Kandidatreform skal ikke være med hovedet under armen
Læs Katrine Ellersgaards blog om situationen.
Mandag morgen fyldte DI’s administrerende direktør, Lars Sandahl Sørensen, sendefladen på TV2 News med budskabet om, at DI trækker støtten til kandidatreformen.
Overordnet er der to grunde til, at DI ikke længere bakker op om SVM-regeringens kandidatreform: Reformen giver færre af de kandidater, erhvervslivet har brug for. Og der er risiko for markant forringelse af kvaliteten på 30 procent af studiepladserne.
Regningen bliver gigantisk. Alene loftet over optaget på universiteterne kommer ifølge Finansministeriet til at koste samfundet 224 mia. kr. frem mod 2075.
Derfor skal loftet over optaget på universiteterne droppes, og aftaleparterne må tilbage til reformens udgangspunkt; at flere studerende skal have en tættere kobling mellem arbejdsliv og studieliv.
Det kræver et opgør med reformøkonomien, så vi kan skabe fleksible – og attraktive – erhvervskandidatuddannelser. For at det kan lade sig gøre, skal der bl.a. være lige adgang til SU. Og så kræver det, at der bliver handlet på de bekymringer som erhvervslivet har fremsat. Hidtil er der blevet lyttet, uden at der er sket noget.
Der er inspiration at hente i rådgiverbrancherne, som allerede i dag har næsten 8.000 kandidatstuderende ansat og i øvrigt beskæftiger hver fjerde cand.et-eller-andet med job i det private.
Attraktive erhvervskandidater kræver en løsning på SU-spørgsmålet
Kandidatreformen kom med en intention om at modernisere og binde studieliv og arbejdsliv tættere sammen. Vi ved, at kandidater med erhvervserfaring allerede fra studietiden i højere grad er i velbetalte job, og derfor giver det også god mening at skabe stærk sammenhæng mellem studieliv og arbejdsliv.
Desværre er der i de nye fleksible erhvervskandidater, som efter planerne skal udgøre 20 procent af studiepladserne, ikke adgang til SU. I sagens natur vil det være mere attraktivt for studerende at gå på en kandidatuddannelse med SU og have studiejob ved siden af, end at skulle studere og arbejde uden SU ved siden af.
Nu lever vi jo i et frit land, og ingen kan tvinge hverken studerende eller virksomheder til at lave erhvervskandidater, hvis de ikke selv kan se idéen i det. Uden en løsning på SU-spørgsmålet – en ligestilling af vilkårene for de studerende, enten ved at også erhvervskandidatstuderende kan få SU, eller ved at SU’en omlægges til lån- kan ambitionerne altså ikke indfries uden at lave et A-hold, der får adgang til de klassiske to-årige kandidatuddannelser med SU, og et B-hold, der - i bedste fald - må tage en erhvervskandidat uden.
Lykkes det ikke at lave erhvervskandidater, betyder reformaftalen, at studiepladserne i stedet skal afkortes. Det stiller os i en situation, hvor også uddannelser fx på samfundsvidenskab og STEM bliver forkortet. Altså uddannelser der i dag har forsvindende lav ledighed og tårnhøje lønninger. De studerende på de afkortede uddannelser vil have sværere ved at nå at få erhvervserfaring undervejs, og det er jo stik imod intentionen.
Rådgiverbrancherne har en de facto erhvervskandidat – brug den som inspiration
Rådgiverbrancherne beskæftiger i dag næsten 8.000 kandidatstuderende. Det er en underfortalt succeshistorie, som i virkeligheden burde bruges som forbillede for kandidatreformen.
En analyse lavet af Epinion for DI Rådgiverne viser, at både kandidatstuderende med studiejob i rådgiverbrancherne og rådgivervirksomheder selv, melder, at den nuværende praksis med studiejob ved siden af studierne er attraktiv og fleksibel for både arbejdstager og arbejdsgiver.
- 96% af de studerende oplever, at deres studiejob/praktik er relevant for deres uddannelse, og virksomhederne oplever betydelig værdi af de studerende.
- 94% af studerende udvikler og opbygger kompetencer via studiejob/praktik, og intern opkvalificering af studerende er udbredt i 80% af rådgivningsvirksomheder.
- 46% af studerende mener, deres uddannelses kunne være mere erhvervsorienteret, og 76% af rådgivningsvirksomheder er tilfredse med de studerendes kompetencer.
Sagt med andre ord, så oplever de kandidatstuderende med studiejob i rådgiverbrancherne og deres arbejdsgivere et system, som fungerer. Det vil være et selvmål at ødelægge det.
Så hvad så nu?
Reformen er kommet på afveje, og det er ikke muligt at finde tilbage på sporet uden at handle på de bekymringer som de virksomheder, der er en nødvendig del af løsningen, har fremsat. Det kræver, at vi trækker hastigheden ud af reformen og starter på en frisk – sammen.
Jeg talte i dag med en klog mand, som refererede en tidligere formand for Folketinget, Erling Olsen: ”Hellere tabe ansigt end tabe hele hovedet”. Og ja, det fik mig altså til at tænke på kandidatreformen.