Rikke Østergaard har siden januar 2020 været Director for Advices største forretningsområde, Branding og Marketing, og dermed har hun næsten kun været leder i en udfordrende coronatid. Alligevel har det sidste år været det mest meningsfyldte i karrieren, fortæller hun.

Foto: Advice
19.05.21 DI Rådgiverne Nyheder

Rådgiver om coronakampagne: ”Vigtigste opgave i min karriere”

Branding og marketingdirektør i Advice, Rikke Østergaard, brænder for projekter, hvor hun kan gøre en forskel. Det sidste halvandet år har hun været en del af det team af rådgivere, som har udviklet Sundhedsstyrelsens coronakampagne, der er nået ud til hele Danmark.

”Det, vi har lavet, har påvirket mit eget liv og alle, jeg kender, og jeg har været personligt engageret på en helt anden måde”.

Sådan beskriver Rikke Østergaard, Director for Branding og Marketing i Advice, den kommunikationsindsats, som hun og et team af rådgivere, strateger og konsulenter har udviklet til Sundhedsstyrelsen.

Læs også: Hvad er fremtidens krav til ledere?

Unik indsats

Rikke var intern indsatsleder i Advice de første fire måneder af indsatsen, og hun har senere haft det strategiske ansvar på flere af indsatserne.

”Det har været helt vildt at arbejde i det her gear. Vi så pressemøderne på samme tid som alle andre danskere, og så løb vi stærkt om natten for at få materialet klar. Vi har hele tiden skulle forholde os til en uforudsigelig time frame - hvor er danskerne nu, og hvor er de om to-tre uger, når kampagnen lanceres. Oftest var vores kommunikation kun relevant i meget kort tid”.

Læs også: Er personligt lederskab det nye pejlemærke?

Kampagnevideoen med Søren Brostrøm har været en af de mest populære kampagner fra Sundhedsstyrelsen.

Kampagnevideo fra SST

Rikke Østergaard er drevet af de projekter, hvor hun kan være med til at ændre en adfærd eller en holdning.

”Jeg er rigtig glad for at sidde i Advice, for det arbejde, vi laver, gør en forskel. Hvad enten det er coronakommunikation, unge der ryger, børns forhold til penge, får jeg lov til at løse problemer i min konkrete stilling, som er meningsfuldt for mig”, siger Rikke Østergaard.

Læs også: Tilbage til fremtiden?

TAL PÅ SUNDHEDS STYRELSENS CORONA KAMPAGNE

  • Sundhedsstyrelsens coronakommunikation er nået ud til hele Danmarks befolkning på tværs af sociale kanaler, TV og i bybilledet.
  • Kampagnen i efteråret har fået 200.000.000 eksponeringer og opnået en PR-værdi på 20 millioner kroner.
  • Advice har haft et stort team fuldtidsallokeret til indsatsen siden februar 2020, og de kommunikerer fortsat om restriktioner og retningslinjer samt vaccineindsatsen.

Relateret