09.11.21 DI Produktion Nyheder

Store forsyningsproblemer i produktionen

Mangel på materialer og arbejdskraft | Skab værdi med grøn, bæredygtig udvikling | Topmøde om arbejdsmiljø

 

Mangel på materialer og arbejdskraft
Mangel på materialer og arbejdskraft stiger til højeste niveau nogensinde. 48 procent af industrivirksomhederne mangler materialer, mens 38 procent mangler arbejdskraft. "Virksomhederne har enormt store udfordringer med at skaffe materialer og arbejdskraft. Problemet har aldrig været større end nu. Virksomhedernes produktion bremses, og vi taber vækst på gulvet," siger Allan Sørensen, cheføkonom i DI.

Skab værdi med grøn, bæredygtig udvikling
Stigende kundekrav, ændrende forbrugspræferencer og mulige lovændringer betyder, at strategisk arbejde med bæredygtighed samt måling og reducering af en virksomheds klimapåvirkning hurtigt kan blive kritiske faktorer i konkurrencedygtighed og fremtidssikring af virksomheder. DI afholder derfor inspirationsmøder rundt i landet i løbet af efteråret. Det første er hos Stjernholm A/S i Randers.

Topmøde om arbejdsmiljø
Igen i år stod DI og CO industri for det årlige Arbejdsmiljø Topmøde i Odense Congress Center. Topmødet er målrettet virksomhedernes arbejdsmiljøorganisationer og er både for arbejdsgivere og medarbejdere. Hele 850 deltagere valgte at bruge en dag på arbejdsmiljøet, og her mødte vi nogle af de stærkeste arbejdsmiljøprofiler og de nyeste værktøjer fra BFA Industri, og masser af tid til at netværke og sparre med hinanden.

Relateret indhold