Uddannelsesreform kan dumpe til eksamen

Regeringen foreslog i marts i år at afkorte op mod halvdelen af kandidatstudiepladserne i Danmark.  DI har bakket op om reformmodet og ønsket om at øge arbejdsudbuddet med 11.000 - men med to væsentlige forbehold: At kvaliteten ikke må falde, og at omkostningen ikke væltes over på erhvervslivet.

Dialogen mellem DI og regeringen har været tæt, og i sidste uge deltog en række repræsentanter fra rådgiverbrancherne i en rundbordssamtale med forsknings- og uddannelsesminister Christina Egelund i Industriens Hus for at give konstruktive input til at føre regeringens ønsker ud i virkeligheden.

Regeringen foreslår nu, at kun 16 procent af kandidatstudiepladserne afkortes til 1¼ år (75 ECTS point) under forudsætning af, at 20 procent af kandidatstudiepladserne – svarende til 5.000 - bliver ændret til nye fleksible erhvervskandidater.

Det kunne umiddelbare lyde som sødere musik i ørerne, at regeringen har blødt linjen op, men desværre tegner der sig en reform, som kan give lavere kvalitet og en stor ekstraregning til erhvervslivet.

Læs om forhandlingerne i Altinget: Lækket notat: Regeringen bløder op på plan om at forkorte kandidatuddannelser - Altinget - Alt om politik: altinget.dk

Sav ikke grenen, vi sidder på, over

At rette kandidatuddannelserne mod erhvervslivet er en fremragende ambition. Og den gode nyhed er: En velafprøvet og velfungerende model findes allerede i dag.

I nogle hjørner af rådgiverbranchen er der formaliserede erhvervskandidater som cand.merc.aud eller job ved siden af HD. Andre steder praktiserer man en uformel model, som virker på samme måde. Der er nemlig en årelang tradition for at deltidsansætte studerende, der arbejder med studierelevante opgaver mellem 15 og 30 timer om ugen.

I dag arbejder 10.000 kandidatstuderende i en rådgivervirksomhed ved siden af studiet. Efterfølgende har de lav ledighed og høje lønninger. Hvis afkortning af kandidatuddannelser og øget studieintensitet rammer denne gruppe af studerende, får vi mindre af det, regeringen efterlyser, ikke mere.

Erhvervskandidater uden SU er ikke gratis

Bortset fra en unødvendig og SMV-uvenlig dosis bureaukrati, kan de fleksible erhvervskandidater, regeringen har på tegnebrættet, godt ligne den nuværende praksis. Der er dog en væsentlig forskel: Regeringens erhvervskandidater berettiger ikke til SU. Og det vil give problemer.

Uden adgang til SU må de studerende enten arbejde mere og studere mindre, eller virksomhederne (og offentlige arbejdsgivere) må tage regningen. Det første giver ikke øget arbejdsudbud, det andet forringer konkurrenceevnen og vil alt andet lige give færre studenteransættelser – stik imod intensionen om, at flere skal have erhvervserfaring sideløbende med studierne.

Endelig er det svært at få øje på, hvorfor studerende og virksomheder skulle tilvælge en erhvervskandidat uden SU, hvis man kan vælge en almindelig kandidat med SU og studiejob.

Læs om erhvervskandidater i Børsen: Erhvervsliv, universiteter og politikere tvivler på SVM’s uddannelsesplan (borsen.dk)

Afkortelser bør ske efter objektive kriterier

Rådgiverbrancherne beskæftiger hver fjerde kandidatuddannede i den private sektor og skriger allerede i dag efter mere talent. I DI Rådgiverne er vi bekymrede for, at de 16 procent afkortelser ender på samfundsvidenskabelige uddannelser, som længe har været en trædesten til nogle af rådgiverbrancherne og er kendetegnet ved lav ledighed og høje lønninger - og dermed skattebetalinger.

Læs også: Rådgiverbrancherne giver Danmark 76 mia. kr. i skatteindtægter - DI (danskindustri.dk)

Afkortelser kan give fin mening på uddannelser med høj ledighed og/eller høj grad af beskæftigelse udenfor det fag, kandidaterne er uddannet i. Men vurdér ud fra objektive kriterier i stedet for at forhåndsfrede efter mavefornemmelsen. Der findes også fag på STEM med høj ledighed, og STEM-kandidater er ikke den eneste mangelvare på fremtidens arbejdsmarked. Selvom vi kommer til at mangle STEM-kandidater i de kommende år – 13.000 i 2030 – kommer vi også til at mangle SAMF-kandidater – faktisk 16.000 i 2030.

Læs analyse fra Iris Group og HBS Economics: mismatch-paa-det-danske-arbejdsmarked-2030.pdf (ida.dk)

Slutspurt op til eksamen

Selvom en aftale om reform af kandidatuddannelserne nærmer sig, håber vi i DI Rådgiverne, at regeringen formulerer objektive kriterier for øremærkning af afkortninger, så de kommer til at virke efter hensigten.

Vi håber også, at ønskerne om øget brug af erhvervskandidater kan finde en form, som bygger på de gode erfaringer, der allerede findes, og ikke spiller hazard med en markant andel af talenter, som i dag bidrager med vækst og velstand til os alle.