Rådgiverne digitaliserer, moderniserer og effektiviserer den offentlige sektor
Godt 2 ud af 3 af de adspurgte offentlige ledere er overvejende enig eller helt enig i, at det kan blive dyrt for organisationer, som ikke henter den nødvendige viden og sparring fra eksterne rådgivere. Og knap 80 pct. mener, at eksterne rådgivere bidrager til, at borgerne får mere for skattekronerne. Godt 6 ud af 10 ledere er enig i, at rådgivere spiller en central rolle i digitaliseringen af den offentlige sektor. Lidt færre – omkring halvdelen er enig i, at rådgivere spiller en central rolle i moderniseringen og effektiviseringen af den offentlige sektor.
Godt 2 ud af 3 af de adspurgte offentlige ledere er overvejende enig eller helt enig i, at det kan blive dyrt for organisationer, som ikke henter den nødvendige viden og sparring fra eksterne rådgivere. Kun knap 6 pct. er uenige her.

Kilde: Epinion og DI Rådgiverne
Knap 80 pct. mener, at eksterne rådgivere i nogen, høj eller meget høj grad kan bidrage til, at borgerne får mere for skattekronerne uden at forringe organisationens serviceniveau. Ingen mener det modsatte er tilfældet.

Kilde: Epinion og DI Rådgiverne
Godt 60 pct. er overvejende enig eller helt enig i, at rådgivere spiller en central rolle i digitaliseringen af den offentlige sektor i samspil med organisationens egne medarbejdere. 10 pct. er uenig her.

Kilde: Epinion og DI Rådgiverne
Knap halvdelen er overvejende enig eller helt enig i, at rådgivere spiller en central rolle i moderniseringen af den offentlige sektor i samspil med egne medarbejdere. 16 pct. af de offentlige ledere er uenig heri.

Kilde: Epinion og DI Rådgiverne
Knap halvdelen er overvejende enig eller helt enig i, at rådgivere spiller en central rolle i effektiviseringen og en bedre ressourceudnyttelse i den offentlige sektor i samspil med egne medarbejdere. 20 pct. af de offentlige ledere er uenig heri.

Kilde: Epinion og DI Rådgiverne
Fakta om undersøgelse:
Undersøgelsen er indsamlet af Epinion for DI Rådgiverne. Undersøgelsen er sendt til offentlige ledere i kommunerne, regionerne og i staten. 426 offentlige ledere er inviteret til at deltage i undersøgelsen. Der er i alt 173 offentlige ledere, som har besvaret, hvilket er en svarprocent på 41 pct.
Inviterede | Besvarelser | Svarprocent | |
Kommune | 285 | 130 | 46 |
Region | 34 | 8 | 24 |
Stat | 107 | 35 | 33 |
I alt | 426 | 173 | 41 |