Erhvervsuddannelse: Vejen til en meningsfuld fremtid
Her kan du lære mere om hvilke forskellige erhvervsuddannelser, der åbner op for en karrievej i ProduktionsDanmark. Du kan også læse mere om, hvilke adgangskrav der er til erhvervsuddannelserne, og hvor og hvordan man søger ind.
Hvilke erhvervsuddannelser kan man tage?
Trives dit barn i arbejdsdage, der ikke foregår bag en skærm på en kontorstol? Og hvor resultaterne af arbejdet er håndgribelige og vejen til arbejdsmarkedet er kort? Så er en erhvervsuddannelse det rigtige valg.
Erhvervsuddannelserne er for dem, der ønsker en solid og praktisk uddannelse med massere af hands-on erfaring lige fra starten af. Samtidig tilbyder erhvervsuddannelserne et bredt udvalg af forskellige job- og efteruddannelsesmuligheder.
Erhvervsuddannelse |
Om uddannelsen |
|
Smed Læs mere her: Smed | UddannelsesGuiden |
På smedeuddannelsen lærer eleverne alt om arbejdet med stål, og hvad materialet kan bruges til. Uddannelsen tager mellem 2,5 og 5 år og tilbyder et bredt udvalg af jobmuligheder. Blandt andet kan man efterfølgende få arbejde i smedeværksteder, bygge- og anlægsbranchen og i større virksomheder. Nogle vælger også at starte sin helt egen virksomhed. |
|
Procesoperatør Læs mere her: Procesoperatør | UddannelsesGuiden |
En procesoperatør sikrer, at produktion af fx mad, medicin og byggematerialer på maskiner kører på skinner. På uddannelsen lærer eleverne at overvåge, styre og vedligeholde produktionsanlæg, der typisk vil være computerstyrede og automatiske. Uddannelsen tager mellem 2,5 og 5 år, og som færdiguddannet kan man få job i industrivirksomheder og på moderne fabrikker, hvor man indgår i teams, der står for produktionen af forskellige varer. |
|
Værktøjsmager Læs mere her: Værktøjsuddannelsen | UddannelsesGuiden |
Med værktøjsuddannelsen bliver eleverne uddannet til værktøjsteknikker eller værktøjsmager, og de får erfaring med, hvordan man laver støbeforme til masseproduktion. Uddannelsen tager mellem 4,5 og 6,5 år, og efterfølgende er der jobs at finde i plast- og metalvirksomheder, hvor man blandt andet kan være med til at udvikle forme til produktion af alt fra små plastikdele i computere til større udskæringer af møbler. |
|
Industriteknikeruddannelsen Læs mere her: Industriteknikeruddannelsen | UddannelsesGuiden |
Som industriteknikker arbejder man med maskiner, der kan dreje, bore og skære i metal, stål og plast. På uddannelsen stifter eleverne bekendtskab med at betjene manuelle og automatiske maskiner, ligesom de lærer, hvordan man fremstiller dele til alt fra robotter til fly. Uddannelsen tager mellem 2,5 og 6 år, og efterfølgende er der jobmuligheder at finde i fx autobranchen, skibsværfter eller jern- og metalindustrien. |
|
Automatik og proces Læs mere her: Automatik- og procesuddannelsen | UddannelsesGuiden |
På automatik-og procesuddannelsen arbejder eleverne med maskiner, der indgår i forskellige produktioner, såsom industrirobotter og -maskiner eller elevatorer. Eleverne lærer om teknik, elektronik og stærkstrømsystemer. Uddannelsen tager mellem 2,5 og 5,5, år, og efterfølgende kan man få job i elektronikvirksomheder, robotvirksomheder, offshore-industrien eller på kraftvarmeværker. |
|
Maskinsnedker Læs mere her: Maskinsnedker | UddannelsesGuiden |
På maskinsnedkeruddannelsen lærer eleverne at indstille og programmere forskellige typer af maskiner, der findes i virksomheder. Det kan være alt fra små fræsere til små og store computerstyrede maskiner og robotter. Uddannelsen tager mellem 2,5 og 4 år, hvorefter man kan få job i blandt andet virksomheder, der producerer møbler, og på mindre snedker- og tømrerværksteder. Nogle maskinsnedkere vælger også at blive selvstændige. |
|
Industrioperatør Læs mere her: Industrioperatør | UddannelsesGuiden |
Under industrioperatøruddannelsen lærer eleverne at betjene automatiske eller halvautomatiske produktionsanlæg og maskiner i produktionen. De får erfaring med både vedligeholdelse og fejlfinding på maskinerne, ligesom de lærer at reparere dem og bliver skarpe til at udvikle løsninger, der forbedrer produktionen i det hele taget. Uddannelsen tager 2,5 til 3 år, og efterfølgende er der jobmuligheder i virksomheder, der producerer fødevarer, elektronik, medicin og meget mere. |
|
Plastmager Læs mere her: Plastmager | UddannelsesGuiden |
Plastmagere arbejder med plastik i alle mulige forskellige former helt fra produktion af legetøj til at lave vinger til vindmøller. På uddannelsen arbejder eleverne med både 3D-print, programmering og robotter. Uddannelsen tager mellem 2,5 og 5,5 år, og efterfølgende kan de nyuddannede plastmagere få job i både små og store virksomheder, der fremstiller produkter i plast. |
Hvad skal der til for at komme ind på en erhvervsuddannelse?
Her kan du kan læse mere om de generelle optagelseskrav til erhvervsuddannelserne, og hvilke muligheder der er, hvis dit barn ikke opfylder dem:
Har dit barn afsluttet 9. eller 10. klasse inden for det sidste år?
- Folkeskolens afgangseksamen skal være bestået
- Man skal have 2,0 i gennemsnit i både dansk og matematik
- Man skal være erklæret uddannelsesparat til en erhvervsuddannelse
Er dit barn under 25 år og afsluttede 9. eller 10. klasse for over et år siden?
- Folkeskolens afgangseksamen skal være bestået
- Man skal have 2,0 i gennemsnit i både dansk og matematik
Er dit barn over 25 år?
- Folkeskolen eller lignende undervisning skal være færdiggjort
- Man skal have 2,0 i gennemsnit i både dansk og matematik i folkeskolens afgangsprøve.
Opfylder dit barn ikke kravene?
Hvis man ikke opfylder kravet om 2,0 i dansk og matematik, er der mulighed for at blive optaget gennem en optagelsesprøve og en samtale på den givne erhvervsskole.
Hvis man opfylder kravet om 2,0 i dansk og matematik men ikke er bestået folkeskolens afgangseksamen, er der mulighed for at blive optaget på baggrund af en samtale med den givne erhvervsskole.
Hvor og hvornår skal ansøgningen sendes?
Man søger ind på erhvervsuddannelserne på: www.optagelse.dk.
Der er forskellige ansøgningsfrister afhængigt af, hvornår den pågældende ansøger har afsluttet folkeskolen. Du kan læse mere på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside her.
Fordele ved at blive faglært
Lønnen stiger mere for faglærte
Over de sidste 30 år er lønnen for faglærte steget markant mere end for akademikere. Samtidig har mange faglærte en højere løn end folk med universitetsuddannelser. Industrien efterspørger fortsat dygtige faglærte, og derfor forventes det også, at lønnen fortsat vil stige.
10.000 lærlinge og elever uddannes på industriens område
Der er derfor massere af fællesskab at finde for unge i industrien. Samtidig udvikler de spændende teknologier inden for alt fra skibsreparation til produktion af fremtidige lægemidler og meget mere.
Mange karrieremuligheder i industrien
Når man får sit svendebrev er der endeløse muligheder for både at gøre karriere og at efteruddanne sig. Heriblandt kan man blive specialist inden for sit fag eller gå leder-vejen og blive produktionschef.
