21.10.22 DI Produktion Nyheder

Bliv skuemester ved de industrielle svendeprøver

Kunne du tænke dig at blive skuemester/censor på en teknisk erhvervsuddannelse, så læs mere her

Foto: Getty Images

På en række tekniske erhvervsuddannelser skal DI bruge flere skuemestre(censorer) til svendeprøverne, som foregår på erhvervsskoler i hele Danmark. Som skuemester deltager du typisk i 1-2 svendeprøver per år, efter hvad der passer med dit arbejde og antallet af svendeprøver på den pågældende erhvervsuddannelser. Vi mangler især skuemestre til områderne for automatiktekniker og industrioperatør.

Du får et honorar samt dækket dine rejseudgifter. Du kan læse mere her: Honorar og rejsegodtgørelse.

Hvilken profil skal du have for at blive udpeget som skuemester?

Der er to krav til en DI- udpeget skuemester. Du skal have en relevant faglig viden med tilknytning til den erhvervsuddannelse, som du skal være skuemester for, og det er en fordel, hvis din virksomhed har en eller flere lærlinge på den pågældende erhvervsuddannelse i lære. Og du skal være ansat i en DI-virksomhed og repræsentere arbejdsgiversiden.

Du vil første gang komme ud som ”føl” til en svendeprøve sammen med to erfarne skuemestre.
Hvervet som skuemester giver dig også mulighed for at indgå i et fagligt netværk med andre virksomheder og erhvervsskolen. Mange virksomhedsrepræsentanter, som allerede er udpeget som skuemestre synes, at det er en meget givende opgave, hvorfor mange har hvervet i mange år.

Hvad er din opgave som skuemester?

Når lærlinge skal til svendeprøve, bliver de bedømt af skuemestre fra arbejdsgiversiden og arbejdstagersiden samt en eksaminator der typisk er faglæreren.
Som skuemester fungerer du som arbejdsgivernes kvalitetsgarant, når det drejer sig om at sikre, at nyuddannede besidder de rigtige kompetencer som er beskrevet for den enkelte uddannelse. Du fungerer som skuemester i et tæt samarbejde med arbejdstagersidens skuemester og erhvervsskolen. Din rolle under svendeprøven er helt primært at fungere som den teknisk faglige garant for, at de kvalifikationer og ikke mindst den faglige adfærd, som lærlingen dokumenterer i forbindelse med svendeprøven – er på niveau og udføres på en måde, så som svarer til de mål, der er for erhvervsuddannelsen.

Kontakt os hvis du har mod på at blive skuemester

Tag fat i Andrea Vrac Christensen på (ANVC@di.dk) eller Helle Aalborg (HEAA@di.dk), hvis ønsker at blive skuemester. DU kan også ringe og høre nærmere på 3377 4824.
Hvis du ønsker at blive skuemester på en anden erhvervsuddannelse, så skriver vi dig gerne op og kontakter dig, når vi mangler en skuemester på den pågældende erhvervsuddannelse.

 

Relateret indhold