Der var kommunalvalg 16. november 2021. Jeg fulgte med, og det slog mig, hvor lidt en bestemt del af velfærdsdagsordenen, politikerne debatterede. Og det på trods af, at den direkte påvirkning af velfærden er til at tage og føle på.

Jeg har i små 10 år arbejdet i KL (Kommunernes Landsforening), jeg har holdt seminarer på det, der dengang hed Den Kommunale Højskole i Grenå, for et utal af kommunalpolitikere og deres ledere og medarbejdere, og jeg har selv været engageret i lokalpolitik. Det sidste førte ikke nogen borgmesterkæde med sig, men jeg var dog stolt kommunalpolitisk udpeget repræsentant i Betty Nansens bestyrelse i to perioder. Hertil kommer, at jeg qua en handicappet søn har været "interessevaretager" ift. forskellige kommunalbestyrelser.

Jeg ved med andre ord en smule om, hvad der optager kommunalpolitikerne. Det gør velfærd, arbejdspladser og kommunens indbyggere (med et vist overlap mellem de tre). Politikerne ønsker bedst mulige velfærd i kommunen; de vil gerne skabe flest mulige arbejdspladser i kommunen; og så vil de gerne have, at kommunens indbyggere har det godt og bliver hjulpet til bedst mulige liv. Det sidste bliver nogle gange lidt nedsættende omtalt som "enkeltsagspolitik". Jeg vil mene - ud fra mange drøftelser med politikere - at det snarere handler om en oprigtig interesse i den enkelte borger.

Så hvis ovenstående er rigtigt, er der her tre cases, som bliver debatteret for lidt. Ja faktisk burde de vel være top of mind i den kommunale valgkamp.

Læs også: Highlights fra DI Rådgivernes branchefest

Den første: Alle politikere ønsker bedste mulige pleje af de ældre. Og plejen bliver i stigende grad evidensbaseret, dvs. man ved faktisk noget om, hvad der skal til, for at de gamle har det godt. Ældrepleje er blevet videnstung og med dokumentationskrav. Men hvad nu, når 2/3 af alle ansatte i ældreplejen i en jysk kommune er funktionelle analfabeter? Det findes der heldigvis digitale løsninger på. Med en kombination af bl.a. talegenkendelse og kunstig intelligens bliver medarbejderne guidet gennem proces- og dokumentationskrav og bliver selv skarpe på at dokumentere, fordi det gøres let at gøre det rigtige. Problemet er, at det sker i alt for få kommuner.

Det andet: Alle politikere ønsker flest mulige arbejdspladser i deres kommune. En fattig jysk kommune har ikke råd til bureaukratisk behandling af ansøgninger og henvendelser fra erhvervslivet. Hvad gør de? Udvikler digitale løsninger, der gør det let at være erhvervsdrivende i kommunen. Faktisk er denne kommune i en undersøgelse foretaget af DI netop blevet kåret til Danmarks mest erhvervsvenlige kommune. Hvad betyder det? Flere arbejdspladser til denne kommune! Problemet er: de kommuner, der har penge til bureaukratiske sagsbehandlere, gør det ikke let for erhvervslivet.

Det tredje: Danmark har i årevis haft en målsætning om at øge andelen af unge, der tager en kompetencegivende uddannelse. Forskere finder igen og igen en direkte sammenhæng mellem kompetencegivende uddannelser og på den ene side erhvervsfrekvens og på den anden side personlig lykke. Det er derfor deprimerende, at diverse tiltag gennem årene ikke har haft en synlig effekt på, hvor mange unge, der får en kompetencegivende uddannelse.

Og nu bliver det lidt personligt. Min søn Simon er godt begavet og spastisk lammet. Han bruger el-kørestol og har ikke funktionel læsehastighed (på dansk: han kan læse, men ikke hurtigt nok til at møde almindelige eksamenstidsfrister). Og han er endnu længere fra at have funktionel skrivefunktion, hvis han selv skal taste. Til alt dette findes der digitale hjælpemidler, som kan afhjælpe hans funktionsnedsættelser, så han kan være med på stort set lige fod med andre. Alligevel er skoleledelsens kommentar til hans ønske om at tage 9. klasses afgangseksamen fra en skole i landets hovedstad: "Hvordan skal vi gøre det i praksis?" Vi lader den stå et øjeblik. Så ledelsen på landets førende skole har ingen idé om dette... Simon fik sin eksamen på trods af kommunens manglende digitaliseringskompetencer, han tog HF med 10 i snit, og han læser nu en videregående uddannelse.

Som de tre hurtige cases har illustreret: Der er masser af velfærd, arbejdspladser og personlig lykke i, at politikerne genvinder magten over digitaliseringen og bruger den aktivt.