DI Rådgiverne Analyser

Rådgivervirksomheder er centrale i italesættelsen af bæredygtighed

7 ud af 10 danske rådgivervirksomheder kommunikerer om bæredygtighed på deres hjemmeside og hver 5. kommunikerer i udstrakt grad om bæredygtighed. De store virksomheder går foran de små. Tendensen vil formentlig brede sig de kommende år, da investorers, kunders og medarbejderes fokus på bæredygtighed stiger.

7 ud af 10 rådgivervirksomheder italesætter bæredygtighed på deres hjemmeside, hvor det samlet for alle virksomheder er 5 ud af 10 virksomheder. Det er især de mellemstore og store rådgivervirksomheder, som kommunikerer om bæredygtighed. Hos de mellemstore og store rådgivervirksomheder er der henholdsvis 94 pct. og 96 pct. der italesætter bæredygtighedsdagsordenen på virksomhedens hjemmeside. Blandt de mindre rådgivervirksomheder med op til 50 medarbejdere kommunikerer 63 pct. om bæredygtighed.

Anm:Se boks sidst i analyse for definition af kommunikation om bæredygtighed.
Kilde: 7.174 virksomheders egen hjemmeside, heraf 1.119 rådgiver virksomhederProcentAndel

Hver 5. rådgivervirksomhed kommunikerer i udstrakt grad om bæredygtighed

Hvis man ser på, hvilke rådgivervirksomheder, der i nogen, høj eller meget høj grad italesætter bæredygtighed1, gør det sig gældende for knap 20 pct. af de 1.119 undersøgte rådgivervirksomheder. Særligt advokatvirksomheder og virksomheder indenfor revision og skatterådgivning fremhæver bæredygtighed.

Anm: Se boks sidst i analyse for definition af kommunikation om bæredygtighed.
Kilde: 7.174 virksomheders egen hjemmeside, heraf 1.119 rådgiver virksomheder

Der er relativt flere rådgivervirksomheder, som i nogen, høj eller meget høj grad omtaler bæredygtighed på deres hjemmeside, sammenlignet med alle virksomheder. Det hænger godt sammen med, at mange danske rådgivervirksomheder tilbyder løsninger, der understøtter klima, bæredygtig energi og mere klima- og miljøvenlig produktion.

(1. Virksomheder, som omtaler bæredygtighed i nogen, høj eller meget høj grad, opfylder flere af kriterierne, som er brugt til at bestemme om en virk-somheder kommunikerer om bæredygtighed. Læs mere i metodeafsnittet sidst i analyse.)

De små virksomheder, som nævner bæredygtighed på deres hjemmeside, gør det ikke i samme udstrækning som de store virksomheder. Knap en fjerdedel af de små rådgivervirksomheder omtaler bæredygtighed i nogen, høj eller meget høj grad. Derimod kommunikerer de store rådgivervirksomheder ofte om bæredygtighed. Hos fire ud af fem af de store rådgivervirksomheder, der kommunikerer om bæredygtighed, betones dagsordenen i nogen, høj eller meget høj grad.

Anm: Se boks sidst i analyse for definition af kommunikation om bæredygtighed.
Kilde: 7.174 virksomheders egen hjemmeside, heraf 1.119 rådgiver virksomhederProcentAndel

Analysen baserer sig på en webscraping-analyse af 7.174 danske virksomheders hjemmesider, heraf 1.119 rådgivervirksomheder. Formålet med analysen har været at undersøge, hvordan og i hvor høj grad dansk erhvervsliv kommunikerer om og italesætter bære-dygtighedsdagsordenen.

Relateret indhold