Ifølge Jesper Mørk Hovgaard, adm. direktør i konsulentvirksomheden Krydsfeldt, ligger værdien i partnerskaber i krydsfeltet mellem interesse og aktualitet.

Foto: Krydsfeldt
27.10.21 DI Rådgiverne Nyheder

Do’s and don’ts i partnerskaber

Overvejer du at starte et partnerskab eller udvide dine eksisterende? Så læs med her. Jesper Mørk Hovgaard fra Krydsfeldt deler ud af sin store erfaring med at skabe bedre partnerskaber.

Krydsfeldt rådgiver virksomheder, NGO’er og fonde om partnerskaber, og hvordan de arbejder bedre i partnerskaber for en bedre verden.

Læs også: Efter stor vækst: ERIK er nomineret til pris

Nye tendenser

”Den største tendens i markedet lige nu er fokusset på at gøre noget godt for verden, og hvordan vi finder løsningerne på de store samfundsudfordringer. Og her er partnerskaber centrale, for de færreste organisationer kan løse udfordringerne selv og er nødt til at indgå i partnerskaber, fortæller Jesper Mørk Hovgaard.

Ifølge Jesper Mørk Hovgaard er det primært de større virksomheder, organisationer, der efterspørger rådgivning i partnerskaber, men de bliver også kontaktet af mindre aktører.

”Det er et område, der udvikler sig i høj hast lige nu både for store og små organisationer, og om få år kommer vi til at stå med mange flere partnerskaber end i dag. Værdiskabelse i partnerskaber er et spørgsmål om godt håndværk og omtanke. Derfor er jeg ikke i tvivl om, at flere og flere organisationer kommer til at efterspørge sparring og rådgivning på de områder, når de skal have noget ud af alle de partnerskaber, der indgår”, siger han.

Læs også: 18 anbefalinger til bedre offentlige indkøb

Hvad vil kunderne med partnerskaber?

”Vores kunder vil gerne bidrage til løsningerne på de store udfordringer. Lige nu er det klimaforandringerne, hvor det før har været eksempelvis flygtningekrisen. Det ændrer sig hele tiden. Der er en forventning om, det private erhvervsliv, civilsamfundet og fondsverden skal samarbejde for at finde løsningerne”.

”For mange virksomheder er det svært at komme i gang. Vi får mange spørgsmål om, hvordan du bedst går til partnerskaber og skaber værdi. Der er både teknisk rådgivning virksomhederne efterspørger, men også kommunikationsrådgivning i forhold til, hvordan de fortæller om deres tiltag uden at greenwashe”, siger Jesper Mørk Hovgaard.  

Læs også: Kan man spille sig til bæredygtig forretningsudvikling?

Tre gode råd til at skabe værdi i partnerskaber

Hvor skal du starte, og hvad skal du overveje, når du gerne vil udvide dine partnerskaber? Jesper Mørk Hovgaard kommer med tre gode råd.

1. Sæt mange bundlinjer i spil: I partnerskaber er det vigtigt at have så mange parameter med som muligt. Når du gør kagen stor, er der mere at deles om, og det gør, at du kan tænke bredere og tiltrække de rette medarbejdere. Det skaber værdi på kort og på lang sigt.

2. Tænk langsigtet, når du tænker kortsigtet: Gå ind i partnerskabet med indstillingen, at I skal samarbejde de næste fem år. På den måde sikrer du, at I stiller jer selv de rigtige spørgsmål og jeres tilgang ændres, så I kommer med overskud, empati, reel interesse og gør jer umage. Når I simulerer, at I skal arbejde sammen på den lange bane, er I bedre versioner af jer selv.

3. Spørg ikke om, men hvordan vi skal være i partnerskab: Vend dit mindset på hovedet og start med at spørge, hvordan vi skal samarbejde. Det skaber bedre dynamik i partnerskaber.

Fakta om Krydsfeldt

  • Virksomheden består af direktør Jesper Mørk Hovgaard og konsulent Sofie Odby.
  • De udvikler partnerskabskoncepter og strategier, værdibooster eksisterende partnerskaber, screener potentielle samarbejdspartnere og leder projekter og faciliterer partnerdialoger.
  • Deres mission er at hjælpe flere med at arbejde bedre i partnerskaber for en bedre verden

HOLD DIG OPDATERET

Modtag  DI Rådgivernes nyhedsbrev og få information om rådgivningsbranchen, seneste nyt fra den politiske scene, faglig inspiration og invitationer til relevante arrangementer.

Tilmeld dig nyhedsbrevet her

Relateret indhold