40 organisationer i fælles opråb: Erhvervsuddannelserne skal løftes markant

Når elever og lærlinge møder ind på erhvervsskolerne spiller udstyr, materialer og lærerkvalifikationer en afgørende rolle for kvaliteten af uddannelsen. Men på hovedforløbet for teknologi, byggeri og transport er f.eks. hver sjette elev utilfredse med rammerne. Det er alt for mange i lyset af, at hver eneste faglært kommer til at gøre en forskel i fremtiden - ikke mindst for den grønne omstilling, lyder det i en pressemeddelse fra Dansk Industri. 

Unge og voksne, som vælger en erhvervsuddannelse, skal møde uddannelsesrammer af høj kvalitet. Ligesom virksomheder, som løfter uddannelsesansvar ved at tage en elev eller en lærling skal være trygge i, at der uddannes i de tekniker og udstyr, som er relevante på arbejdsmarkedet nu. Derfor er der brug for et økonomisk løft, hvor man blandt andet både løfter undervisningen og sørger for bedre boligforhold for den enkelte lærling. 

-Danske virksomheder er stolte af at uddanne vores mange dygtige lærlinge, men vi har brug for, at endnu flere unge og voksne ser de muligheder, som uddannelserne giver. Vi skal have ryddet ud i de dårlige oplevelser blandt elever, lærlinge og virksomheder, for det skal være endnu mere attraktivt at vælge en erhvervsuddannelse, som ruster unge og voksne til en fremtid, som er endnu mere grøn og digital, siger Signe Tychsen Philip, underdirektør og chef for DI Erhvervs- og Arbejdsmarkedsuddannelser.

-Det er et meget stort vink med en vognstang til politikerne. Hvis vi skal have flere til at tage en erhvervsuddannelse, så kræver det, at de unge og voksne møder en skole, der er tidssvarende på udstyr og undervisere. Det haster – for vi kan ikke lave den grønne omstilling, og vi kan ikke få den velfærd i Danmark, vi gerne vil, hvis vi ikke får mange flere til at tage en erhvervsuddannelse, siger Kasper Palm, der er forbundssekretær i Dansk Metal og ansvarlig for uddannelse.

-Erhvervsskolerne skal kunne følge med arbejdsmarkedets udvikling både hvad angår den teknologiske og digitale udvikling. Hvis vi skal kunne tiltrække flere elever, skal vi have attraktive uddannelsesmiljøer, tidssvarende udstyr og dygtige undervisere. Det kræver, at der investeres markant i uddannelserne, og at man dermed også anerkender de faglærtes betydning for samfundet. Uden faglærte kan vi hverken opretholde vores velfærdssamfund eller sikre den bæredygtige omstilling vi har brug for, og som vi ønsker os, siger Ole Heinager, formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne.

-Jeg er enormt glad for, at lærlingeoprørets budskaber om investeringer i erhvervsuddannelserne bliver bakket op. For vi vil have mere moralsk og økonomisk opbakning til vores erhvervsuddannelser i Danmark. Flere hundrede lærlinge har peget på problemerne, og nu er vi blevet lyttet til. Og vi er stolte over også i denne her kreds at pege på nogle af løsningerne. Nu er tiden inde til at politikerne viser, at de er lige så stolte over vores uddannelser, som vi selv er, ”siger Carl Emil Lind Christensen, som er formand for Metal Ungdom og initiativtager til lærlingeoprøret.

De seks initiativer er:

• Bæredygtig økonomi: Taxametertilskuddene til erhvervsuddannelserne skal løftes markant og varigt.
• Gennemsigtighed: Udstyret på erhvervsskolerne skal være tidssvarende, og alle erhvervsskoler skal løbende offentliggøre langsigtede planer for deres investeringer i udstyr og læremidler til alle uddannelser
• Fremtiden er digital: Der skal sættes fart på udviklingen af digitale læremidler, fælles læringsplatforme, Virtual Reality, digitale tvillinger mv. på erhvervsskolerne.
• Undervisere i topklasse: Dygtige og motiverede undervisere er alfa og omega på enhver uddannelse. Derfor skal der investeres langt mere i faglig efteruddannelse af erhvervsuddannelseslærere f.eks. i form af praktikforløb på virksomheder.
• Styrket samarbejde om lærlingene: Der skal stilles krav til skolernes kontakt til lærepladserne i løbet af lærlingenes uddannelse – mindst en opfølgningssamtale årligt.
• Lærlinge bor og lærer sammen. Synlige og attraktive skolehjem samt samarbejde mellem erhvervsskoler og kommuner om boligmuligheder.