Finansministeriet og DI Rådgiverne står bag en ny checkliste til konsulentkøb, der guider statens institutioner, når de bruger eksterne konsulenter.

04.10.21 DI Rådgiverne Nyheder

Brug ny checkliste i dialog med offentlige kunder

Finansministeriet og DI Rådgiverne har offentliggjort en checkliste til konsulentkøb, som skal guide statens institutioner, når de bruger eksterne konsulenter. Samarbejdet sender et vigtigt signal om, at der stadig er behov for eksterne rådgivere i den offentlige sektor.

Finansministeriet har offentliggjort en checkliste til konsulentkøb, som skal guide statens institutioner, når de bruger eksterne konsulenter. Listen ligger på Økonomistyrelsens hjemmeside og kommunikeres internt i staten.

Checklisten er udarbejdet i samarbejde med DI Rådgiverne og foreningen Managementrådgiverne og har to formål:

  1. Give størst mulig værdiskabelse ved køb af konsulentydelser
  2. Skabe de bedst mulige rammer for konsulenter til at levere gode projekter til den aftalte tid og kvalitet.

Samarbejdet mellem DI Rådgiverne og Finansministeriet sender et vigtigt signal om, at der stadig er behov for eksterne rådgivere i den offentlige sektor. Samtidig er vi gået ind i det for at tydeliggøre, at vi som branche er dedikerede til at skabe viden og forandringer, der har merværdi.

Fra DI Rådgivernes side er vi glade for, at Finansministeriet er gået konstruktivt ind i dialogen, og vi er tilfredse med resultatet. Vi opfordrer til, at alle medlemmer med offentlige kunder sætter sig ind i materialet og bruger det aktivt i dialogen med de offentlige kunder.

#ladosløsedetsammen

Publikationer

Checkliste ved anvendelse af eksterne konsulenter

DOWNLOAD

HOLD DIG OPDATERET

Modtag  DI Rådgivernes nyhedsbrev og få information om rådgivningsbranchen, seneste nyt fra den politiske scene, faglig inspiration og invitationer til relevante arrangementer.

Tilmeld dig nyhedsbrevet her

Relateret indhold