Viden og analyser

DI Life Science leverer jævnligt fagligt relevante bidrag i form af viden og analyser.

Analyser

Værditilvækst

I 2008 skabte life science virksomhederne værdi for 40 mia. kr.. I 2018 var tallet steget til knap 92 mia. kr. hvilket betyder, at de har mere end fordoblet værditilvæksten i perioden 2008-2018.

Life science-industrien har oplevet en gennemsnitlige årlige vækstrate i værditilvæksten på 9 pct., hvilket er 3 gange så højt som det private erhvervsliv. Væksten kan især tilskrives de store lægemiddel-virksomheder. I opgørelsen af den samlede værdiskabelse i lifescience-industrien indregnes virksomhedernes investeringer i egen forskning og udvikling samt det overskud, der skabes i udlandet i form af nettoformueindkomst.

Den samlede værdiskabelse fra life science-industrien var på 126 mia. kr. i 2018. Det er en stigning på 22 mia. kr. siden 2015, hvor den samlede værdiskabelse var på 104 mia. kr. Udviklingen er hovedsageligt drevet af værditilvæksten, som er steget med 19 mia. kr. i perioden.

Eksport

Den danske life science-industri eksporterede i 2020 sundhedsprodukter for mere end 150 mia. kr. Den danske life science-industris eksport udgjorde i 2020 21,5 pct. Af den samlede danske vareeksport. Det er en markant stigning på over 2 pct. Point siden 2019.

I 2008 udgjorde life science eksporten godt 9 pct. Af den samlede danske vareeksport, mens den i 2020 udgjorde 21,5 pct. Det er mere end en fordobling. Væksten i dansk life science eksport har igennem hele perioden været væsentligt højere end væksten i den samlede danske eksport. Eksporten fra life science alene er næsten tredoblet, mens eksporten for hele økonomien inkl. Life science-industrien kun er vokset med knap 20pct.

Den markante fremgang i eksporten af sundhedsprodukter, lægemidler, biotek og medicoteknisk udstyr betyder, at disse fylder en stadig større andel af dansk eksport. Sundhedsprodukterne udgjorde i 2020 22 procent af den samlede vareeksport, mens de i 2007 undergjorde under ti procent.

Covid-19 krisen har haft en negativ effekt på den samlede danske vareeksport i 2020, der er faldet med ca. 4 pct. ift. 2019,mens eksporten for life science-industrien er fortsat med at stige, og steg med yderligere 7 pct. I 2020.

Beskæftigelse

Life science-industrien beskæftigede 49.449 årsværk i 2018. Det er 2,2 pct. Af det samlede antal årsværk i hele den danske økonomi.

Beskæftigelsen i life science-industrien er vokset med 23 pct. Fra 2008 til 2018. Til sammenligning faldt beskæftigelsen i det private erhvervsliv med 1 pct. i perioden.

Life science- industrien udbetalte i 2018 lønninger for 31. mia. kr.. Life science-industriens gennemsnitligt årlige lønvækst er på 5,1 pct. i 2008-2018. Det er mere end dobbelt så højt som væksten i det private erhvervsliv lønninger.

Skattebetalinger

Life science-industrien bidrog i 2018 med 23,9 mia. kr. til de offentlige finanser i form af selskabsskatter og personskatter.

Af de 23,9 mia. kr. kommer 14,4 mia. kr. fra, at medarbejderne i life science virksomhederne betaler personskatter, dvs. indkomstskat og arbejdsmarkedsbidrag. De resterende 9,5 mia. kommer fra life science-virksomhedernes selskabsskattebetalinger.

Skatteprovenuet fra selskaber og ansatte i life science-industrien er næsten fordoblet siden 2008.

Produktivitet

Hver medarbejder i life science-industrien skaber årligt værdi for 1,9 mio. kr. Life science-industrien er således en højproduktiv industri med højere produktivitet end i det øvrige danske erhvervsliv og de samlede industrivirksomheder, hvis produktivitet er på hhv. 0,78 og 0,97 mio. kr.

Produktiviteten i life science-industrien er vokset markant i perioden 2008-2018 sammenlignet med industrivirksomheder og dansk erhvervsliv generelt. Ses der bort fra prisudviklingen, er produktiviteten i life science-industrien således vokset med 55 pct. i perioden 2008-2018. I samme periode er produktiviteten i dansk erhvervsliv vokset med 15 pct.

Forskning og udvikling

Forskning og udvikling medvirker til at fremme vækst og dermed også til at styrke den danske konkurrenceevne. I 2018 investerede de innovative virksomheder i life science-industrien knap 16 mia. kr. i egen forskning og
udvikling (FoU). Derved er investeringerne i FoU steget med over 60 pct. siden 2008.

De innovative life science-virksomheder stod i 2018 for 37 pct. af landets de samlede investeringer i egen FoU på omkring 42 mia. kr.

Life science-industrien er kendetegnet ved at bruge en stor del af omsætningen på forskning og udvikling. I 2018 brugte life science-industrien godt 6 pct. af omsætningen, på egen forskning og udvikling. I samme år brugte virksomhederne i den samlede danske økonomi godt 1 pct. af omsætningen på forskning og udvikling.

Globalisering

Den danske life science-industri skaber ikke kun værdi gennem den produktion, der finder sted i Danmark. Når danske life sciencevirksomheder producerer gennem datterselskaber i udlandet, eller opnår et afkast fra investeringer uden for landets grænser, kan de efterfølgende trække pengene hjem til Danmark til gavn for dansk velstand og investeringer i Danmark. Data om formueindkomst og udenlandske investeringer kommer fra et særudtræk fra Danmarks Nationalbank.

Patentansøgninger

Den danske life science-industri havde i 2019 flere patentansøgninger til de amerikanske og europæiske patentkontorer pr. mio. indbygger end USA, Tyskland og Kina.

Patentansøgningerne til Europa og USA fra den danske life science-industri var i 2019 især indenfor bioteknologi, pharma og medicinsk udstyr. Fødevarekemi har et relativt stort overlap med bioteknologi, og er derfor medtaget i figuren.

Danmark havde i 2019 en markant højere andel af patentansøgninger indenfor bioteknologi end Schweiz, USA, Tyskland, Sverige og Kina.

Kliniske forsøg

Danmark og Belgien ligger i spidsen, når der ses på kliniske forsøg pr. mio. indbyggere i EU-15 landene, både ift. Kliniske forsøg generelt og industrifinansierede kliniske forsøg. Der blev i 2020 foretaget 218 kliniske forsøg i Danmark, hvoraf 131 af dem var industrifinansierede.

Betragtes kliniske forsøg generelt er Danmark med 37 kliniske forsøg pr. mio. indbyggere i 2020 det EU-15 land med flest kliniske forsøg pr. mio. indbyggere. Belgien er det eneste land der nærmer sig Danmark med 31 kliniske forsøg pr. mio. indbyggere

Ser der på industrifinansierede kliniske forsøg generelt, er Belgien med 26 kliniske forsøg pr. mio. indbyggere i 2020 det EU-15 land med flest industrifinansierede kliniske forsøg pr. mio. indbyggere. Danmark ligger lige bagefter med 22 industrifinansierede kliniske forsøg pr. mio. indbyggere.

Peder Søgaard-Pedersen

Peder Søgaard-Pedersen

Underdirektør

Susanne B. Christensen

Susanne B. Christensen

Chefkonsulent

• Internationale services
• Womens health
• Diversitet
• Sundhedsdata/EHDS
• Forskningspolitik

Lars Bech-Jørgensen

Lars Bech-Jørgensen

Fagleder for Fremtidens Sundhedsvæsen

• Fremtidens sundhedsvæsen
• Healthtech
• Offentligt-privat samarbejde
• Værdibaserede indkøb
• Sundhedsstruktur
• Life science-strategi

Peter Arnt Nielsen

Peter Arnt Nielsen

Chefkonsulent

• Lægemiddelområdet
• EU politik
• Høreapparatområdet
• Medicinsk udstyr
• Bæredygtighed
• DI’s udvalg for Life Science

Cecilie Skjelmose

Cecilie Skjelmose

Chefkonsulent

• Kronisk sygdom
• Forebyggelse
• Hjælpemidler
• Erhvervsfyrtårn Life Science