgere i Vordingborg, Guldborgsund og Lolland og dermed aflaster sundhedspersonalet i både kommune og region.

En fælles retning understøttet af finansiering og incitamenter

For at sikre, at der lokalt i sundhedsrådene er incitament til at igangsætte projekter som AcuCare, er det helt afgørende, at gevinsten bliver i sundhedsrådene og ikke tilbageføres til regionen.

Uden den form for sikkerhed, har sundhedsrådene ikke det økonomiske incitament til at blive den motor for udvikling af lokale og digitale behandlingstilbud, som regeringen lægger op til – ligesom sundhedsrådene heller ikke vil have incitamenterne til at investere i ny sundhedsteknologi eller forebyggelse af indlæggelser på sygehusene, hvilket vil efterlades os i præcis samme situation som i dag.

Udover de økonomiske incitamenter er der også behov for en fælles retning for udviklingen af det nære sundhedsvæsen.

Der bør derfor laves fælles målsætninger i de nærsundhedsplaner, som de 17 sundhedsråd skal udarbejde. Retningen og målsætningerne skal sikre fælles fodslag mellem de sundheds- og plejefaglige ansatte på det lokale sygehus, de lokale kommuner, praksissektoren og sundhedsindustrien.

Det kan f.eks. være med et mål for andelen af patienter med KOL eller hjertesygdom, der skal behandles i eget hjem, og andelen af patienter, der skal mestre egen sygdom.

Styrket innovationskraft og deling af sundhedsdata

En helt grundlæggende forudsætning for, at vi kan lykkes med at flytte aktivitet fra hospitalerne til det nære sundhedsvæsen, er en effektiv deling af sundhedsdata.

Personalet skal have de nødvendige informationer, så patienterne ikke skal have ansvaret for at viderebringe oplysninger mellem de forskellige aktører i deres forløb. En sammenhængende infrastruktur for sundhedsdata har været ønsket og efterspurgt længe af alle aktører, men har været strandet i ansvarsmæssigt ingenmandsland.

Derfor er det særdeles positivt, at regeringen lægger op til, at Digital Sundhed Danmark får ansvaret for at sikre en effektiv deling af sundhedsdata. Det er ikke kun afgørende for behandlingen af patienterne på tværs af aktører, men også for forskningen og udviklingen af nye sundhedsløsninger.

Innovation og fortsat udvikling af nye sundhedsløsninger er helt centralt. Derfor bør innovation være en kerneopgave i sundhedsvæsenet, som også Life Science Rådet foreslog i december.

Et Nationalt Center for Sundhedsinnovation vil kunne understøtte det arbejde med betydelige investeringer i lokale og dokumenterede sundhedsløsninger.

Forhåbentlig vil de politiske partier have modet til at vedtage en sundhedsreform, der sikrer et entydigt regionalt ansvar, og skaber de bedste rammer for et sammenhængende og effektivt sundhedsvæsen i Danmark. Det skylder vi borgerne.