Ejerskifte/generationsskifte i praksis – gør virksomheden klar og undgå benspænd
Dette webinar giver dig som ejerleder konkret og handlingsorienteret viden om, hvordan du bedst muligt kommer godt igennem et generations- eller ejerskifte. Med realistiske cases fra andre virksomheder får du indsigt i både vellykkede strategier og udfordringer, som du kan lære af og undgå.

Hvem er målgruppen?
Dette webinar er relevant for ejere og ledere i små og mellemstore, ejerledede virksomheder, særligt:
- Administrerende direktører, der også er ejer(e) eller arbejder tæt sammen med ejerkredsen.
- Familieejere med planer (eller tvivl) om at overdrage virksomheden til næste generation.
- Bestyrelsesmedlemmer, som ønsker at bidrage til en planlagt og værdiskabende overgang.
- CFO’er og økonomiansvarlige, som skal håndtere de økonomiske og skattemæssige aspekter.
Typisk situation eller behov:
- Overvejer ejerskifte inden for 2-10 år.
- Ønsker indsigt i processen og potentielle faldgruber.
- Er usikre på, om næste generation er klar – eller hvem virksomheden i givet fald skal sælges til.
- Har ikke taget stilling til, hvordan virksomheden skal gøres klar til et skifte (organisatorisk, økonomisk, juridisk).
- Ønsker at sikre virksomhedens fremtid – og deres eget eftermæle.
Udbytte:
Ved at deltage bliver du i stand til at identificere din virksomheds styrker og svagheder, sikre en smidig overgang i ledelsen og minimere risikoen for konflikter og barrierer undervejs. Du får afprøvede værktøjer, der straks kan implementeres i din virksomhed, så du føler dig mere tryg og klar til processen.
Program:
-
Velkomst og introduktion
-
Cases: Virkelige erfaringer med succesfulde og udfordrende ejerskifter
-
Strategisk klargøring: Effektiv anvendelse af Ejerstrategibarometeret
-
Ledelsesovergang og effektiv vidensdeling i praksis
-
Bump og barrierer: Forebyggelse og håndtering af typiske udfordringer
-
Q&A og afslutning
Din oplægsholder
Peter Larsen er Chef for Virksomhedsudvikling hos Dansk Industri (DI), hvor han leder en afdeling dedikeret til at styrke og fremtidssikre danske virksomheder gennem bæredygtig udvikling. I sin nuværende position hos DI er Peter Larsen engageret i at rådgive virksomheder, bestyrelser og ledere med det mål at forbedre deres strategiske arbejde og øge værdiskabelsen.

Dansk Industri
Peter Larsen
Chef for Virksomhedsudvikling
Webinarserie
Dette webinarer en del af en webinarserie i tre dele, som alle kan stå alene, eller ses i sammenhæng. Du kan frit tilmelde sig alle tre eller blot det, som du tænker giver mest mening for dig:
16. maj: Kom godt i gang med ejerskifte/generationsskifte
3. juni: Ejerskifte/generationsskifte i praksis – gør virksomheden klar og undgå benspænd
17. juni: Beredskab omkring kapital/finansiering ved ejerskifte/generationsskifte