Hvordan er det danske EU-formandskab gået for produktions-virksomhederne?
Når rådhusklokkerne ringer det nye år ind, så markerer det i år også afslutningen på det danske EU-formandskab. Fra 1. januar overtager Cypern stafetten og formandskabet for Ministerrådet.
Men hvad er der egentlig sket under det danske EU, og hvad betyder det for danske produktionsvirksomheder?
Se med i videoen, hvor Peter Trillingsgaard, Branchedirektør i DI Produktion, og Lykke Friis, Direktør for Tænketanken Europa, gør status på EU-formandskabet og drøfter nogle spændende nedslag i politiske resultater under det danske EU-formandskab.
DI Produktions forslag til topprioriteter under det danske EU-formandskab
Fremtidssikring af EU’s kritiske råstoffer
EU skal øge produktionen af kritiske råstoffer i Europa, herunder fra egne råstofforekomster. Der bør derfor ske hurtigere eksekvering af tilladelser til strategiske råstofprojekter langs hele værdikæden fra udvinding, forarbejdning og produktion til genanvendelse. På kort sigt skal EU sikre adgangen til råstoffer ved at diversificere forsyningskæderne gennem en styrkelse af handelspolitikken med flere og mindre handelsaftaler samt strategiske partnerskaber med ressourcerige tredjelande.
Styrket indsats for energieffektivisering i EU
Energieffektivisering er en væsentlig komponent for et grønt og konkurrencedygtigt Europa. Konkret bør der under EU-formandskabet prioriteres at opdatere den forældede strategi for varme og køling, så den i højere grad fokuserer på dekarbonisering af varmesystemet gennem udbredelse af fjernvarme, varmepumper og energieffektivitet samt bedre udnyttelse af overskudsvarme. Derudover bør der i implementeringen af energieffektivitets- og bygningsdirektivet sikres, at Europa-Kommissionen løbende overvåger, at målene faktisk opnås, givet den fleksibilitet, medlemsstaterne har fået.
Turbo på reduktion af administrative byrder
Regelvanviddet, som produktionsvirksomhederne oplever, skal stoppe. Derfor skal EU’s byrdereduktionsmålsætninger på hhv. 25 pct. for store virksomheder og 35 pct. for SMV’erne indfries hurtigst muligt og senest i 2029. Der bør presses på for, at Europa-Kommissionen fremlægger konkrete planer for, hvordan disse mål indfries. Derudover skal der arbejdes for, at der i takt med at nye retsakter indføres, peges på en retsakt, der skal afskaffes. Således det bliver tydeligt, hvordan Europa-Kommissionen anvender sin ”én-ind-én-ud tilgang” i praksis.
