Distanceledelse er et stort wake up call til lederen i 2021, fortæller Roxana Kia.

Foto: Roxana Kia ApS
05.02.21 DI Rådgiverne Nyheder

Hvordan leder du i 2021?

Hvad sker der på ledelsesfronten lige nu? Få tre interessante perspektiver på formålsdrevet ledelse af ekspert i ledelse og performanceudvikling, Roxana Kia.

”Lederens nærvær er den nerve, der vækker andres nærvær til live. Når du oprigtigt er til stede i det, du gør, og er forankret i din egen kerne, opstår dén mening, som driver mennesker til at engagere sig. Er der én ting lederen aldrig må gå ned på, så er det nærvær”, siger Roxana Kia, topledercoach.

Læs også: Tre skarpe til toplederen

Fysisk fravær kalder på lederens nærvær

I 2020 blev videomøderne pludseligt den primære scene for lederen. Zoom, Teams, Skype og de andre digitale møderum, der blot havde været praktiske nødløsninger, blev pludseligt Orange Scene – lederens nye virtuelle hovedscene. En scene, der kræver, at du som leder træder i karakter med en helt ny type nærvær.

Roxana Kia er ekspert i formålsdreven ledelse og coacher topchefer over hele verden i kunsten at være til stede. Og det at være til stede over for medarbejderne kræver ifølge Roxana Kia, at lederen er til stede i sig selv.

”Autentisk nærvær er en forudsætning for troværdighed, og troværdighed er den vigtigste kapital, du som topleder har”, fortæller Roxana Kia.

For Roxana Kia er den nye distanceledelse et wake up call til lederen om at forbinde sin indre kerne med sit ydre formål og forankre sin kommunikation i den for at motivere og inspirere andre. Uden den fysiske kontakt som vi ellers ser som selvfølge – den indirekte kommunikation og underforståede signaler – så kræver den virtuelle scene et forhøjet nærvær og præcision, hvor lederen står frem klart med sin person.

Læs også: Hvordan onboarder du rådgivere på kundeopgaver i en coronatid?

Tre gode råd til lederen i 2021

Her får du Roxana Kias tre vigtigste nøgler til den formålsdrevne leder.

1. Skab kontakt: Mange ledere tror, at det handler om fokus på beslutninger – og så må kontakten vente. FEJL! Som det første må forbindelse og fællesskab skabes. Brug altid 5 minutter på checkin, og insistér på den menneskelige kontakt under mødet, f.eks. ved at gøre plads til spontanitet. Husk, at øjenkontakt opleves hos medarbejderne, når du kigger direkte ind i kameraet, ikke ned på skærmen.

2. Vær personlig: Mange tror, at mødet skal være faktuelt og effektivt. FEJL! Byd på din personlighed. Som leder skal du have fat i din egen kerne, for hvis du giver plads til din personlighed, vil mødets hensigt blive forankret og formidlet gennem dit unikke lederskab. Dine medarbejdere skal kunne mærke dig. Brug f.eks. historier og kom med levende eksempler, tegn scenarier, brug metaforer. Visualitet, personlighed og storytelling smitter af på dit team, skaber engagement og fremmer en levende virksomhedskultur.

3. Fokusér på det dybere formål: Mange tror, at der ikke er plads til fordybelse. FEJL! Det handler om, at du som leder skal motivere og inspirere ved at minde om, hvorfor vi overhovedet er på arbejde. Den fælles mening smuldrer overraskende let, når vi ikke er sammen. Som leder farver din udstråling meningen meget mere, end du tror, så det er centralt, at du kender og er bevidst om både dit indre ståsted og dit ydre kompas. Du skal stå forankret, når alt andet ramler.

Læs også: Tre tips til at motivere hjemsendte medarbejdere

Fakta om Roxana Kia

  • Founder af Roxana Kia med 25 års international erfaring med leder- og performanceudvikling
  • Life coach for topledere i formålsdrevet lederskab og kommunikation
  • Internationalt anderkendt for hendes transformative coaching og facilitering
  • Følg Roxana på LinkedIn og hold dig orienteret om, hvordan du styrker dit virtuelle nærvær og gennemslagskraft

HOLD DIG OPDATERET

Modtag  DI Rådgivernes nyhedsbrev og få information om rådgivningsbranchen, seneste nyt fra den politiske scene, faglig inspiration og invitationer til relevante arrangementer.

Tilmeld dig nyhedsbrevet her

Relateret indhold