Webinar

Sådan kan revisionen af rammen for EU's produktregler påvirke din virksomhed

Få seneste status på EU-Kommissionens revision af rammen for EU’s produktregler. Heriblandt hvad det vil betyde for din virksomhed, og hvordan du kan få indflydelse på initiativerne gennem DI. Derudover får du inspiration fra en anden produktionsvirksomhed til, hvordan du bedst kan forberede dig og din virksomhed på revideringen af de europæiske produktregler

EU-Kommissionen er i gang med at revidere den måde, man laver produktlovgivning på i Europa. Det får betydning for de krav, man skal opfylde for at sætte produkter på markedet i Europa. Det påvirker også hvordan vi laver de standarder, der bruges til at vise, at produkterne efterlever kravene og, hvordan de kan gøres mere tilgængelige. Samtidig ser Kommissionen på, hvordan markedsovervågningen kan blive bedre og sikre bedre konkurrencevilkår for de virksomheder, der gør alt hvad de kan for at efterleve de mange krav til sikkerhed, bæredygtighed, cybersikkerhed mv. Arbejdet vil munde ud i lancering af en EU Product Act, som forventes fremsat i september 2026.

Det kommer til at få betydning for de regler, som virksomheder skal efterleve, for at sætte produkter på markedet i EU, og du kan allerede nu forberede dig og din virksomhed på det, samt få indflydelse gennem DI.

Webinaret henvender sig til dig, der arbejder med at sikre efterlevelse af europæiske produktregler, europæiske standarder, eller af andre grunde gerne vil holde dig opdateret og forberedt på de ændringer, der er på vej angående europæisk produktlovgivning.

På webinaret vil du vil blandt andet få svar på:

  • Hvad ved vi om, hvordan Kommissionen vil ændre reglerne, og hvad mangler vi svar på?
  • Hvordan kan ændringerne påvirke danske produktionsvirksomheder?
  • Hvad er processen for de kommende ændringer?
  • Hvordan kan du få indflydelse på hvilke ændringer der kommer gennem DI?
  • Hvordan kan du forberede dig og din produktionsvirksomhed bedst muligt på de nye regler?

Program

    • Velkomst

    • Hvad ved vi om European Product Act, og hvad vil det betyde i praksis?

      v/Mette Peetz-Schou, seniorchefkonsulent, DI

    • Virksomhedsoplæg: Sådan forbereder Grundfos sig på European Product Act

      v/Kristian Baasch Thomsen, Lead Digital Compliance Specialist, Grundfos A/S

    • Sådan får du indflydelse på og løbende information om European Product Act

      v/Emilie Frost, chefkonsulent, DI Produktion

    • Spørgsmål og svar