Statens brug af rådgivere og konsulenter

I den offentlige sektor er der med god grund fokus på, at pengene bliver brugt bedst muligt. Men den tilbagevendende kritik af statens brug af konsulenter fokuserer udelukkende på, hvor mange penge staten bruger på konsulenter. Hvis man vil have et retvisende billede af, hvilken rolle de eksterne konsulenter spiller i det offentlige, må man også indregne den værdi, konsulenternes arbejde tilfører.

Konsulenterne hentes typisk ind til opgaver for at tilføre specialistviden og faglige kompetencer. Ved at bruge rådgivere og konsulenter udefra sikrer man, at de rette kompetencer er til stede i den periode, hvor de skal bruges. Når staten hyrer eksterne konsulenter til at løse komplekse opgaver er det et udtryk for en fornuftig arbejdsdeling, hvor staten fokuserer på sine kerneopgaver og køber bistand udefra, når de ikke selv besidder kompetencen.

Private rådgivere eller ej

Erfaringen viser, at det ofte betaler sig at bruge eksterne rådgivere. Men det er ikke ligegyldigt, hvordan og hvornår rådgiverne bruges.

For at hjælpe de offentlige ledere med at vurdere, hvornår der er behov for hjælp udefra, har DI Rådgiverne sammen med en række offentlige myndigheder udviklet forskellige redskaber, heriblandt en beregningsmodel, der gør det muligt at analysere, om det er en god idé at benytte sig af ekspertise udefra, eller om opgaven skal løses internt.

Staten køber konsulentydelser for 4,4 mia. kr. i 2017

Statens indkøb af konsulentydelser er steget til 4,4 milliarder kr. i 2017. Stigningen skyldes overvejende en stigning i forbruget af managementrådgivere, øvrige rådgivende konsulenter samt udførende it-konsulenter inden for udvikling. Staten købte i 2017 lidt flere it-konsulenter end ej-it konsulentydelser. Medregnes advokatydelser, revisionsydelser, køb fra rådgivende ingeniører og arkitekter samt køb inden for kategorien markedsføring og oplysning opgøres statens køb af rådgivning til 6,1 mia. kr. i 2017. Sammenligningen af statens brug af konsulenter/ rådgivere mellem de enkelte år er behæftet med betydelig usikkerhed på grund af omlægninger i statistikkerne og ændringer i registreringspraksis.

Omkring 25 pct. af statens indkøb er konsulentydelser inden for managementrådgivning, herunder generelle analyser, økonomiske analyser og rapporter, budgetundersøgelser, strategi-, transformation-, og ledelsesudvikling og effektivisering i staten.

Som eksempler kan nævnes:

  • En samfundsøkonomisk analyse af konsekvenserne ved en central blødgøring af drikkevandet i Danmark.
  • Implementering og metodeudvikling af den beskæftigelsesrettede integrationsindsats i kommunerne. Rådgivning til DSB i forbindelse med DSB’s anskaffelse af nye tog og lokomotiver til udskiftning og forenkling af eksisterende materiel.
  • Levering af rådgivning til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen ved udarbejdelse af vejledninger om udbud i byggeriet.
  • Forretningsvendt rådgivning til SKAT, så rettigheder og forpligtelser i it-kontrakterne efterleves og opnås.
  • Bistand til kortlægning af kompleks IT– og kontraktportefølje og bistand med overdragelsen af denne til Energinet.
  • Udbudsbistand til Hanstholm Havn ved gennemførelse af et stort EU-udbud med forhandling om udvidelse af havnen mv.

Omkring 20 af købet af konsulentydelser er rådgivningsopgaver, der ikke er omfattet af "Managementkonsulenter" eller "Rådgivende ingeniører, arkitekter mv.", herunder udbudsrådgivning og rådgivende tekniske konsulenter, der ikke er omfattet af "Rådgivende ingeniører, arkitekter mv." Omkring 28 pct. af statens indkøb består af it-konsulenter inden for drift, og omkring 27 pct. er it-konsulenter inden for udvikling (it-udviklings og anskaffelsesopgaver). Som eksempler på statens køb af rådgivningsopgaver inden for it kan nævnes:

  • SKATs nye inddrivelsessystem, afløseren for EFI.
  • Sundhedsplatformen er udrullet til alle hospitaler i region Hovedstaden og Region Sjælland 2016 og 17.

Moderniseringsstyrelsen medregner umiddelbart ikke udgifter til advokater, revisorer, rådgivende ingeniører og arkitekter samt køb til markedsføring og oplysning (markedsføring og kommunikation, kampagner og oplysning til borgerne, meningsmåling mv.) som konsulentudgifter. Det skal nævnes, at staten brugte knap 850 mio. kr. på advokatydelser, 650 mio. kr. på ingeniører og arkitekter, 110 mio. kr. på markedsføring og oplysningskampagner samt knap 50 mio. kr. på eksterne revisorer i 2017. Statens samlede køb af rådgiverydelser opgøres således til 6,1 mia. kr. i 2017. Som eksempler indenfor markedsføring og oplysning kan nævnes:

  • Video for at undgå at unge starter med at ryge (Sundhedsstyrelsen).
  • Video til tidlig forebyggelse af Vold for Ministeriet for ligestilling.
  • Ny ”Boligejer.dk” gør det nemmere at holde styr på data, regler og procedurer som boligejer for Erhvervsstyrelsen.
  • Digital kulturarv om historien om Danmark som kolonimagt ifm. 100 året for salget af de vestindiske øer.

Se uddybende fakta i menuen til højre.