EU-told på stål presser fynsk produktionsvirksomhed

Odense – Skandinaviens knudepunkt

Envases Europes fynske produktion spiller en central rolle i koncernens skandinaviske forretning. Fabrikken i Odense fungerer som knudepunktet, hvor råvarer modtages, forarbejdes og distribueres videre til fabrikker i hele Skandinavien.

”Odense-fabrikken er der, hvor vi modtager alle vores råvarer. Det er her, vi klipper, lakerer og trykker stålet, før det sendes videre ud i verden. Så det er den store virksomhed, vi har her i Odense,” forklarer Dan Aggertoft.

Placeringen midt i Odense afspejler samtidig virksomhedens tætte kobling til lokalsamfundet. Envases Europe har gennem årene haft et nært samarbejde med kommunen og har blandt andet spillet en aktiv rolle under coronapandemien, hvor virksomheden hurtigt omstillede sit laboratorium til at producere håndsprit.

”Vi var det første i Danmark, der fik kvalificeret håndsprit, da corona ramte. Hvis vi ikke var kommet med håndspritten, var Universitetshospitalet muligvis løbet tør,” forklarer Dan Aggertoft.

Stigende stålpriser og regulering

Stål er Envases Europes vigtigste råvare og en helt afgørende forudsætning for at kunne producere metalemballage i stor skala. Efter coronapandemien er stålpriserne steget markant og er ikke faldet tilbage i samme grad som priserne på andre emballagematerialer. Det betyder ifølge Dan Aggertoft, at metalemballage allerede er under pres, før man overhovedet ser på regulering og told.

”Stål er vores primære råvare. Når priserne ligger højt og bliver ved med at ligge højt, så rammer det os direkte, fordi vi lever af volumen,” siger han.

EU Kommissionen har nu forslået et instrument, der skal skabe incitament til at købe europæisk stål. ”EU står i en situation, hvor vi i højere grad skal sikre forsyning af kritiske råvare. Det gælder blandt altså også stål” siger Peter Trillingsgaard, branchedirektør i DI Produktion. 

Ifølge Envases Europe forstærkes presset af EU’s regulering af stål. Når råvaren rammes hårdere end andre dele af værdikæden, øges risikoen for, at forarbejdede komponenter i stigende grad importeres, hvilket lægger yderligere pres på europæiske producenter.

”Når komponenter ikke rammes på samme måde som råvaren, vil vi se mere import af færdige komponenter til Europa, og det vil lægge et pres på vores industri,” siger Dan Aggertoft.

Det er derfor vigtigt at stålinstrumentet indrettes, så den rammer den rette balance. ”Vi skal også sikre at europæiske virksomheders konkurrenceevne ikke bliver udhulet. Derfor er vi også kommet med en række forbedringsforslag til stålordningen, så den indrettes mest optimalt,” lyder det fra branchedirektør i DI Produktion, Peter Trillingsgaard.

Skæv konkurrence og konsekvenser for Danmark og Fyn

Den udvikling får særlige konsekvenser i Danmark. I modsætning til flere andre EU-lande har Danmark ikke egne stålværker, men skaber sin værdi i de efterfølgende led af værdikæden gennem forarbejdning af stålet.

”Vi smelter ikke stål i Danmark. Vi former det. Vi køber råvaren ude og bruger vores hjerne og vores medarbejdere til at skabe værdi,” siger Dan Aggertoft.

I produktionen af metalemballage er der samtidig dele af produktet, som relativt let kan flyttes, når rammevilkårene ændres, og konkurrencen fra importerede komponenter øges. Det gælder blandt andet bund og låg til dåser, som fylder lidt og er nemme at transportere. Ifølge Dan Aggertoft kan det føre til en gradvis udhulning af produktionen.

”Bund og låg fylder ikke ret meget. De er nemme at transportere, og derfor er de oplagte at købe som komponenter fra for eksempel Kina.

Selvom dele af produktionen fortsat vil ligge i Danmark, udgør disse komponenter en væsentlig del af den samlede værdiskabelse. Forsvinder de led, kan det i sidste ende få direkte konsekvenser for behovet for arbejdskraft og beskæftigelsen på Fyn.

Miljømæssige konsekvenser 

På længere sigt frygter Envases Europe, at denne udvikling vil skubbe markedet væk fra metalemballage og over mod plastik og multilagsløsninger.

”Skifter man først til substituerende produkter, så kommer man ikke tilbage igen,” advarer Dan Aggertoft.

Det er problematisk, fordi stål er hundrede procent genanvendeligt, mens mange multilagsprodukter ender som affald.

”Metalemballage har en stærk berettigelse. Det handler ikke kun om industri, men også om bæredygtighed og fødevarespild. Du kan stille en dåse på hylden og tage den frem  flere år senere, og så er maden stadig fuldt anvendelig,” siger Dan Aggertoft.

Løsningen set fra Envases Europe

Ifølge Envases Europe bør reguleringen tage udgangspunkt i Europa som helhed, hvis frihandel ikke er mulig.

”Hvis frihandel ikke er muligt i Europa, så skal vi beskytte Europa. Vi skal ikke beskytte et enkelt land og enkelte industrier. Vi skal beskytte Europa og dens samlede værdikæder,” siger Dan Aggertoft.

Han peger på, at reguleringen bør omfatte hele produktet og hele forsyningskæden og ikke kun udvalgte led i produktionen.

”Vi mener, at hele produktet skal inkluderes. Alt metal. Så det er industrien og forsyningskæderne og hele Europa, der bliver beskyttet af det her,” siger Dan Aggertoft.

For Envases Europe er budskabet til politikerne derfor klart: Regulering skal styrke Europas samlede konkurrenceevne og ikke skabe nye skævheder internt.