En erhvervsuddannelse i industrien er vejen til en meningsfuld fremtid

Her kan du læse mere om de mange fordele og muligheder, der er ved at tage en erhvervsuddannelse i industrien.

En erhvervsuddannelse i industrien er ikke kun en vej til jobgaranti og en god løn. Det er en uddannelse, hvor man får alsidige opgaver, og hvor arbejdet skaber konkret værdi. Derudover går man glad på arbejde, fordi man oplever, at det, man laver, gør en forskel.

  1. God løn og stærk jobsikkerhed

    Lønnen for faglærte er steget markant mere end for akademikere, og mange faglærte får i dag en god løn også sammenlignet med universitetsuddannede. Samtidig er der stor efterspørgsel på dygtige faglærte, hvilket giver sikkerhed for gode jobmuligheder.

  2. Mange karriereveje og mulighed for videreuddannelse

    Med et svendebrev kan du specialisere dig, blive leder, blive selvstændig, tage efteruddannelse eller endda videreuddanne dig til fx maskinmester eller ingeniør. Der er masser af muligheder for at udvikle sig gennem hele karrieren.

  3. Arbejde med ny teknologi og grøn omstilling

    Industrien er præget af innovation, og som faglært arbejder du med avanceret teknologi som robotter, AI og 3D-print. Samtidig er du med til at skabe bæredygtige løsninger, der driver den grønne omstilling.

  4. Mere praktisk læring

    En faglært uddannelse kombinerer teori med hands-on erfaring. Du lærer ved at gøre, hvilket giver en stærk forståelse for dit fag og en hurtig vej til arbejdsmarkedet.

  5. International karriere eller egen virksomhed

    Mange danske industrivirksomheder opererer globalt, hvilket åbner døren til internationale jobmuligheder. Derudover vælger mange faglærte at starte deres egen virksomhed som specialister eller selvstændige håndværkere.

  6. Stærkt fællesskab og spændende industri

    Med 10.000 lærlinge og elever i industrien er der et stærkt fællesskab for unge. Industrien spænder bredt fra skibsreparation og avanceret produktion til udvikling af fremtidens medicin – du bliver en del af noget større.

  1. Smed

    På smedeuddannelsen lærer man at arbejde med stål og dets mange anvendelser. Uddannelsen varer 2,5 til 5 år og åbner op for jobmuligheder i blandt andet smedeværksteder, byggebranchen og større virksomheder, eller som selvstændig. Der er også mulighed for at specialisere sig som for eksempel klejnsmed, rustfast smed, energitekniker, maritim smed eller svejser.

     

    Læs mere her: Smed | UddannelsesGuiden

  2. Procesoperatør

    En procesoperatør sikrer, at produktion af fx mad, medicin og byggematerialer på maskiner kører på skinner. På uddannelsen lærer man at overvåge, styre og vedligeholde produktionsanlæg, der typisk vil være computerstyrede og automatiske. Uddannelsen tager mellem 2,5 og 5 år, og som færdiguddannet kan man få job i industrivirksomheder og på moderne fabrikker.

     

    Læs mere her: Procesoperatør | UddannelsesGuiden

     

    Bliv inspireret af Nadja, der er procesoperatør.

  3. Værktøjsmager

    Med værktøjsuddannelsen bliver man uddannet til værktøjsteknikker eller værktøjsmager, og de får erfaring med, hvordan man laver støbeforme til masseproduktion. Uddannelsen tager mellem 4,5 og 6,5 år, og efterfølgende er der jobs at finde i plast- og metalvirksomheder, hvor man blandt andet kan være med til at udvikle forme til produktion af alt fra små plastikdele i computere til større udskæringer af møbler.  

     

    Læs mere her: Værktøjsuddannelsen | UddannelsesGuiden

  4. Industriteknikeruddannelsen

    Som industriteknikker arbejder man med maskiner, der kan dreje, bore og skære i metal, stål og plast. På uddannelsen stifter man bekendtskab med at betjene manuelle og automatiske maskiner, ligesom de lærer, hvordan man fremstiller dele til alt fra robotter til fly. Uddannelsen tager mellem 2,5 og 6 år, og efterfølgende er der jobmuligheder at finde i fx autobranchen, skibsværfter eller jern- og metalindustrien.

     

    Læs mere her: Industriteknikeruddannelsen | UddannelsesGuiden

  5. Automatiktekniker

    På uddannelsen som automatiktekniker arbejder man med maskiner, der indgår i forskellige produktioner, såsom industrirobotter og -maskiner eller elevatorer. Man lærer om teknik, elektronik og stærkstrømsystemer. Uddannelsen varer mellem 2,5 og 5,5 år, og efterfølgende kan man blandt andet få job i elektronikvirksomheder, robotvirksomheder, offshore-industrien eller på kraftvarmeværker.

     

    Læs mere her: Automatiktekniker | UddannelsesGuiden

     

    Hør mere om de muligheder som automatiktekniker. 

  6. Maskinsnedker

    På maskinsnedkeruddannelsen lærer man at indstille og programmere forskellige typer af maskiner, der findes i virksomheder. Det kan være alt fra små fræsere til små og store computerstyrede maskiner og robotter. Uddannelsen tager mellem 2,5 og 4 år, og åbner op for jobmuligheder i blandt andet virksomheder, der producerer møbler, snedker- og tømrerværksteder eller som selvstændig.

     

    Læs mere her: Maskinsnedker | UddannelsesGuiden

     

    Bliv inspireret af Louise, der er i gang med maskinsnedkeruddannelsen.

  7. Industrioperatør

    Under industrioperatøruddannelsen lærer man at betjene automatiske eller halvautomatiske produktionsanlæg og maskiner. Man får erfaring med vedligeholdelse, fejlfinding og reparation af maskiner samt at udvikle løsninger, der er med til at forbedre produktionen. Uddannelsen tager 2,5 til 3 år, og giver fx jobmuligheder i virksomheder, der producerer fødevarer, elektronik og medicin.

     

    Læs mere her: Industrioperatør | UddannelsesGuiden

  8. Plastmager

    Plastmagere arbejder med plastik i mange former, lige fra produktion af legetøj til produktionen af vinger til vindmøller. På uddannelsen arbejder man både med 3D-print, programmering og robotter. Uddannelsen tager mellem 2,5 og 5,5 år, og efterfølgende kan nyuddannede plastmagere få job i både små og store virksomheder, der fremstiller plastprodukter.

     

    Læs mere her: Plastmager | UddannelsesGuiden

     

    Hør Katrines historie og lær mere om plastmageruddannelsen.  

  9. Støberitekniker

    På støberiteknikeruddannelsen lærer man at støbe metaldele, som bruges i alt fra biler og tog til vindmøller, industrirobotter og andre tekniske produkter. Man lærer at smelte og forme metal som jern, stål og aluminium, fremstille præcise støbeforme og efterbehandle de færdige emner. Uddannelsen varer mellem 2,5 og 4 år, og som færdiguddannet kan man få job på støberier og i metalvirksomheder, hvor der arbejdes med både serieproduktion og specialfremstillede komponenter til industrien.

     

    Læs mere her: Støberitekniker | UddannelsesGuiden

FAQ om erhvervsuddannelser

Får man løn eller SU under uddannelsen?

Det afhænger af, hvor du er i uddannelsen. På grundforløbet kan du som udgangspunkt få SU, hvis du opfylder betingelserne.

Når du er i hovedforløb og har en læreplads i en virksomhed, får du lærlingeløn.

Hvor og hvornår ansøger man?

Man søger ind på erhvervsuddannelserne på: www.optagelse.dk.

Her vælger du den uddannelse og skole, du ønsker at starte på, og sender din ansøgning digitalt.

Der er forskellige ansøgningsfrister afhængigt af, hvornår den pågældende ansøger har afsluttet folkeskolen.

Læs mere: Optagelse på en erhvervsuddannelse | Børne- og Undervisningsministeriet

 

Kan man bo på skolen?

Lærlinge og elever der har mere end tre kvarters transporttid mellem hjem og den erhvervsskole kan søge om plads på et skolehjem.

Læs mere: Skolehjem | UddannelsesGuiden

Kan man komme til udlandet som del af uddannelsen?

Som elev på en erhvervsuddannelse er der mulighed for at tage dele af uddannelsen i udlandet. Det kan fx ske gennem oplæring i udlandet, hvor hele eller dele af oplæringen foregår hos en udenlandsk virksomhed, praktik- eller skoleophold arrangeret af erhvervsskolen eller udvekslingsophold via skolen eller som selvtilrettelagt forløb.

Læs mere: Erhvervsuddannelse i udlandet | UddannelsesGuiden

Ved uddannelsesophold i udlandet kan SU i mange tilfælde medbringes. Reglerne afhænger af uddannelsestype og opholdsland.

Læs mere: SU i udlandet

Hvis der indgås en uddannelsesaftale med en virksomhed i udlandet, og opholdet godkendes af erhvervsskolen, er det muligt at søge økonomisk tilskud fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB). Tilskuddet kan blandt andet dække transport, flytning, boligudgifter samt rejseudgifter i forbindelse med indledende samtaler.

Læs mere: Tilskud ved oplæring i udlandet

Hvad hvis man har ADHD eller en anden diagnose?

Elever på erhvervsuddannelser med ADHD, ordblindhed eller andre fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser kan få specialpædagogisk støtte (SPS). Støtten kan bestå af fx hjælpemidler, ekstra tid til prøver eller andre individuelle tilpasninger og gives med henblik på at understøtte gennemførelse af uddannelsen. Støtten aftales i samarbejde med erhvervsskolen. 

Derudover giver SPS-støtte også mulighed for at få en mentor eller støttegiver på måde skolen og lærepladsen.

Hvor kan man tage en erhvervsuddannelse?

Erhvervsuddannelser udbydes på erhvervsskoler over hele Danmark. Uddannelserne består af et grundforløb på skole samt et hovedforløb med både skoleophold og uddannelse i en virksomhed. Hvilke uddannelser der tilbydes, varierer fra skole til skole.

For overblik over, hvor de enkelte erhvervsuddannelser udbydes, kan UddannelsesGuiden søgefunktion anvendes. Her er det muligt at søge på et specifikt fag og se, hvilke skoler i Danmark der udbyder uddannelsen.

Hvordan kommer man med til DM i Skills?

  DM i Skills er Danmarksmesterskabet for elever på erhvervsuddannelser. For at deltage skal man kvalificere sig, og det foregår forskelligt fra fag til fag.

Det første skridt er typisk at tage kontakt til sin faglærer eller skole, som kan vejlede om træning og udvælgelse.

Læs mere om DM i Skills  

Gense vores kampagnevideo om en meningsfuld fremtid for dit barn her.

Mads Schou Dethlefsen

Mads Schou Dethlefsen

Chefkonsulent

Freja Frigast Rasmussen

Freja Frigast Rasmussen

Chefkonsulent