Nyt podcastafsnit ude - hør det her!
Fremstillingsindustriens podcast | SMV:Vækstpilot | Ugens virksomhed: Louis Poulsen
Fremstillingsindustriens podcast
I mandags blev Fremstillingsindustriens podcast et afsnit rigere, da andet afsnit i serien EUROPA – INDUSTRIENS MARKEDSPLADS udkom. Sammen med chef for DI kontoret i Tyskland Robert Perz, direktør i Tænketanken Europa Lykke Friis og adm. direktør for Give Steel Torben Larsen sætter vi fokus på det tyske marked. Med det tyske valg lige rundt hjørnet og den kommende kansler, der vælges på søndag den 26. september stiller vi skarpt fremtidens Tyskland. Du kan hente den i App Store eller Google Play ved at søge på Fremstillingsindustrien.
SMV:Vækstpilot
SMV:Vækstpilot er for dig, der står med en omstillingsopgave og har brug for nye kompetencer i virksomheden. Igennem puljen kan du søge om et løntilskud på 50 procent (max 15.000 kr./mdr.) i op til 6 måneder til ansættelse af en vækstpilot. På landsplan kan der ansættes 350 vækstpiloter. Klik ind på virksomhedsprogrammet.dk, og har du brug for sparring og vejledning, skal du tage fat i dit lokale Erhvervshus.
Ugens virksomhed: Louis Poulsen
Ugens virksomhed er Louis Poulsen, som er kendt for deres klassiske og elegante designlamper. For at følge med et øget salg gennemgår Louis Poulsen en omfattende transformation mod en mere digital og automatiseret fabrik. Se med her. Videoen er fra et MADE Virksomhedsbesøg.