Webinar

Sådan sikrer du diversitet i din rekruttering

Deltag i webinaret den 2. februar og bliv klogere på, hvordan du sikrer diversitet i din rekrutteringsproces, lige fra du skriver stillingsopslaget, til du vælger den endelige kandidat.

Billedkreditering: Getty Images.

Webinaret er overstået

Optaget webinar vises her på siden 02.02.2022 16:00

Når du kigger på medarbejderne i din virksomhed, har de så forskellig baggrund, køn, alder, erfaring, uddannelse, eller ligner de alle hinanden?

Deltag i webinaret onsdag den 2. februar og bliv klogere på, hvordan du sikrer diversitet i din rekrutteringsproces, lige fra du skriver stillingsopslaget, til du vælger den endelige kandidat. Vi har inviteret Louise Marie Genefke, rådgiver hos Inclusify, og Marianne Fischer-Rasmussen, Nordic Talent Acquisition Lead & HR Country Lead hos Accenture Denmark til at holde oplæg for os.

En del af 15 anbefalinger

I marts 2021 præsenterede foreningen DI Managementrådgiverne inspirationskataloget ”Sådan får vi flere kvinder i konsulentbranchen – og får dem til at blive” med 15 anbefalinger fra virksomhed til virksomhed.

På webinaret vil vi gerne fokusere på det andet tema i inspirationskataloget: Rekruttering.

Forskning viser, at det er udbredt at have både bevidste og ubevidste bias i vores forventninger til adfærd og kvalifikationer hos henholdsvis kvinder og mænd.

Det er med til at udfordre kønsbalancen i virksomheder, fordi vi – også uden at vide det – kommer til at forskelsbehandle, f.eks. i forbindelse med rekruttering, opgavefordeling eller forfremmelse.

Relevant for alle virksomheder

Selvom initiativerne er udarbejdet af virksomheder fra managementrådgiverbranchen, har initiativerne relevans langt ud over branchen. Derfor hilser vi også virksomheder uden for branchen velkommen til webinaret.

    • 14.00 Velkomst

      v/ Katrine Ellersgaard Nielsen

    • 14.05 Oplæg om diversitet i rekrutteringsprocessen

      v/ Louise Marie Genefke, rådgiver hos Inclusify

    • 14.30 Oplæg om rekrutteringsudfordringer i konsulentbranchen

      v/ Marianne Fischer-Rasmussen, Nordic Talent Acquisition Lead & HR Country Lead hos Accenture Denmark

    • 14.45 Mulighed for spørgsmål til begge

    • 15.00 Tak for i dag