Arrangement

Rådgiverbranchens sommer-event

Er rådgiverbranchen blevet tech-specialisternes paradis?

Spændende tider i hele rådgiverbranchen – på tværs af discipliner.

Flere og flere digitale teknologier kobles med voksende hastighed på jeres rådgiverydelser i alle mulige afskygninger, med stigende kompleksitet.

Jeres forretningsmodeller ændrer sig i samme takt, og nye forretningsområder opstår.

Input eller dele af rådgiverarbejdet tunes med robotautomatisering.

Der er store tiltag og små tiltag. Der er hype, og der er realiteter og konkrete erfaringer.

Vi tager et konkret kig på nogle af de erfaringer, rådgiverbranchen har gjort sig ved at opkøbe, udvikle selv, gå i partnerskab og koble med.

  • Du får nyt fra branchens virksomheder og overblik – hvad sker der i branchen.
  • Du får indsigt i nye forretningsmodeller, der udvikler sig i branchen.
  • Du får konkrete eksempler
  • Du møder resten af branchen over et glas på DIs tagterrasse

Program

15.00 Velkomstoplæg:
Er rådgiverbranchen blevet tech-specialisternes paradis?
v/ Henriette Søltoft, Branchedirektør, DI Rådgiverne

#INSPIRATION

15.15 Indflyvningsoplæg: 
Accenture er et stort globalt konsulenthus med særlig fokus på det digitale og IT, hvor de hjælper en lang række kunder med en række services. Så hvad hører Accenture behovene og udfordringerne er hos deres kunder? Og hvad gør det ved Accentures egen organisation? Carsten Sachmann sætter scenen for dagens arrangement med digitalt indspark.
v/ Carsten Sachmann, Managing Director, Products Nordic, Accenture

#LEARNFROMOTHERS

15.40 Case 1: 
eesebase A/S er en virksomhed med speciale i at samle bygningsdata digitalt på en platform, der kan bruges i forhold til renoveringsarbejde mm. De udspringer oprindeligt af Årstiderne Arkitekter, men fungerer nu som selvstændighed virksomhed. Deres nytænkte forretningsmodel har åbnet nye markeder op samtidig med at det har krævet helt nye former for kompetencer. Men hvordan skruer man på forretningsmodellen for at få succes og nye forretningsområder - og hvor lå udfordringerne?
v/ Per Klitte, direktør, eseebase A/S

15.50 Case 2:
Hello Great Works er et strategisk designbureau, der udvikler digitale koncepter og kampagner for en lang række af de største danske virksomheder. Hello Great Works er en del af North Alliance, som er en alliance bestående af kreative i de nordiske lande, som sammensættes og kobles på baggrund af opgaven eller projektet. Men hvordan fungerer sådan en forretningsmodel i praksis - og hvilke overvejelser ligger der for fremtiden i sådan en løst koblet organisation?
v/ Christian Steen Jensen, COO, Hello Great Works

16.00 Case 3: 
Managementkonsulenthuset Hildebrandt & Brandi leverer både klassiske managementrådgiverydelser, men er i stigende grad trådt ind i digitale leverancer via partnerskaber, og som en del af inkubatorprogrammer med digitale specialister og startups. Her får Hildebrandt & Brandi tilført digitale kompetencer til projekter hos kunder, som de ikke selv besidder i forvejen. Eksempelvis har de et partnerskab med IT-rådgiverhuset NOVARO omkring brugen af RPA og AI. Men hvordan fungerer det med partnerskaber efter behov - og hvor ligger faldgruberne? 
v/ Ina Dam, Partner, H&B | Hildebrandt & Brandi

16.15 Stor stående Q&A ved tre højborde:
Stil dine skarpe spørgsmål til alle oplægsholderne og del ud af jeres egne erfaringer med de andre deltagere.

Bord-styrere:

Højbord 1: Per Klitte, direktør, eseebase A/S
Højbord 2: Christian Steen Jensen, COO, Hello Great Works
Højbord 3: Ina Dam, Partner, H&B | Hildebrandt & Brandi

16.45 Vi fylder glasset op på tagterrassen
(der serveres vin, øl, vand samt let snack)

18.00 Tak for i dag

Kontakt

Allan Ehrenreich Mortensen

Chefkonsulent

  • Mobil: +45 4153 2530
  • Direkte: +45 3377 4501
  • E-mail: alem@di.dk