Xenia Duffy, CEO i zeal aps, peger på tre bæredygtige tendenser, der kommer til at præge det nye år.

Foto: zeal aps
03.01.22 DI Rådgiverne Nyheder

Tre bæredygtige trends i 2022

Hvordan ser bæredygtig forretningsudvikling ud i 2022? Og hvilke områder går fra megatrends til grundvilkår i rådgivervirksomheder? Xenia Duffy, CEO i zeal aps, kigger i krystalkuglen.

Vi skal fejle os fremad i 2022 Xenia Duffy, CEO i zeal aps

Tre bæredygtige trends

Hvilke nye og vigtige tendenser vil vi se inden for bæredygtig forretningsudvikling i 2022? Xenia Duffy kommer her med sit bud:

1. Cirkulære partnerskaber: Jeg tror, vi vil se et større fokus på at løse udfordringerne i fællesskab, så vi går sammen om at påvirke vores omgivelser så positivt som muligt. For at kunne lykkes med det, skal vi samarbejde og indgå nye partnerskaber. Denne regenerative tankegang, hvor det i lige så høj grad handler om det, du giver tilbage, som det du leverer, bliver helt centralt i fremtidens bæredygtige ledelsesform.

2. Tre bundlinjer som konkurrenceparameter: Vi kommer i højere grad til at arbejde med tre bundlinjer, hvor den menneskelige og miljømæssige bundlinje er på højde med den økonomiske bundlinje. Det bliver kun sværere at sælge noget, som kun er konkurrencedygtigt på prisen, men ikke leverer gevinster på den miljømæssige og menneskelige bundlinje.

3. Byg videre på et eksisterende fundament: Vi bevæger os fra et fokus på nye produkter og nye teknologier henimod et fokus på fornyelse og genopretning af eksisterende systemer. Vi reparerer vores fundament, da det kræver færre ressourcer og omkostninger, og vi har brug for at se forandringen ske nu.

Læs også: Fem rådgivertrends vi vil se i 2022

Fra megatrend til præmis

Ifølge Xenia Duffy går særligt to områder fra megatrends til præmis hos rådgivervirksomheder i 2022: Iværksætterkompetencer og diversitet.

”Rådgivere er vant til at komme med løsningen ud fra et resultatorienteret mindset, men i fremtiden skal vi i langt højere grad være i en søgende tilstand. De bæredygtige globale systemer, vi søger i fremtiden, ved vi ikke, hvordan ser ud. Vi skal handle og teste os fremad ud fra et iværksætter-mindset. Vi bevæger os fra noget kendt til ukendt, og derfor skal vi fejle os fremad og lære af processen.”

Xenia Duffy peger også på, at det i 2022 bliver et grundvilkår for rådgivere at kunne tilbyde diversitet til kunderne.

”Du skal stille dig selv spørgsmålet: Ligner vi vores kunder for meget? Og hvis ja, hvordan kan vi så tilbyde dem reel værdi? Det kræver stor selvindsigt og et skarpt eksternt perspektiv, men vores kunder fortjener, at vi udfylder deres blinde vinkler.”

Læs også: Kig mod udlandet i jagten på større diversitet

Den menneskelige bundlinje

”En god leder, der vil bæredygtig udvikling, har evnen til at se, at verden består af mange sammenhænge og er digitalt, økonomisk, biologisk forbundet. En anden vigtig kompetence er evnen til at balancere mod og ydmyghed. Som leder er du en brik i meget stort og sammenhængende system, og en forståelse af den sammenhæng bliver afgørende i fremtiden. Uanset hvor lille du er, påvirker du hele tiden sammenhængen”, slutter Xenia Duffy.

Læs også: Er personligt lederskab det nye pejlemærke?

Hvorfor er det vigtigt i 2022?

Vi har vidst i mange år, at mening med arbejdet gør vores medarbejdere mere effektive.  Den brændende platform – konverteringen af arbejde til mening – sker lige nu med klimakrisen og corona. Det gør det umuligt at overse, at vi skal skabe en forbindelse fra arbejdet til den enkelte medarbejders forståelse af, hvad der er meningsfuldt. Ellers taber vi vores medarbejderes interesse for os som ledere og som virksomhed.

Undersøgelser på området peger på, at arbejdsstyrken i dag går meget op i, at virksomhedens formål resonerer med deres personlige værdier, og at det er en afgørende faktor for deres arbejdsglæde.

Der er også gode indikationer på, at arbejdspladsens ’menneskelighed’ (diversitet, rummelighed og fleksibilitet) i høj grad spiller ind for de gladeste medarbejdere. Det faglige resultat er påvirket af det sociale aspekt. Kultur og faglighed hænger uløseligt sammen. Du skal se det i et helhedsperspektiv, ellers kan du ikke være leder i fremtiden.

Kilde:

UK_Happiness_index.pdf (wrike.com)

Latest Research on Meaning and Purpose At Work (betterup.com)

9 Out of 10 People Are Willing to Earn Less Money to Do More-Meaningful Work (hbr.org)

Relateret indhold