Mobilitetsworkshop for rådgivervirksomheder: Hjælp til at undgå bøvl ved international rekruttering og udstationering

Oplever I barrierer, når I vil rekruttere udenlandske medarbejdere, eller når I vil udstationere medarbejdere i andre lande? Eller er I nervøse for om ny lovgivning vil påvirke international mobilitet? Så kom til mobilitetsworkshop for rådgivervirksomheder  den 28. november.

På mødet vil I blive opdateret på reglerne for international rekruttering og mobilitet og få mulighed for at sparre med kollegaer fra andre rådgivervirksomheder om, hvordan I håndterer rekruttering af udenlandske medarbejdere og udstationering af medarbejdere.

Vi starter med et oplæg fra DI og sætter derefter fokus på jeres udfordringer. Vi vil både afklare juraen og komme med praktiske løsningsforslag. De juridiske og administrative udfordringer, der ikke kan afklares på mødet, vil DI bære videre i det politiske og administrative system, så I med jeres eksempler kan bidrage til DI’s indsats for at reducere barrierer for international mobilitet. 

Program:

  • Velkommen
    v/ Henriette Søltoft, branchedirektør i DI Rådgiverne

  • Oplæg om de nyeste politiske tiltag og lovgivning om adgangsordninger, udstationering og social sikring
    v/ Linda Duncan Wendelboe, chef for DI Global Talent og Mette Engelbrecht Jensen, chefkonsulent, personalejura, DI

  • Spørgsmål til oplægget

  • Sparring med rådgiverkollegaer om praktiske udfordringer i forbindelse med international rekruttering og udstationering

  • Opsamling på borddrøftelse – herunder afklaring af, hvad der godt kan lade sig gøre inden for nuværende lovgivning, og hvad vi tager med tilbage som politiske spørgsmål

Sarah Gade Hansen

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3897
  • Mobil +45 3054 5391
  • E-mail sga@di.dk