Offentlige indkøbere gør et godt arbejde, når de køber rådgiverydelser. Køb af rådgivning er imidlertid svært. Rådgivning er en immateriel ydelse, der ofte også har et teknisk eller kreativt indhold. Dét kan resultere i et større ressourcespild - transaktionsomkostninger – end nødvendigt i indkøbene. Dette gælder i særlig grad ved køb af mindre rådgiveropgaver, hvor transaktionsomkostningerne kan blive uforholdsmæssigt store.
Høje transaktionsomkostninger er ikke kun en ulempe for rådgivervirksomheder, som bruger mange ressourcer, når de byder på opgaver. Det er også en ulempe for de offentlige indkøbere, der får dårlig kvalitet eller højere priser – og også selv har høje transaktionsomkostninger.
Hvor stort et ressourcespild er der tale om?
Forskning* viser, at rådgivervirksomheder i gennemsnit hver har 9 procent udgifter til transaktionsomkostninger målt ift. opgavens økonomiske omfang, når de afgiver tilbud på opgaver over EU’s tærskelværdier. Hvis fx fem virksomheder afgiver tilbud, giver dette transaktionsomkostninger på 45 procent af udbudsprisen. Hertil skal lægges de omkostninger, som de offentlige indkøbere har. Dette indgik ikke i undersøgelsen.
Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, har i 2024 offentliggjort en analyse af omfanget af tilbudsomkostninger i rådgivende ingeniørvirksomheder. Analysen peger på tilbudsomkostninger på 547 millioner kroner i 2023, svarende til 3,2 procent af branchens samlede omsætning i 2023. Rådgivende ingeniører svarer desuden, at transaktionsomkostningerne er stigende. Det samme tyder det store omfang af henvendelser til DI Rådgiverne fra rådgivervirksomheder på.
Særligt stort problem ved køb af mindre rådgiveropgaver
Samtidig ser det ud til, at udfordringerne med høje transaktionsomkostninger i forhold til opgavernes størrelse kan blive særligt store ved mindre indkøb op til 250.000-300.000 kr., hvor opgaven sendes i åbent udbud eller i et begrænset udbud.
Det skyldes, at nogle offentlige indkøbere anvender de samme metoder og kriterier/krav i udbuddene, som der anvendes ved udbud af større opgaver. Når der stilles krav om fx uddybning af metode eller beskrivelse af en idé eller indkøber beder tilbudsgiverne uddybe deres forståelse af opgaven kræver det forudgående research, brainstorm, metodiske overvejelser, overvejelser om dataanvendelse osv. Hvis disse kriterier/krav anvendes i køb af mindre opgaver, kommer det samlede timeforbrug på tilbud slet ikke til at stå mål med opgavens omfang og det antal timer, den vindende rådgivervirksomhed skal bruge på selve opgaven. Transaktionsomkostningerne løber løbsk.
DI Rådgiverne modtager ofte eksempler fra medlemsvirksomheder på indkøb med potentielt høje transaktionsomkostninger. Nedenfor vises et konkret eksempel på et indkøb af en analyse i en kommune, hvor de beregnede transaktionsomkostninger udgør tæt på hele opgavens budgetsum.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens undersøgelse Transaktionsomkostninger ved EU-udbud fra 2019 peger også på følgende: ”Transaktionsomkostningerne hænger som nævnt sammen med opgavens kontraktmæssige størrelse. Udbud med lave kontraktværdier har i gennemsnit høje procentvise transaktionsomkostninger for både ordregiver og tilbudsgiver, mens udbud med en højere kontraktværdi overordnet har relativt lavere transaktionsomkostninger”. En analyse af statslige indkøb fra Statsrevisorerne og Rigsrevisionen fra 2019 peger på samme konklusion.
Kan vi helt undgå transaktionsomkostninger?
Der vil altid skulle bruges ressourcer til at afgive tilbud, ligesom indkøbere altid skal udarbejde materiale, vurdere tilbud, kommunikere med tilbudsgivere mv. Dette gælder både indkøb i det offentlige og den private sektor. Transaktionsomkostningerne i forbindelse med offentlige indkøberes køb af rådgiveropgaver – ikke mindst de helt små rådgiveropgaver - er dog ofte unødvendig høj og ofte helt ude af proportioner set i forhold til størrelsen på den opgave, der skal løses.
Anbefalingerne i dette udspil vedrører køb af opgaver på op til 250.000-300.000 kr.
*Private virksomheders transaktionsomkostninger ved offentlige udbud - en survey-undersøgelse på tværs af brancher, af Jesper Rosenberg Hansen, Ole Helby Petersen, Anders Ryom Villadsen, Kurt Houlberg, Roskilde Universitetscenter, COPS, 2017.