14.11.23 DI Produktion Nyheder

Produktionsvirksomheder står med akut rekrutteringsproblem til den grønne omstilling

Hvordan får vi flere medarbejdere i industrien til den grønne omstilling? De tre produktionsvirksomheder BIRN, Johnson Controls og Kamstrup inviterer indenfor til en snak om både udfordringer og løsninger.

799 milliarder danske kroner.

Så massive investeringer skal der til på det grønne område de næste 12 år, hvis vi skal indfri de politiske mål og aftaler.  

Disse massive investeringer betyder unægtelig, at behovet for kvalificeret arbejdskraft stiger.

Men den kvalificerede arbejdskraft hænger ikke på træerne.

De tre produktionsvirksomheder BIRN, Johnson Controls og Kamstrup er lysende eksempler på, at det bliver sværere og sværere at rekruttere den nødvendige arbejdskraft til den grønne omstilling.

Og det bliver kun sværere. En nye analyse fra COWI lavet for Industriens Uddannelser viser nemlig, at der skal bruges intet mindre end 15.000 fuldtidsansatte i industrien hvert år frem mod 2035 for at nå i mål med de grønne politiske ambitioner. Det er en industri, der i forvejen har svært ved at finde faglært og ufaglært arbejdskraft med de rette kompetencer og erfaringer.

Og kompetencer er nøgleordet.

Det er de tre produktionsvirksomheder enige om. De oplever alle stor mangel på både faglærte og ufaglærte med netop de kompetencer, de har brug for.

Derfor er de tre virksomheder meget bevidste om at uddanne deres egne medarbejdere, både for at opkvalificere og vedligeholde kompetencer.

Samtidig gør de alt, hvad de kan, for at synliggøre sig selv, ved blandt andet at invitere tekniske skoler på besøg, og de benytter alle tænkelige kanaler i rekrutteringen, såsom Facebook, LinkedIn, vikarbureauer og medarbejdernes egne sociale netværk.

Mød alle tre virksomheder herunder, hvor de hver især sætter ord på, hvilke faggrupper de har og får brug for i fremtiden, samt hvad de lige nu gør for at løse rekrutteringsproblemerne.

Kamstrup

Johnson Controls

BIRN

Josefine Valente Larsen
Skrevet af:

Josefine Valente Larsen

Relateret indhold