DI Produktions ESG-kit for plastbranchen

Her finder du og din virksomhed viden, værktøjer og inspiration til at komme i gang med og/eller videre med rapporteringen af jeres bæredygtighedsindsatser. Plastbranchens ESG-kit hjælper din medlemsvirksomhed uanset om i rammes direkte eller indirekte af CSRD-direktivets krav om ESG-rapportering.

Hør her, hvad branchedirektøren for DI Produktion, Peter Trillingsgaard og Adm. direktør Thomas Drustrup fra Plastindustrien, siger om arbejdet med det nye ESG-kit til medlemmerne af DI Produktion.

ESG-gavner din forretning og samfundet

Virksomheders bæredygtigindsatser gavner i høj grad miljøet, samfundet - og ikke mindst deres egen forretning. Samtidig sker der en professionalisering af rapportering af bæredygtighedsdata – kaldet ESG data – der i stigende grad efterspørges og anvendes i dialogen mellem parter i værdikæden og eksterne interessenter. Ikke alle brancher påvirkes ens, og ikke alle typer virksomheder i den samme branche påvirkes ens.

Derfor har DI Produktion sat sig for at at hjælpe vores medlemmer i Plastbranchen med at få sat deres ESG-rapporter- og processer i rette gear. Det har vi gjort ved at analysere plastbranchens væsentlige bæredygtighedsemner og udarbejde guides til vores forskellige typer af medlemmer. Disse guides hjælper vores medlemmer med selv at komme i mål med deres ambitioner på ESG-rapporteringsområdet. For det, at kunne selv, er nøglen til at være konkurrencedygtig i fremtiden.

Plastbranchens ESG-kit indeholder viden, inspiration og praktiske værktøjer, der hjælper virksomheder, uanset om de er lovmæssigt forpligtede til at rapportere, ønsker at imødekomme krav fra kunder og leverandører eller blot vil i gang med ESG. Peter Trillingsgaard, Branchedirektør