Kom med ind i maskinrummet

I maskinrummet går vi bagom og tæt på nogle af hverdagens problemer og opgaver i forskellige danske produktionsvirksomheder.

Tilmeld mig

Velkommen til Maskinrummet

En gratis webinarrække, der sætter fokus på produktiviteten i danske produktionsvirksomheder.

Maskinrummet er skabt til produktionschefer og driftsledere, der ønsker konkrete værktøjer, ny inspiration og aktuelle indsigter til at styrke og optimere deres produktion.

Webinarerne afholdes af erfarne brancheeksperter og tager fat i tidens mest relevante temaer – med fokus på at løse daglige udfordringer, forbedre driften og øge konkurrenceevnen.

Det kræver kun én time af din tid – men giver dig viden, du kan bruge med det samme.

Bag Maskinrummet står Mark Fisker fra DI Virksomhedsudvikling. Mark er specialist i produktivitet og optimering og har både en solid faglig baggrund og et stærkt netværk inden for produktionsverdenen.

Sammen med Søren Jensen fra DI Produktion sætter Mark rammen for webinarerne – altid i tæt samarbejde med én eller flere danske produktionsvirksomheder, der deler deres erfaringer og perspektiver i disse praksisnære sessioner.

Du får:

  • Opdateret viden – indsigt i de nyeste trends og teknologier
  • Praktiske værktøjer – konkrete metoder og cases, du kan implementere
  • Sparring og netværk – mød andre i samme rolle og del erfaringer

Sådan deltager du:

  1. Tilmeld dig - klik på tilmeldingsknappen og udfyld dine oplysninger
  2. Bekræftelse - du får en mail med link til webinaret
  3. Deltag - log ind fra din computer eller mobil – nemt og fleksibelt


Kan du ikke deltage live? Intet problem. tilmeld dig alligevel, så sender vi optagelsen direkte til din indbakke. 

Gå på opdagelse i tidligere afholdte webinarer

Vi har samlet alle de tidligere webinarer, så du kan finde inspiration og svar på netop de ting, som måtte være relevant for dig. God fornøjelse. 

Flowmontage

I dette webinar går vi tæt på hvordan, du kommer i gang med at ændre din montage fra klassisk standplads-montage til flowmontage inspireret af bilindustriens montagelinjer. Vi tager udgangspunkt i Versalift A/S og deres udvikling.

Medarbejderfleksibilitet

Manglende arbejdskraft er for mange et stort problem, men de fleste sidder på et stort, uudnyttet potentiale som blot skal slippes fri. I dette webinar ser vi på, hvordan du systematisk kan koble udviklingen af dine medarbejderes kompetencer direkte til øget produktivitet.

Hoved- og produktionsplanlægning

Kundernes efterspørgsel varierer - og nogle gange rigtig meget. Derudover kan materialeforsyningen også svigte. Derfor er god hovedplanlægning og produktionsplanlægning i dag en konkurrencemæssig fordel.

Gennemløbstid og nøgletal

Mange taler om, at gennemløbstiden er en afgørende faktor i ordrebehandling og produktion. Hvad betyder det, når gennemløbstiden er lang, og hvad sker der, når den bliver kortere? Hvilke fordele opnår vi og hvad har indflydelse på gennemløbstiden?

Reduktion af omstillingstid

De fleste er enige om, at det er vigtigt at have så korte omstillingstider som muligt. Så hvordan skal man prioritere hvilke maskiner, man bør reducere omstillingstiden på først og hvordan gøres det i praksis?

Fra vision til effektiv produktionsstrategi

Mange virksomheder har en virksomhedsstrategi, men der er ikke mange, som arbejder med en konkret produktionsstrategi. Bliv klogere på, hvordan produktionsstrategien kan anvendes til at kommunikere både op og nedad i din organisation og skabe fælles fremdrift med.

Lagerindretning og lageroptimering

På webinaret får du indsigt i, hvordan Øland A/S arbejder målrettet med hele tiden at producere mere indenfor de nuværende rammer. Vi hører om de udfordringer, de har haft, og omkring deres tanker for næste etape i udviklingen af lageret.

Produktionsledelsens arbejde

Produktionsledelsens opgave er for mange driftsledere åbenlys, når vi taler med dem. Det handler om at få den bedst mulige anvendelse af virksomhedens resurser – medarbejdere, maskiner og materialer. Men når vi stiller skarpt på opgaven og ser på, i hvilken grad det lykkes, er der rigtig stor forskel på virksomheder.

Tænk modulært i dine processer

Procesmodularisering handler om at opdele en større proces i mindre, mere håndterbare moduler eller trin. Fordelen ved at gøre det er, at du bl.a. kan opnå en øget effektivitet, øget fleksibilitet og øget gennemsigtighed. Potentialet er altså stort. Men det kræver, at du tænker på en anden måde, end de fleste er vant til.

Kravspecifikationer og automationsprocesser

Automatisering er et af flere meget væsentlige områder i produktionsvirksomheder som i de senere år, har fået en større interesse. Den øgede grad af automatisering stiller derfor også større krav til arbejdet med at beskrive processen eller processerne, kvaliteten, præcisionen, variationen og andre krav eller ønsker som man måtte have.

Kvalitet er ikke en selvfølge

Kvalitet er i mange virksomheder en helt naturlig og underforstået del af virksomhedens drift og DNA, men det er faktisk ikke en selvfølge og kræver en hel del af alle medarbejdere på tværs af hele organisationen lige fra salg, udvikling, konstruktion, PTA, produktion, montage og forsendelse.

Forandringsledelse og motivation af medarbejdere

Vi udforsker forandringsledelse og medarbejdermotivation gennem praktiske eksempler og teoretiske indsigter. Caspar deler sine erfaringer og udfordringer fra sin karriere, mens Annette introducerer simple, effektive værktøjer til at håndtere forandringer og motivation på arbejdspladsen.

Understøt produktionen med AI

Er du klar til at tage det næste skridt, hvor kunstig intelligens (AI) ikke bare er et buzzword, men en integreret del af din produktionsstrategi? Deltag i vores eksklusive webinar og få indsigt i, hvordan du kan begynde at transformere din virksomhed med AI.

Vedligeholdelse reducerer stop og nedbrud

Der tales meget om vedligeholdelse i mange virksomheder. Fakta er dog, at det kun er i få virksomheder, at vedligeholdelse planlægges og prioriteres, før det er for sent. Desuden er de nødvendige sliddele og/eller reservedele ofte ikke klar til brug, men skal først bestilles og leveres. Vedligeholdelse er derfor en disciplin, man ikke bør undervurdere.

Gør din forsyningskæde til en styrke

Vi gennemgå de fem nøgleområder for forsyningskædeoptimering: omkostninger, risici, serviceniveau, hastighed og bæredygtighed. Dagens gæst er Polytech A/S, som er en førende dansk underleverandør til vindindustrien.

Prompts og AI-agenter er dine nye medarbejdere

Vi udforsker, hvordan prompts og AI-agenter kan forandre måden, vi arbejder på, ved at blive dine nye uundværlige medarbejdere.

Dine stamdata er et stort potentiale

For alle virksomheder er værdien af deres stamdata meget høj og har en direkte betydning for de produkter de fremstiller- eller ydelser de leverer. I virksomheder, der leverer serviceydelser, er entydige specifikationer afgørende for at den aftalte ydelse leveres til tiden og i rette kvalitet.

Udvikling af produktionsteams og –grupper

I en tid med øget konkurrence om arbejdskraften og stigende krav til effektivitet står danske produktionsvirksomheder over for en udfordring: Hvordan holder vi driften kørende, samtidig med at vi styrker vores teams og sikrer langsigtet konkurrencekraft?

Opsamling og brug af realtidsdata

I en verden, hvor præcision og hastighed er afgørende for konkurrencekraften, spiller realtidsdata en stadig større rolle. Virksomheder, der formår at opsamle, analysere og anvende data i realtid, kan optimere deres processer, reducere spild og styrke deres bæredygtighedsindsats.

Strategisk udvikling i produktionsmiljøer

Hvordan skaber man en moderne, konkurrencedygtig produktionsvirksomhed – midt i en tid, hvor digitalisering, automatisering og produktkompleksitet stiller stadig større krav til både systemer og mennesker?

Indkøb i førersædet – sådan får du synlighed og gennemslagskraft

Hvordan får man indkøb op i det strategiske maskinrum – og væk fra blot at være “dem der køber ind”? Dette webinar giver dig inspiration, ideer og konkrete eksempler på, hvordan du kan løfte indkøb fra drift til strategi og skabe intern synlighed og reel forretningsværdi.

Energioptimering i produktionen

Energi er ikke bare en regning – det er en strategisk ressource. I en tid med stigende energipriser og grønne krav er der stort potentiale i at optimere energiforbruget i produktionsvirksomheder. Men hvordan skaber man konkret værdi – ikke bare på bundlinjen, men også i driften og på ESG-agendaen?

Planlægning i maskinrummet – sådan skaber du flow, fokus og forretning

Planlægning burde være det, der skaber ro, overblik og fremdrift i produktionen, men i mange virksomheder bliver det i stedet en kilde til frustration og brandslukning. På dette webinar stiller vi skarpt på, hvordan du får planlægningen til at virke – ikke kun i teorien, men i praksis.

Cirkulær produktion i praksis – sådan gør du virksomheden mere robust og konkurrencedygtig

Cirkulær økonomi er for alvor rykket fra flotte PowerPoint-slides til det virkelige maskinrum. Flere og flere produktionsvirksomheder arbejder nu konkret med at genbruge resurser, dele kapacitet og skabe symbioser med andre, men mange kæmper stadig med at få det til at fungere i praksis.

Mark Fisker

Mark Fisker

Seniorchefkonsulent

Dorthe Monique Olsen

Dorthe Monique Olsen

Konsulent