04.03.21 DI Produktion Nyheder

Få hjælp til ansøgning om erhvervstilskud til energieffektivisering

Ny ansøgningsrunde om energitilskud | Hvordan ser jeres produktionsvirksomhed ud i 2050? | Ugens virksomhed: Logitrans A/S

 

Ny ansøgningsrunde om energitilskud
Nu er der ny runde af ansøgning om erhvervstilskud til energieffektivisering i virksomheder. Formålet med tilskudsordningen er at sænke energiforbruget i Danmark, og erhvervstilskuddet er et led i målet om at reducere Danmarks CO2-udledninger med 70 procent i 2030. Den næste ansøgningsrunde er åben fra 15. marts 2021 til og med 29. marts 2021 kl. 12:00. Hør mere her:

Hvordan ser jeres produktionsvirksomhed ud i 2050?
En måde at komme styrket ud af en coronakrise kunne være at deltage i andet heat af projektet Fremtiden NU, som er et gratis forløb målrettet danske produktionsvirksomheder, der er sultne efter at lære, hvordan I arbejder mere proaktivt og langsigtet med fremtiden, også når den er usikker. Over et to måneders forløb får syv virksomheder tre intensive bootcamps og individuel mentorsparring. Hvis din virksomhed skal være én af de syv, så er der ansøgningsfrist den 28. marts på ddc.dk/fremtidennu.

Ugens virksomhed: Logitrans A/S
Ugens virksomhed er Logitrans A/S, der har hovedsæde i Ribe. Logitrans hører til verdens førende udbydere af internt transportmateriel. Vi har besøgt CEO Gitte Kirkegaard til en snak om Produktionsdanmark. Hør med her: