Anders Nørgaard, partner i Hildebrandt & Brandi peger på fem vigtige fokusområder for toplederen post corona.

Foto: Hildebrandt & Brandi
05.05.21 DI Rådgiverne Nyheder

Hvad er fremtidens krav til ledere?

Coronapandemien vil for eftertiden blive husket som en lang stribe af chok for virksomhederne og verdensøkonomien, og det stiller en lang række krav til dig som leder. Hvad skal der til for, at din virksomhed kommer styrket ud af sundhedskrisen, og hvilke kompetencer bliver afgørende?

Den Internationale Valutafond forudser en global vækst på 6 pct. i 2021. Det er den højeste vækst i verdensøkonomien siden 1973.

Men hvad kræver det af fremtidens rådgivere at udnytte vækstmulighederne?

”Fremtidens ledere skal være forandringsparate og hurtigt kunne tilpasse deres ydelsespalette til kunderne”, fortæller Anders Nørgaard, der er partner i Hildebrandt & Brandi og har en stor erfaring med at forbedre virksomheders lønsomhed gennem stærk eksekveringskraft i strategiske projekter.

Læs også: Er personligt lederskab det nye pejlemærke?

Digitalisering er nøglen

Kigger vi ind i de brølende 20’ere på ny?

Ja, hvis du spørger The Economist, som i sin leder fra januar 2021 har udråbt 2020’erne til ”The roaring 20s” med digital innovation og forretningsudvikling. Anders Nørgaard er enig.

”Jeg tror, at vi vil se en fornyet innovationskraft, når verden åbner igen, og her kommer digitalisering til at spille en helt afgørende rolle. Det er et forretningsområde, som virksomheder er nødt til at forholde sig til, hvis de skal være attraktive for kunderne”, siger Anders Nørgaard.

Læs også: Omsæt din forretningsstrategi til digital virkelighed

Fem vigtige fokuspunkter

Hvilke krav stilles der til topledere i rådgivervirksomheder post corona? Anders Nørgaard peger på fem områder:

1. Virtuelle møder: Alle har fået den samme ”uddannelse” i at arbejde virtuelt, og nu handler det om at omsætte dette til en ny måde at arbejde på og finde de fordele, det giver ift. forretningen.

2. Digitalisering: Vi skal udvikle de ydelser, som kunderne efterspørger. Alle vil se ind i mulighederne med digitalisering og digital transformation, det skal vi gribe som rådgivere og hjælpe med den dramatiske omstilling.

3. Konsortier og nye samarbejdsformer: Der vil blive behov for, at vi rådgivere kan indgå i konsortier, som kan løse en problemstilling, da udfordringerne for virksomhederne bliver mere og mere komplekse og kalder på mange forskellige kompetencer.

4. Skalerbarhed: Vi skal kunne skalere hurtigt op og ned i takt med behov hos vores kunder skifter.

5. Grøn omstilling: Den grønne omstilling buldrer frem og tager mere fart de kommende år. Der er behov for rådgivere, der kan tænke dette ind i strategiprocesser, optimeringer og omstillinger. Vi skal hjælpe vores virksomheder med at finde lønsomme veje, der er grønne.

Læs også: Ser vi ind i et skifte i consulting?

Relateret indhold