Energinet melder ud: Lavere tariffer og loft på vej
Energinet vil fra 2026 sænke tariffer med op til 10 procent og lægge loft på stigninger frem mod 2030.

Energinet melder ud, at de fra 2026 vil sænke virksomheder og energiforbrugeres tariffer med op til 10 procent og samtidig indføre et loft over stigninger frem til 2030. Målet er at skabe bedre investeringssikkerhed for virksomheder og give et skub til den grønne elektrificering i Danmark.
Energinet peger på, at det er nødvendigt at sætte fart på omstillingen væk fra fossile brændsler, som kræver, at både forbrugere og virksomheder tør træffe grønne valg og sætte gang i elektrificeringen. Derfor skal det nye tarifloft vil modvirke fremtidige stigninger og give virksomhederne et mere stabilt økonomisk grundlag for at elektrificere deres produktion. Energinet vil derfor anvende en stor del af handelsindtægterne fra deres forbindelser til nabolande til at sænke tarifferne og holde dem i ro.
Energiomkostningerne har stor betydning for de energiintensive virksomheders konkurrenceevne og for om elektrificering er en farbar vej for dem. Lavere og mere forudsigelige tariffer er et vigtigt skridt i den rigtige retning for, at produktionsvirksomhederne kan tage nye skridt i deres grønne omstilling. Peter Trillingsgaard, Branchedirektør
DI Produktion ser positivt på udspillet, da det vil sænke virksomhedernes energiomkostninger og sikre virksomhederne bedre og mere faste rammer for at gennemføre større investeringer i grøn teknologi og elektrificering. Branchedirektør Peter Trillingsgaard hilser også dette forslaget velkommen:
"Energiomkostningerne har stor betydning for de energiintensive virksomheders konkurrenceevne og for om elektrificering er en farbar vej for dem. Lavere og mere forudsigelige tariffer er et vigtigt skridt i den rigtige retning for, at produktionsvirksomhederne kan tage nye skridt i deres grønne omstilling."
Forslaget kræver endelig godkendelse i Energinets bestyrelse og hos Forsyningstilsynet, hvilket forventes at komme efter sommerferien.