Få hjælp til at forstå NIS2-direktivet
Den 1. juli 2025 træder EU’s nye NIS2-direktiv i kraft, hvilket betyder markant skærpede krav til danske og europæiske virksomheder. Cybersikkerhed kan virke komplekst, men med DI’s nye guide kan din virksomhed få et godt overblik over de nye regler og krav.
NIS2 (Network and Information Systems Directive 2) er EU’s seneste cybersikkerhedsdirektiv og stiller højere krav til både private og offentlige aktører, der operer inden for samfundskritiske og vigtige sektorer. Formålet er at løfte cybersikkerheden på tværs af EU og beskytte den digitale infrastruktur mod stadig større trusler.
DI har i samarbejde med Implement Consulting Group udviklet en praktisk NIS2-guide, som hjælper virksomheder med at forstå og implementere de mange krav, direktivet medfører. Guiden indeholder blandt andet tjeklister, skabeloner og konkrete vejledninger, så din virksomhed lettere kan opnå compliance.
“De nye krav i NIS2-direktivet er omfattende og kan være svære at navigere i. Med guiden hjælper vi virksomhederne med at få overblik over reglerne og forstå, hvordan de konkret kan implementere dem i praksis, så de står godt rustet fra start,” siger Peter Trillingsgaard, branchedirektør i DI Produktion.
Få svar på dine spørgsmål
I guiden kan du blandt andet blive klogere på:
- Hvad er NIS2, og hvorfor er det blevet indført?
- Hvilke virksomheder er omfattet?
- Hvad er forskellen på NIS og NIS2?
- Hvad er sanktionerne for manglende overholdelse af NIS2?
Du kan derudover teste din viden med DI’s quiz om de grundlæggende elementer i NIS2-direktivet.