Lave transaktionsomkostninger
Selvom mange offentlige indkøbere gør et godt stykke arbejde, når de køber rådgiverydelser, oplever branchen desværre ofte meget høje transaktionsomkostninger, der både ligger indkøber og leverandør til last.
Dårlige udbud skader begge parter
De høje transaktionsomkostninger berører ikke kun rådgiverbranchen. Den offentlige sektor bruger også ressourcer på at vurdere tilbud – og når der eksempelvis udbydes i åbne udbud med potentielt mange tilbudsgivere, er det uhensigtsmæssig anvendelse af de offentligt ansattes tid.
Derudover vil virksomhedernes ressourceforbrug kun i første omgang afholdes af virksomhederne. Senere har virksomhederne ikke andre muligheder end at lade ressourceforbruget afspejles i priserne, hvorved de væltes over på fremtidige kunder.
Klare anbefalinger
DI Rådgivernes OPS Panel har i samarbejde med Foreningen af Offentlige Indkøbere, IKA, udarbejdet to pjecer med anbefalinger til at mindske transaktionsomkostningerne ved udbud, samt hvordan der sikres de størst mulige effekter, når der købes rådgivning. Anbefalingerne retter sig til de offentlige indkøbere og til branchen selv.
Ny udbudslov
Sammen med IKA har vi udarbejdet et fakta-ark om de nye regler for indkøb under tærskelværdierne samt en mini-folder med 18 gode råd til indkøb af rådgiverydelser.
Ude af proportioner
I særlig grad er ressourceforbruget til at afgive tilbud ved de mindre opgaver under EU’s tærskelværdier kommet helt ud af proportioner. Det skyldes ofte en kombination af, at opgaver købes ind via åbne offentlige udbud eller på rammeaftaler med miniudbud samtidig med, at der er store krav til de tilbud, som branchen skal levere.
DI Rådgiverne mener
Bedre offentlige indkøb med færre transaktionsomkostninger
Høje transaktionsomkostninger er et samfundsproblem
Det er forbundet med store omkostninger for mange virksomheder at byde på offentlige opgaver. Der er udbud, hvor kravene til dokumentation og løsningsforslag langt overstiger, hvad en virksomhed kan tjene på udbuddet. Alt for mange indkøb annonceres, selvom der ikke er pligt til det. Samtidig er der mange udbud, der annulleres – også efter tilbudsfristen. Høje transaktionsomkostninger gør udbudsprocessen dyr for både virksomheder og de offentlige ordregivere, og det er spild af samfundets ressourcer.
Nylig analyser tydeliggør problemstillingen
Center for forskning i offentlig-privat samspil (COPS) udgav i august 2017 rapporten ”Private virksomheders transaktionsomkostninger ved offentlige udbud”. Rapporten bidrager med ny viden om private virksomheders transaktionsomkostninger i forbindelse med at byde på offentlige opgaver.
Hovedresultaterne viser, at der inden for de undersøgte brancher er omkostninger ved afgivelse af tilbud på mellem ét og ni pct. af kontraktværdien. Omkostningerne opleves størst indenfor videnrådgivning og i IT-branchen. En netop offentliggjort analyse fra DI Rådgiverne viser, at 85 procent af rådgivervirksomhederne ofte eller nogen gange afholder sig fra at byde på offentlige opgaver på grund af for høje transaktionsomkostninger. Dét er en stigning på 5 procentpoint fra 2016 til 2018.
Konsekvenser af for høje transaktionsomkostninger
De unødvendige transaktionsomkostninger er et stort samfundsspild. Konsekvenserne af uhensigtsmæssige udbud med høje transaktionsomkostninger er:
- Konkurrencen svækkes Virksomhederne afholder sig fra at byde på opgaverne, og de offentlige udbydere går glip af bud fra ellers kompetente aktører
- Højere priser Virksomhederne må lade de høje transaktionsomkostninger afspejles i priserne på opgaver hos fremtidige kunder
- Spild af offentlige ressourcer Offentlige udbydere bruger for mange ressourcer på at vurdere tilbud, når der udbydes i åbne udbud med potentielt mange tilbudsgivere.
Årsagerne til de for høje transaktionsomkostninger kan være store krav til dokumentation og løsningsforslag, at der bliver udbudt i åbne offentlige udbud med potentielt mange tilbudsgivere eller at indkøb annonceres bredt, selvom der ikke er pligt til det.