DI Produktion

Udlændinge i industrien skabte værdi for 79 mia. kroner i 2024

Antallet af lønmodtagere med et udenlandsk pas bliver ved med at stige, og det gør deres bidrag til den danske værditilvækst også. I 2024 bidrog udenlandske medarbejdere med 320 mia. kr. til bruttoværditilvæksten, hvilket er en fordobling på 9 år. I industrien alene skabte de udenlandske medarbejdere værdi for 79 mia. kroner.

Dykker man ned i bidraget på brancheniveau, er der stor forskel i BVT-bidraget fra udlændinge. Der er især én branche, der skiller sig ud fra de andre, og det er industrien. For 10 år siden var bidraget til værdiskabelsen fra udlændinge på 22 mia. kr., i 2024 var dette tal 79 mia. kr. Det svarer til næsten en firedobling på 10 år, og industrien alene står nu for omkring en fjerdedel af al den værdi, som udenlandske medarbejdere i Danmark skaber. En stor del af stigningen i industrien skyldes medicinalbranchens fremgang i perioden.

Relateret indhold