Det offentliges brug af rådgivere og konsulenter

I den offentlige sektor er der med god grund fokus på, at pengene bliver brugt bedst muligt. Men den tilbagevendende kritik af det offentliges brug af konsulenter fokuserer udelukkende på, hvor mange penge det offentlige bruger på konsulenter. Hvis man vil have et retvisende billede af, hvilken rolle de eksterne konsulenter spiller i det offentlige, må man også indregne den værdi, konsulenternes arbejde tilfører.

Lad os få fakta på bordet om det offentliges brug af konsulenter

Diskussionerne om det offentliges brug af rådgivere og konsulenter er i øjeblikket i fuld gang. Indfaldsvinklen er den sædvanlige om, hvordan det offentlige spilder vores skattekroner på konsulenter, der leverer varm luft og tomme teorier. Med andre ord en debat fuld af fordomme.

Lad os derfor få fakta ind i debatten. Fakta er at mange dygtige konsulenter hver dag hyres som specialister på komplekse områder til at løse opgaver i staten og i resten af den offentlige sektor – for slet ikke at tale om den private sektor – i samarbejde med deres kunder. Når det offentlige hyrer eksterne konsulenter til at løse komplekse opgaver er det et udtryk for en fornuftig arbejdsdeling, hvor det offentlige fokuserer på sine kerneopgaver og køber bistand udefra, når de ikke selv besidder kompetencen.

Lad os fokusere på samarbejdet og den værdi, der faktuelt skabes gennem samarbejdet mellem konsulenter og det offentlige.

- Henriette Søltoft, Branchedirektør i DI Rådgiverne

Fakta om konsulentbesparelser

Finanslovsaftalen indeholdt besparelser på konsulenter på statens område på 327 mio. kr. i 2020, 803 mio. kr. i 2021 voksende til 853 mio. kr. i 2023. Besparelserne er udmøntet og udmeldt til de enkelte ministerier. Der er også udmeldt retningslinjer for konsulentkøb til alle ministerier.

Når besparelserne er fuldt indfaset i 2023 skal Skatteministeriet, som er særlig tung på brug af it-konsulenter, og justitsministeriet, der er særlig tung på brug af juridisk bistand, spare hvad der svarer til 10 pct. af deres forbrug i 2018. Alle øvrige ministerier på nær statsministeriet bliver pålagt besparelser i størrelsesordenen 15-30 pct. Se oversigt over besparelserne her. 

I økonomiaftalerne mellem regionerne/staten og kommunerne/staten er derudover aftalt besparelser på konsulentforbruget. Således skal kommunerne spare ½ mia. kr. i 2021 voksende til 1 mia. kr. i 2025. Dertil kommer at regioner skal spare 100 mio. kr. årligt.  

Konsulenterne hentes typisk ind til opgaver for at tilføre specialistviden og faglige kompetencer. Ved at bruge rådgivere og konsulenter udefra sikrer man, at de rette kompetencer er til stede i den periode, hvor de skal bruges. Når staten hyrer eksterne konsulenter til at løse komplekse opgaver er det et udtryk for en fornuftig arbejdsdeling, hvor staten fokuserer på sine kerneopgaver og køber bistand udefra, når de ikke selv besidder kompetencen.

Se den seneste tids pressehistorier oven på S-udspillet om 3. mia. kr. besparelse på offentligt forbrug af konsulenter her.

Konsulenterne hentes typisk ind til opgaver for at tilføre specialistviden og faglige kompetencer. Ved at bruge rådgivere og konsulenter udefra sikrer man, at de rette kompetencer er til stede i den periode, hvor de skal bruges. Når staten hyrer eksterne konsulenter til at løse komplekse opgaver er det et udtryk for en fornuftig arbejdsdeling, hvor staten fokuserer på sine kerneopgaver og køber bistand udefra, når de ikke selv besidder kompetencen.

Private rådgivere eller ej

Erfaringen viser, at det ofte betaler sig at bruge eksterne rådgivere. Men det er ikke ligegyldigt, hvordan og hvornår rådgiverne bruges.

For at hjælpe de offentlige ledere med at vurdere, hvornår der er behov for hjælp udefra, har DI Rådgiverne sammen med en række offentlige myndigheder udviklet forskellige redskaber, heriblandt en beregningsmodel, der gør det muligt at analysere, om det er en god idé at benytte sig af ekspertise udefra, eller om opgaven skal løses internt.

Hvad siger eksperterne til Socialdemokratiets forslag om et loft på brugen af konsulenter og i øvrigt generelt om det offentliges brug af konsulenter? Læs her.

 

Hvilken rolle skal konsulenterne spille, når vi skal sikre et fremtidigt velfærdssamfund? Se debatten fra Folkemødet her.

 

Statens indkøb af konsulentydelser i 2019 er lidt højere end i 2018

Statens indkøb af konsulentydelser var på 5,9 mia. kr. i 2019, hvilket er lidt højere end i 2018. Der er sket en forskydning i statens forbrug af konsulenter mod it-konsulenter, mens forbruget af managementrådgivere og øvrige konsulenter, er gået lidt tilbage. Staten købte i 2019 flere it-konsulenter end ej-it konsulentydelser. Særligt udførende IT-konsulenter inden for drift og udvikling er steget – specielt i Skatteministeriet. Statens køb af advokatydelser var på knap én mia. kr. i 2019. 

Knap 12 pct. af statens indkøb er konsulentydelser inden for managementrådgivning, herunder generelle analyser, økonomiske analyser og rapporter, budgetundersøgelser, strategi-, transformation-, og ledelsesudvikling og effektivisering i staten. Øvrige rådgivende konsulenter udgør 14 pct. af statens konsulentkøb. Som eksempler kan nævnes:

  • En samfundsøkonomisk analyse af konsekvenserne ved en central blødgøring af drikkevandet i Danmark.
  • Implementering og metodeudvikling af den beskæftigelsesrettede integrationsindsats i kommunerne. Rådgivning til DSB i forbindelse med DSB’s anskaffelse af nye tog og lokomotiver til udskiftning og forenkling af eksisterende materiel.
  • Levering af rådgivning til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen ved udarbejdelse af vejledninger om udbud i byggeriet.
  • Forretningsvendt rådgivning til SKAT, så rettigheder og forpligtelser i it-kontrakterne efterleves og opnås.
  • Bistand til kortlægning af kompleks IT– og kontraktportefølje og bistand med overdragelsen af denne til Energinet.
  • Udbudsbistand til Hanstholm Havn ved gennemførelse af et stort EU-udbud med forhandling om udvidelse af havnen mv.

Knap 50 pct. af statens indkøb består af udførende it-konsulenter inden for drift og udvikling, mens knap 10 pct. er rådgivende it-konsulenter inden for drift og udvikling. Som eksempler kan nævnes:

  • Video for at undgå at unge starter med at ryge (Sundhedsstyrelsen).
  • Video til tidlig forebyggelse af Vold for Ministeriet for ligestilling.
  • Ny ”Boligejer.dk” gør det nemmere at holde styr på data, regler og procedurer som boligejer for Erhvervsstyrelsen.

Økonomistyrelsen medregner ikke udgifter til revisorer, rådgivende ingeniører og arkitekter som konsulentudgifter.

Se uddybende fakta i menuen til højre.