Næsten en femtedel af værdiskabelsen og godt to femtedele af eksporten finder sted i industrien

Industrien er en af de vigtigste brancher i Danmark. Selvom antallet af ansatte i industrien siden årtusindeskiftet er faldet med ca. 100.000 personer, er mere end hver ottende beskæftigede i Danmark i dag ansat i industrien. Der er dog tale om et strukturelt skift, som er sket over de sidste mange årtier, hvor mere end hver fjerde var ansat i industrien i 1960’erne.

Det skal også ses i sammenhæng med, at der har været en stor vækst i produktiviteten inden for industrien, så der skabes mere værdi med færre hænder. Fra 2000 til 2021 har der været en årlig stigning i produktiviteten på 3,6 pct. Det er markant højere end produktivitetsvæksten i det private
erhvervsliv generelt, som har været på 1,3 pct. om året.

For værdiskabelsen er billedet derfor ikke helt det samme. Hvor andelen af beskæftigede og BVT var stort set identisk i år 2000, var andelen af BVT i 2020 på 18 procent af den private sektor, hvilket er godt fire pct.point højere end beskæftigelsesandelen. Det betyder, at industriens andel af BVT ikke er faldet i samme omfang som beskæftigelsesandelen. Der produceres altså mere pr. medarbejder.

En årsag til, at værdiskabelsen er steget relativt til beskæftigede, kan blandt andet findes i erhvervsinvesteringerne. Her ses det, at mere end hver femte investeringskrone anvendes i industrien. Det er med til at sikre, at produktiviteten og værdiskabelsen i branchen er stigende.

I forhold til eksporten, så er industrien markant vigtigere end antallet af beskæftigede tilsiger. I 2020 kom godt to femtedele af eksporten fra industrien, og det viser, at industrien er vital for samhandlen med udlandet. Eksportandelen er faldet i forhold til år 2000, hvor ca. halvdelen af eksporten kom fra industrien. Det er i transportbranchen eksporten er steget mere end i industrien.

Ved årtusindeskiftet havde virksomhederne i industrien en mindre omsætning pr. ansat end i det resterende private erhvervsliv. Det er nu skiftet, så omsætningen pr. ansat er større i industrien end i det danske erhvervsliv generelt. Et tilsvarende billede ser man ved værditilvæksten pr. ansat, hvor man er gået fra at ligge på niveau med det resterende erhvervsliv til nu at ligge et godt stykke over.

Billedet divergerer, når der ses på det materielle og immaterielle kapitalapparatet, som er mindre pr. ansat i industrien end i det resterende erhvervsliv. Det skal dog pointeres, at investeringer i forskning og udvikling, som udgør en væsentlig del af investeringerne i industrien og fylder en stadig større andel af de samlede erhvervsinvesteringer i økonomien, ikke indgår i regnskabsstatistikken, som denne opgørelse bygger på.¹

Virksomhederne i industrien er gennemsnitligt større, eksporterer en større del af deres omsætning og har oftere en udenlandsk ejer end virksomheder i det resterende erhvervsliv. I forhold til andelen af medarbejdere med en lang videregående uddannelse, er der ikke de store forskelle i forhold til det resterende erhvervsliv.

Der indgår en del underbrancher i industrien. Opdelt på præsterede timer, så er de tre største underbrancher maskindustrien, føde-, drikke- og tobaksvareindustrien samt metalindustrien.

Billedet er markant anderledes, når der ses på værditilvæksten. Her skabes knap 30 pct. af værditilvæksten i medicinalindustrien, som klart er den underbranche, der bidrager mest. Det er samtidig en tredobling i andelen for medicinalbranchen i forhold til 2000.² Maskinindustrien bidrager også i høj grad til værdiskabelsen i branchen.

Fodnoter

1. Se DI-analysen (2022): Investeringer i digitalisering og IT fylder stadig mere i virksomhederne.
2. Se DI-analysen (2022): "Medicinalindustrien har gjort Danmark 40 mia. kr. rigere over de seneste ti år".