DI Produktion

Case: LS Control

Klar til fremtidens krav til bæredygtighedsdata

Om virksomheden
LS Control har siden 1969 leveret elektronik til styring, regulering og kontrol af ventilation. Med kunder blandt de største producenter inden for HVAC – herunder varmepumper, ventilationsanlæg og specialudstyr – har virksomheden gennem årtier opbygget en stærk markedsposition. Produkterne sælges via grossister, montører og installatører og er kendt for høj kvalitet og pålidelighed.

Udfordringen
I dag arbejder LS Control med bæredygtighedsdata fra mange forskellige kilder.

  • Data om energiforbrug hentes fra elselskaber

  • Solcelleanlæg aflæses manuelt

  • Affalds- og spildtal indsamles fra operatører

  • Materialeforbrug registreres i ERP-systemet

Denne fragmenterede proces er tidskrævende og mangler den grad af automatisering, der kan frigøre ressourcer og skabe nye muligheder.

Samtidig oplever LS Control, at kundernes forventninger er under forandring. Selvom der endnu ikke er krav om bæredygtighedsdata på produktniveau, bliver virksomheden i stigende grad bedt om konkrete oplysninger som antal leveringer samt produkternes mængde og vægt.

Vejen mod automatiseret dataindsamling
For at imødekomme fremtidens krav og optimere interne processer deltager LS Control i projektforløbet Data for Sustainability.

Målet er at:

  • Automatisere indsamlingen af bæredygtighedsdata

  • Reducere manuel registrering og frigøre tid til andre opgaver

  • Være på forkant med krav til dokumentation, herunder det kommende digitale produktpas

Som Marianne Kullmann, salg- og marketingmedarbejder hos LS Control, siger:

“Vi ønsker at være forberedte på fremtidige krav, så vi kan levere data og stå klar til det digitale produktpas.”


Fordelene ved at deltage

Ved at tage de første skridt mod en mere automatiseret dataindsamling sikrer LS Control sig et stærkt udgangspunkt for:

  • Effektiv håndtering af bæredygtighedsdata

  • Større gennemsigtighed i værdikæden

  • Bedre service og dokumentation til kunderne

Søren Jensen

Søren Jensen

Seniorchefkonsulent

Relateret indhold