DI Produktion på Skandinaviens største industrimesse
HI-messen samler hele industrien under ét tag: 12 haller, 600+ udstillere og 6 stærke sektorer. I DI Produktion er vi selvfølgelig til stede, når industriens beslutningstagere og eksperter mødes.
Skandinaviens største industrimesse løber af stablen d. 30. september til d. 2. oktober i Messecenter Herning. Her har du mulighed for at udforske de mange inspirerende udstillere, skabe et relevant netværk og blive klogere på de nye vejer for industrien.
I DI Produktion stiller vi op med en stand, der sætter skarpt fokus på vigtigheden af at inspirere de unge mennesker til at tage en erhvervsuddannelse. Med forskellige kampagneelementer giver vi mulighed for interaktivt at interagere med lærlinge og blive klogere på, hvad en uddannelse i industrien kan føre til. Og så står vi selvfølgelig også klar til en god snak.
Standen inspirerer samtidig direkte til, hvad man kan arbejde med i industrien, når DAMRC stiller op med 3D-printer og CNC-fræser, hvor et print af en fikstur taler ind i industriens fordele.
Ved siden af vores egen stand kan du også opleve DI Produktions Fællesstand, der samler industriens underleverandører og byder på spændende og inspirerende snakke.
Vær med, når hele industrien mødes på HI-messen og oplev innovative produkter og løsninger – helt tæt på. Bliv inspireret af et højaktuelt konferenceprogram og mød andre, der ligesom dig – er nysgerrige og klar til at udfordre status quo.
Du kan læse meget mere om HI-messen her.
Vil du have gratis adgang til messen?
Med DI Produktions kode kan du få helt gratis adgang til HI-messen: HI25-DIProduktion