Q&A: Hvad må unge i fritidsjob – og hvordan gør du det rigtigt i praksis?

Flere og mere fleksible regler for unge i fritidsjob trådte i kraft 1. januar 2026. Det betyder, at virksomheder nu kan give unge mere meningsfulde opgaver – også i produktionsmiljøer – betinget af arbejdet er risikovurderet og tilrettelagt forsvarligt.

På dette webinar stillede virksomheder en lang række meget konkrete spørgsmål. Her har vi samlet de vigtigste – og svarene, du kan bruge i praksis.

Q: Hvad er den største ændring i de nye regler?

A: Den helt store ændring er, at forbudslisten er væk. Tidligere var der lange lister over, hvad unge ikke måtte arbejde med. Nu er udgangspunktet i stedet en konkret risikovurdering af opgaven og den unge.

Det betyder, at unge kan arbejde tættere på maskiner og teknisk udstyr, hvis virksomheden kan dokumentere, at arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Q: Skal risikovurderingen være skriftlig?

A: Der er metodefrihed i lovgivningen, men DI anbefaler klart, at risikovurderingen er skriftlig. Det gør det lettere at:

• vise, hvad der er vurderet,
• sikre ens praksis,
• og dokumentere indsatsen, hvis Arbejdstilsynet kommer forbi.

Arbejdstilsynet har desuden lanceret et nyt digitalt værktøj, hvor virksomheder trin for trin kan lave risikovurderingen og gemme den.

Q: Kan vi genbruge den samme risikovurdering til flere unge?

A: Nej – ikke helt. Risikovurderingen skal tage udgangspunkt i den enkelte unges alder, modenhed, erfaring og fysiske formåen. To unge kan godt ende med næsten samme vurdering, men arbejdsgiverens ansvar er at forholde sig konkret til hver enkelt.

Q: Må unge arbejde tæt på maskiner – fx ved rengøring?

A: Ja, hvis maskinen er slukket og sikret, og hvis risikovurderingen viser, at opgaven kan udføres forsvarligt.

Det gælder også robotceller: Det afgørende er, at der ikke er risiko for, at maskinen kan starte, mens den unge arbejder i nærheden.

Q: Må unge bruge maskiner som fx gulvvaskemaskiner?

A: Tidligere var det forbudt, men nu kan det være muligt. Hvis den unge fx er fyldt 15 år, har fået grundig instruktion, arbejder i et afgrænset område og under passende tilsyn, kan virksomheden i mange tilfælde risikovurdere sig frem til, at opgaven er forsvarlig.

Q: Hvad med kost, truck og færden i produktionen?

A: Unge må godt:

• bruge kost til at samle affald på en skovl, støvsuge i stedet for at feje, hvis der er støv.
• færdes i områder med truckkørsel, bare sikr at de forstår at navigere sikkert i området.
• og udføre lettere opgaver i produktionen

hvis de er instrueret grundigt, og virksomheden sikrer, at de forstår reglerne og bliver fulgt op. Instruktion og tilsyn er helt centrale elementer.

Q: Kan unge prøve at svejse eller bruge vinkelsliber?

A: Det afhænger af konteksten:

• Erhvervspraktikanter og juniormesterlære-elever må i højere grad arbejde med fx svejsning, hvis det er nødvendigt for opnåelse af arbejdskendskab – og hvis arbejdet er håndholdt, overvåget og risikovurderet.
• Fritidsjobbere, især 13–14-årige, bør som udgangspunkt ikke arbejde med skærende værktøjer.
• For 15-17-årige kan det i nogle tilfælde lade sig gøre – men kun efter en meget grundig vurdering.

Q: Hvem har ansvaret, hvis noget går galt?

A: Det korte svar er: arbejdsgiveren.

Arbejdsgiveren har det objektive ansvar for arbejdsmiljøet – også hvis reglerne fejlfortolkes. Netop derfor er risikovurdering, instruktion og dokumentation så afgørende.

Q: Skal forældrene informeres – og hvornår?

A: Ja. For unge under 15 år eller omfattet af undervisningspligten skal forældrene informeres om:

• arbejdsopgaver,
• arbejdstid,
• risici,
• og hvilke foranstaltninger virksomheden har truffet.

Ved arbejdsulykker bør forældrene informeres hurtigst muligt – samme dag.

Q: Hvor kan virksomheder få hjælp?

A: Virksomheder kan få gratis sparring gennem branchernes arbejdsmiljøkonsulentordninger, som hjælper med inspiration til risikovurdering, instruktion og arbejdsmiljø i praksis.

Derudover findes der en række tjeklister og vejledninger hos BFA Industri og Arbejdstilsynet.

Q: Hvorfor er de nye regler så vigtige?

A: Ifølge DI Produktion handler det ikke kun om arbejdsmiljø – men om fremtidens arbejdskraft.

Fritidsjob og praktik er ofte det første møde med industrien. Det er her, interessen vækkes, og fundamentet for fremtidige uddannelsesvalg bliver lagt. Med de nye regler får virksomheder et stærkere værktøj til at åbne døren for de unge – på en ansvarlig måde.