Netværk

DI Produktion: Netværk for lærlingeansvarlige

Savner du et netværk, hvor du kan sparre med andre virksomheder om jeres lærlinge og elever? Om rekruttering, om at blive en endnu bedre læreplads, om både store og små problemer? DI Lærepladsfællesskabet tilbyder nu et netværk for medlemmer af DI Produktion.

Hvad kan netværket?

I netværket kommer du til at dele viden og få nye input til dit daglige arbejde med jeres lærlinge og elever. Du møder kolleger fra andre virksomheder, der også har ambitioner om at blive endnu dygtigere til at uddanne, så I kan udveksle erfaringer og lære af hinanden.

Møderne tager udgangspunkt i emner og konkrete problemstillinger, som du oplever i dit arbejde med lærlinge, og som netværkets deltagere selv er med til at beslutte.

Emnerne kan f.eks. være:

  • Rekruttering
  • Fastholdelse
  • Det gode læreforløb
  • Love og regler
  • Brug af lærepladsen.dk
  • Samarbejdet med erhvervsskolen
  • Lærlinge med særlige behov

Hvor det er relevant, inviteres eksterne oplægsholdere, som kan bidrage med ny viden, inspirere, udfordre eller skabe debat.

Hvem kan deltage?

Netværket er for dig, som er praktiker og tæt på lærlingene i dagligdagen: For HR-medarbejdere, for fagligt oplæringsansvarlige og for dig, der har andre typer af opgaver i forhold til lærlinge og elever.

Hvordan foregår det?

Netværket mødes 5 gange fordelt over halvandet år. Vi forventer at holde netværksmøderne på virksomheder forskellige steder i landet.

Første møde afholdes i 4. kvartal 2022. Hvis du er interesseret, så kontakt os senest den 1. oktober 2022.

Heike Hoffmann

Heike Hoffmann

Chefkonsulent