Nu skal Finansministeriet og DI Rådgivernes nye checkliste til konsulentkøb ud at leve, blogger branchedirektør Katrine Ellersgaard Nielsen.

31.10.21 DI Rådgiverne Nyheder

Ny checkliste skal med i baglommen

Finansministeriet og DI Rådgiverne offentliggjorde tidligere på måneden en checkliste til konsulentkøb, som skal guide statens institutioner, når de bruger eksterne konsulenter. Målet er at sikre størst mulig merværdi.

Som med alle andre publikationer i denne verden, får den først værdi i det øjeblik, den bliver læst og fører til en ændret holdning og adfærd hos læseren. Derfor skal checklisten i brug! 

Vi er ikke herrer over dens brug på indkøberside, men du, kære rådgiverlæser, kan gøre dit for at få den ud at leve. 

Derfor lyder opfordringen herfra: Skriv straks bag øret (og i en mail til dine ledere), at den nye checkliste skal med i baglommen til næste kundemøde med offentlig sektor. Måske skal I også inddrage den i jeres tilbudsskabeloner? 

I finder en onepager, som beskriver checklisten kort og forklarer baggrunden her: DI Rådgiverne anbefaler brug af checkliste på projekter for offentlige kunder

Den samlede publikation på Økonomistyrelsens hjemmeside: Checkliste ved anvendelse af konsulenter (oes.dk)

Som beskrevet i vores seneste nyhedsbrev, sender samarbejdet et vigtigt signal om, at der stadig er behov for eksterne rådgivere i den offentlige sektor. Samtidig er vi gået ind i det for at tydeliggøre, at vi som branche er dedikerede til at skabe viden og forandringer, der har merværdi. 

Initiativet trækker altså i samme retning som vores strategiske kommunikationsindsats og i øvrigt også som de etiske retningslinjer, vi forventer at vedtage på generalforsamlingen tirsdag den 2. november. 

Vi er i DI Rådgiverne glade for, at Finansministeriet er gået konstruktivt ind i dialogen, og vi er tilfredse med resultatet. Det rimer på #ladosløsedetsammen.

HOLD DIG OPDATERET

Modtag  DI Rådgivernes nyhedsbrev og få information om rådgivningsbranchen, seneste nyt fra den politiske scene, faglig inspiration og invitationer til relevante arrangementer.

Tilmeld dig nyhedsbrevet her

Relateret indhold