Fakta om konsulentbesparelser
Finanslovsaftalen indeholdt besparelser på konsulenter på statens område på 327 mio. kr. i 2020, 803 mio. kr. i 2021 voksende til 853 mio. kr. i 2023. Besparelserne er udmøntet og udmeldt til de enkelte ministerier. Der er også udmeldt retningslinjer for konsulentkøb til alle ministerier.
Når besparelserne er fuldt indfaset i 2023 skal Skatteministeriet, som er særlig tung på brug af it-konsulenter, og justitsministeriet, der er særlig tung på brug af juridisk bistand, spare hvad der svarer til 10 pct. af deres forbrug i 2018. Alle øvrige ministerier på nær statsministeriet bliver pålagt besparelser i størrelsesordenen 15-30 pct. Se oversigt over besparelserne her.
I økonomiaftalerne mellem regionerne/staten og kommunerne/staten er derudover aftalt besparelser på konsulentforbruget. Således skal kommunerne spare ½ mia. kr. i 2021 voksende til 1 mia. kr. i 2025. Dertil kommer at regioner skal spare 100 mio. kr. årligt.
Konsulenterne hentes typisk ind til opgaver for at tilføre specialistviden og faglige kompetencer. Ved at bruge rådgivere og konsulenter udefra sikrer man, at de rette kompetencer er til stede i den periode, hvor de skal bruges. Når staten hyrer eksterne konsulenter til at løse komplekse opgaver er det et udtryk for en fornuftig arbejdsdeling, hvor staten fokuserer på sine kerneopgaver og køber bistand udefra, når de ikke selv besidder kompetencen.
Se den seneste tids pressehistorier oven på S-udspillet om 3. mia. kr. besparelse på offentligt forbrug af konsulenter her.
Konsulenterne hentes typisk ind til opgaver for at tilføre specialistviden og faglige kompetencer. Ved at bruge rådgivere og konsulenter udefra sikrer man, at de rette kompetencer er til stede i den periode, hvor de skal bruges. Når staten hyrer eksterne konsulenter til at løse komplekse opgaver er det et udtryk for en fornuftig arbejdsdeling, hvor staten fokuserer på sine kerneopgaver og køber bistand udefra, når de ikke selv besidder kompetencen.
Private rådgivere eller ej
Erfaringen viser, at det ofte betaler sig at bruge eksterne rådgivere. Men det er ikke ligegyldigt, hvordan og hvornår rådgiverne bruges.
For at hjælpe de offentlige ledere med at vurdere, hvornår der er behov for hjælp udefra, har DI Rådgiverne sammen med en række offentlige myndigheder udviklet forskellige redskaber, heriblandt en beregningsmodel, der gør det muligt at analysere, om det er en god idé at benytte sig af ekspertise udefra, eller om opgaven skal løses internt.