Cirkulær produktion: Virksomheder efterlyser klarere spilleregler

Det var ud på eftermiddagen på dag 2, at Linda Krøyer fra den “mariboske” produktionsvirksomhed North Filtration fik ordet i en roundtable-samtale målrettet virksomheder, der producerer avancerede teknologier. North Filtration har mere end 60 års erfaring med udvikling af industrielle luftfiltre - eller som Linda selv forklarer ‘vi sikrer ren luft’.

"Jeg vil gerne takke for at have lært rigtig meget – mange nye forkortelser, direktiver og forordninger, som for mig vidner om det, vi skal passe på med. At denne agenda for mange mindre produktionsvirksomheder i hverdagen kun handler om compliance. Vi bruger mere tid på at finde hoved og hale i regulering, dokumentationskrav og miljøstandarder - og det er til daglig irritation på produktionsgulvet: Har jeg nu fået de rigtige ting ind i ERP-systemet, har vi indtastet korrekte data ift. transport osv. Der er ikke meget tid til at innovere udover det,” siger hun.

Og netop den virkelighed var omdrejningspunktet for to dages workshop, faciliteret af Industriens Fond i samarbejde med PLUSS, MADE og DI Produktion. Formålet var at samle erfaringer fra praksis – på tværs af virksomhedstyper, brancher og projekter – og omsætte dem til anbefalinger til myndigheder og rammesættere. Med udgangspunkt i de systembarrierer virksomhederne møder i hverdagen.

Forskellige projekter – samme mål

De 14 projekter spænder bredt – fra fokus på avancerede teknologiløsninger og tekstilsortering til take-back-modeller i byggeriet og kompetenceudvikling på tværs af værdikæder.

Men fælles for projekterne er ikke kun formålet. Det er måden, de arbejder sammen på.

Hvor man tidligere har målt succes på det enkelte projekt, er porteføljen bygget op som én samlet bevægelse. Her deler projekterne data og viden, koordinerer aktiviteter – og arbejder hen imod dén fælles målsætning: At gøre cirkulær produktion til en styrkeposition i dansk industri.

Workshoppen i Horsens havde fokus på struktur og regulering. Hvilke rammer skal være på plads, hvis flere virksomheder skal kunne arbejde cirkulært og tjene penge på det?

NewRetex: Uklar regulering og mangel på villige aftagere

I samtalerne på dagen stod det hurtigt klart, at virksomhederne bevæger sig ind i den cirkulære omstilling fra meget forskellige udgangspunkter.

Hos tekstilvirksomheden NewRetex i Bjerringbro er cirkulær produktion ikke bare en målsætning – det er selve forretningsmodellen. Her har man udviklet et fuldautomatisk sorteringsanlæg, hvor robotteknologi og sensorer gør det muligt at sortere tekstilaffald med høj præcision og fuld digital sporbarhed. Affaldet kan derefter blive til nye fiberfraktioner og bruges til garner og tekstiler.

Men der er én afgørende udfordring: Der er ikke aftagere nok.

"Vi kan sortere og producere højkvalitetsgarn – men vi mangler villige aftagerne. I dag har vi teknologien og dataen til at lukke kredsløbet, men uden nok købere af de cirkulære produkter, får vi ikke systemet til at fungere,” fortæller Mette Kirk, innovation og sustainability specialist hos NewRetex.

Virksomheden peger særligt på to strukturelle barrierer: For det første, at der stadig mangler incitamenter og økonomiske fordele for brands til at efterspørge disse materialer i stor skala. Selvom vi i dag har teknologien og muligheden for at producere cirkulære tekstiler, er det i sidste ende brands, der skal drive efterspørgslen og dermed sætte produktionen i gang.

For det andet, at reguleringen i EU stadig er uklar, når det handler om, hvad der må kaldes ‘genanvendt’. I dag tæller det ofte som genanvendelse, hvis det er affald fra produktionen (pre-consumer), men EU forhandler netop nu om, at det kun skal være tekstiler, der har været brugt af forbrugere (post-consumer), som må kaldes “recycled”. Det skaber usikkerhed i markedet og risikerer at bremse løsninger, der ellers er dokumenterede og teknisk mulige.

"Hvis vi vil have cirkulær produktion til at blive praksis og ikke bare ambition, skal der være en forpligtelse til at bruge en dokumenteret andel genanvendt materiale – og vi skal være enige om, hvad ‘genanvendt’ betyder”, siger Mette Kirk.

Fra tilpasning til transformation

Et andet sted i værdikæden finder vi DS Smith, en af Europas største emballageproducenter.

DS Smith producerer emballage - men virksomheden indsamler også pap og papir, genanvender og producerer papir. Faktisk indsamler virksomheden i dag mere end den producerer.

DS Smith har været igennem en proces med at integrere cirkularitet i udviklingsfasen i en eksisterende, stor organisation. I dag arbejder virksomheden med et internt værktøj udviklet i samarbejde med Ellen MacArthur Foundation; den Cirkulære Designmodel, der måler emballagens cirkularitet, og bruges til dialog med kunderne. Over 85 procent af fibrene i deres bølgepapemballage er i dag genanvendte.

Men ambitionerne bremser ofte mod det som Mette Staal, bæredygtighedsansvarlig hos DS Smith, kalder “systemisk modvind”.

“Vi vil gerne skubbe på den cirkulære omstilling. Men når vi ikke har entydige regler, og når de administrative byrder stiger i ét land og ikke i et andet, bliver det svært – især når man opererer på tværs af grænser,” siger hun.

Et konkret eksempel er det udvidede producentansvar, som lige nu er ved at blive implementeret forskelligt i EU-landene. I Danmark er administrationen omfattende, og det skaber ulighed i konkurrencevilkår for eksportvirksomheder.

Dertil kommer, at prisstrukturen stadig gør det billigere at vælge materialer, der ikke nødvendigvis er de mest genanvendelige.

“De cirkulære løsninger findes. Men i dag er det stadig nemmere – og ofte billigere – at vælge de lineære,” siger hun.

Indsigt skal give indflydelse

Workshoppen i Horsens er kun begyndelsen. I løbet af 2026 skal flere møder samle erfaringer fra praksis og oversætte dem til konkrete anbefalinger, der kan styrke de politiske og regulatoriske rammer. Målet er ikke at opfinde nye regler – men at sikre, at de eksisterende spiller sammen, så de virksomheder, der arbejder med cirkularitet, kan bevæge sig fra et snævert fokus på compliance til et bredere fokus på forretningsudvikling og konkurrencekraft

Indsigterne fra virksomhederne – store som små – er kernen i det arbejde.

For selvom de arbejder i forskellige brancher, og selvom deres tilgang til cirkularitet er forskellig, deler de én oplevelse: At reguleringen ikke følger med. At de systemer, der skal understøtte cirkulær omstilling, stadig er bygget til en lineær virkelighed. Eller som det blev formuleret på workshoppen:

“Vi kan godt lukke kredsløbet - men det kræver, at systemet gør det samme”