DI Rådgiverne lancerer podcast – Hvem løser fremtiden?

Det er nogle af de mennesker og deres løsninger, du kan høre om i denne serie; dem som hver dag arbejder med små og store løsninger, som skal bidrage til et fremtidigt mere bæredygtigt samfund. Drevet af det overordnede spørgsmål: Hvem løser fremtiden?

Podcastserien hører sammen med caseuniverset Lad os løse det sammen. Her deler vi gode historier fra rådgiverbranchen, så flere kan se, hvordan rådgivere tilfører viden og nytænkning og bringer det videre på tværs af virksomheder, brancher og landegrænser.
Vi vil inspirere meningsdannere, beslutningstagere og kunder i den offentlige og private sektor, men også unge menensker, som en dag i fremtiden kan vælge karriere som rådgiver.

1. episode: Trygve og fremtidens elnet

Trygve Skjøtskift fik for fem år siden en ide. Nu er den klar. Flex Platformen, som ideen hedder, kan virtuelt koble sig til styringssystemer i bygninger og sørge for både omfordeling og en mere effektiv udnyttelse af den strøm, vi får fra vedvarende energi. Det kan reducere vores CO2 udledning og samtidig, vil bygninger koblet på platformen, blive betalt for at levere fleksibilitet til elnettet. I dag er det fossilt fyrede kraftværker, som er med til at balancere vores elnet. Den rolle håber Trygve og hans kollegaer, at Flex Platformen kan overtage.

2. episode: Region Midtjylland og de usynlige robotter

Hvordan skal Danmarks sundhedsvæsen se ud om 5-10-20 år? Kan sundhedsvæsenet modstå fremtidens demografiske pres?
Få spørgsmål er vigtigere for vores velfærdssamfund.
Region Midtjylland tegner ét bud på fremtidens sundhedsvæsen: Vi skal bruge robotter. Ikke fysiske robotter – men robotter bygget af koder, kaldet RPA-robotter. RPA (robotic process automation) sørger for, at sygeplejersker kan kigge mindre på skærmen og mere på patienten.
Et samarbejde mellem Region Midtjylland og rådgivningsvirksomheden Carve Consulting gør, at der i dag er flere end 200 RPA-robotter i gang på tværs af regionens sygehuse. På Århus Universitetshospital er der indtil videre frigjort mellem 20.000 og 25.000 arbejdstimer om året til patientnære opgaver.
Målet med robotterne er, at sygeplejersker, læger og andre gode kræfter i det danske sundhedsvæsen kan bruge deres faglighed – i stedet for at spilde tid på dataflytning og registreringsopgaver.
Meldingen fra Region Midtjylland er klar: Vi har kun kradset i overfladen af robotternes potentiale.

3. episode: Voluntās og vor tids største paradoks

Velstanden har aldrig været større, alligevel buldrer stress, angst og depression derudaf. WHO anslår, at 300 millioner mennesker på verdensplan lider af depression – dét koster på den menneskelige og økonomiske konto. Efter traditionelle måleparametre burde flere have det bedre end nogensinde. Men det er ikke tilfældet. Hvorfor?
Vor tids største paradoks, kalder rådgivningsvirksomheden Voluntās det for og sætter spørgsmålstegn ved de parametre, der normalt bruges til at måle samfundsudvikling. Som tillæg til de gænge måleenheder fx BNP, har Voluntās udviklet en metode til at undersøge og indeksere, i hvilken grad borgere/folk finder deres liv meningsfuldt.
I 2022 fik Voluntās idéen om at løfte målingerne fra virksomhedsniveau til samfundsniveau, hvilket resulterede i det første Global meaningfulness index, som udkom juni 2023, der måler, om folk oplever deres liv som meningsfuldt.Voluntās’ håb er nemlig, at målingerne af meningsfuldhed på sigt kan blive et policy-instrument, sådan at regeringer kan indrette samfundet med et større fokus på, hvordan borgere kommer til føle meningsfuldhed i deres liv – og dermed kommer noget af den mentale mistrivsel til livs.

4. episode: LCA-kravet og det bæredygtige byggeri

Den 1. januar 2023 trådte en betydelig ændring af bygningsreglementet i kraft. Ændringen kan koges ned til tre bogstaver: LCA (life cycle assessment). Livscyklusvurdering på dansk; altså vurderinger af potentielle miljø- og klimapåvirkninger og ressourceforbrug, der er knyttet til et produkt eller en service.
Det nye krav om LCA i byggeriet betyder, at hver kvadratmeter i alle nye bygninger over 1000 kvadratmeter ikke må ”koste” mere end 12 kilo CO2 målt over en 50-årig periode.
Kravet vil løbende blive skærpet og få en enorm betydning ikke bare for byggebranchen, men også for hvordan vores byer ser ud i fremtiden.
Men fordi byggeriet er en kompleks størrelse med mange dele, kræver LCA store datamængder at arbejde med. Her kommer platformen LCAcollect ind i billedet.
Ideen til LCAcollect opstod i Arkitema og COWI og er udviklet sammen med en række andre aktører i branchen. LCA-collect blev lanceret i marts 2023, og bliver nu drevet af Molio og Rådet for Bæredygtigt Byggeri med støtte fra Realdania. Af samme årsag er platformen gratis at bruge for alle.
Hør mere om, hvordan Arkitema og COWI kom på idéen om en LCA-platform, om bevægelsen mod et mere bæredygtigt byggeri, og hvilken betydning LCA vil få for fremtidens arkitektur.

5. episode: Gitte, Trygve og bæredygtighedens udfordringer

Hagl på størrelse med tennisbolde rammer Italien i juli. Samtidig smelter Europa og sætter varmerekord. Vi mærker konsekvenserne af global opvarmning.  
Men alligevel er mod en mangelvare i den omstilling, vi er i gang med.
For at vi som samfund kan opnå den grad af bæredygtighed, som fremtiden og planeten kræver, skal vi turde gøre noget andet, end vi plejer. Og forandring kræver risikovillighed – hvilket der ikke er nok af lige nu. Og det betyder, at omstillingen ikke går hurtigt nok.     
Derfor skal afstanden gøres mindre mellem magthavere og dem, der innoverer og opfinder fremtidens bæredygtige løsninger.   
Sådan lander nogle af pointerne i denne folkemøde-udgave af Hvem løser fremtiden.  
Tag med til klippeøen, og hør nogle bud på, hvordan vi kan skrue op for tempoet i omstillingen mod et mere bæredygtigt samfund. 

6. episode: Voluntās i Ukraine

Hvilken rolle kan virksomheder spille i Ukraine, og hvilken gavn kan rådgivere gøre i det krigsramte land?
I august 2023 var Niklas Kabel, COO i rådgivningsvirksomheden Voluntās, i Ukraine for anden gang.
Voluntās hjælper bl.a. FN's migrationsagentur og WHO med at måle effekten af organisationernes indsats. Så organisationerne hjælper de mest trængende ukrainere. 
Denne særudgave af Hvem løser fremtiden? kredser om det arbejde Voluntas laver i Ukraine, men er også en beskrivelse af Niklas’ oplevelser i Kiev og Butja i august 2023. 
En beretning om blandt andet teamsmøder i beskyttelsesrum og samarbejdspartnere, som lever med usikkerheden om at blive indkaldt til fronten hvert øjeblik.  

7. episode: Rigshospitalet og AI-assistenten

AI eller kunstig intelligens bliver kaldt både den anden industrielle revolution og begyndelsen på menneskets undergang – alt efter om man lægger æggene i den optimistiske eller pessimistiske kurv. Enstemmigt lyder dog, at vi står på tærsklen til noget, som vil revolutionere store dele af den måde, vores samfund er indrettet på. 
Rådgivningsvirksomheden 2021.ai og Rigshospitalet har sammen udviklet en AI-assistent, som skal lette livet for patienter, sygeplejersker og læger på afdelingen for Øre-Næse-Halskirugi og Audiologi. 
AI-assistenten er efter få måneders udvikling i sin afsluttende testfase. Den kan ses som en skabelon for, hvordan AI kan styrke sundhedsvæsenet, fordi skaleringspotentialet er enormt.   
Men med store AI-kræfter på spil kræver enhver handling både omtanke og de rigtige redskaber til at styre processerne, så fx følsomme data ikke bliver lukket ud på internettet.

8. episode del 1 af 2: Bio to X

Biosolutions. Du har måske hørt ordet engang i en bisætning – men langt de færreste danskere forstår konceptet. Kendere mener dog, at de biologiske løsninger kan være løsningen på fremtidens problemer.
Hvordan? Biosolutions handler om at opdage, forstå, adskille og kopiere en masse af de forskellige byggesten og processer, som naturen har brugt millioner af år på at udvikle og forfine, og bruge det i fødevarer, energi eller materiale produktion.
Perspektiverne er store og potentialerne mange. Men utidssvarende lovgivning og manglende investeringer er ved at skubbe udviklingen af de her løsninger til andre dele af verden… 
Denne udgave af Hvem løser fremtiden er delt i to: Første afsnit handler om Erik Wormslev fra rådgivningsvirksomheden NIRAS, som været med til at udarbejde et forstudie til et såkaldt opskaleringsanlæg for biosolutions, Baltic Plant Solution. Anlægget skal fungere som den sidste trædesten fra laboratorie til fabrik. Bliver anlægget en realitet, vil det være det andet af sin slags i hele EU – og vil dermed skubbe Danmark tilbage i fronten på udvikling af biologiske løsninger.
Men hvad kan biosolutions og anlægget på Falster – og hvorfor er de bydende nødvendige for fremtiden og Danmark? Lyt med i denne udgave af Hvem løser fremtiden? 
Medvirkende: Erik C. Wormslev, Seniorkonsulent, Klima, Energi og Ressourcer, NIRAS.

9. episode del 2 af 2: Bio to X

Sofie Carsten Nielsens første opgave i Dansk Industri er at få EU til at indse potentialet i biosolutions. Men hvad er biologiske løsninger? Du har måske hørt ordet, men hvordan får man en supertanker som EU til at ændre kurs?
I dag står den tidligere uddannelses og forskningsminister og senere politiske leder for Radikale Venstre, Sofie Carsten Nielsen, i spidsen for European Biosolutions Coalition. En koalition som består af andre EU landes pendanter til Dansk Industri.
Målet er kort og godt at få Biosolutions så langt op på listen på den kommende EU-kommissions arbejdsprogram som muligt. For der er brug for handling nu, hvis de mange biologiske løsninger ikke skal ende med at blive udviklet i enten USA eller Asien.
For det er måske her under den lidt brede biosolutions paraply, at nøglen til at skabe bæredygtige fødevarer, energi og materialer gemmer sig.
Håbet er en grøn re-industrialisering af Europa – og på den længere bane – komme hen et sted hvor planeten kan holde til, at vi er her.
Medvirkende: Sofie Carsten Nielsen, Direktør European Biosolutions Coalition, DI.

10. episode: Cobe og Operaparken

Mellem Papirøen og Operaen har Cobe skabt et nyt åndehul i byen. Med sine 21.500 m2 skal Operaparken give Københavnerne en tiltrængt grøn oase.
For på trods af Københavns Havns længde på godt 8 km er der meget få grønne åndehuller. Men nu titter 628 træer fra mange dele af verden frem i det bakkede landskab. Den store variation i beplantningen skal bl.a. bidrage til gode vilkår for fugle og insekter.
Parken har været fem år undervejs, men hvad er processen, når en bar græsplæne skal forvandles til en park.
Tag med i parken, og hør Maj Wiwe fra tegnestuen Cobe, der er landskabsarkitekt og projektleder på Operaparken, fortælle om parkens tilblivelse og design. Og få indblik i processen bag skabelsen af Københavns nyeste oase, Operaparken.

11. episode: Copenhagen Economics og den økonomiske klimamodel

Hvad kommer den grønne omstilling til at koste dig, din virksomhed og Danmark?
Klimagætteri: Når vi mangler en køreplan for fx udviklingspotentiale og fremtidige materialeomkostninger i forsyningskæder, farer vi vild og gætter os frem.
Men hvordan gør vi omstillingen omkostningseffektiv og kvalificerer vores beslutningsgrundlag?
Rådgivere fra Copenhagen Economics (CE) har udviklet en model, Intersect, som kan give nogle af svarene.
Signe Vejgaard og Anders Kronborg fra CE har i to år arbejdet på Intersect, og det er dem og modellen, denne udgave af "Hvem løser fremtiden" handler om.
Lyt med, og bliv klogere på, hvordan en økonomisk model kan være med til at disciplinere arbejdet med fremtiden.
Medvirkende:
Signe Rølmer Vejgaard, Partner, Copenhagen Economics.
Anders Kronborg, Seniorøkonom, Copenhagen Economics.

12. episode: Sluseholmens grønne byskole

Hvordan skaber man gode rum at lege og lære i – men på få kvadratmeter? 
Og kan en skole skabe et læringsmiljø for børn, men også være et samlingspunkt for hele lokalområdet?
Sådan lød spørgsmålene, som Katja Viltoft, partner i JJW Arkitekter, og hendes kollegaer skulle finde svarene på, inden Sluseholmen Skole kunne bygges. Den stod klar til børn, lærer og forældre i begyndelsen af 2024.
Medvirkende: Katja Viltoft, partner i JJW Arkitekter.

13. episode: Appendiks - Cybersecurity

Klimakrisen kradser, demografien presser, og Danmark har behov for viden og værktøjer til alle de andre store udfordringer, vi står overfor.
DI Rådgivernes medlemskreds er fyldt med fagfolk med viden og værktøjer om de store samfundsdagsordener. Normalt fortæller vi casebaseret om den viden i ”Hvem løser fremtiden” men nogle gange er der ikke nødvendigvis en enkelt case. Og den gode historie kommer af den årsag ikke ud og gør folk klogere. Det er synd.
Derfor introducerer vi nu et nyt format: 'Hvem løser fremtiden, Appendiks'. En samtale løftet fra det case-nære til de bredere perspektiver. Og det er branchedirektør i DI Rådgiverne, Katrine Ellersgaard Nielsen, der indtager værtsstolen.
Temaet for premiereafsnittet er noget så aktuelt og presserende som cybersecurity.
Men hvad er den største cybertrussel for danske virksomheder?
Hvordan kunne en AI snyde en bank i Hong Kong for 170 mio. kr.?
Og hvilke værktøjer skal du begynde at implementere i dag for at sikre dig mod russiske troldehærer eller malware-fabrikker i Nordkorea?
Medvirkende: Mille Østerlund, Director for cybersecurity, EY.
Vært: Katrine Ellersgaard Nielsen, Branchedirektør, DI Rådgiverne.

14. episode: Rambøll og byggeriets transformation

Hvad river du ned – kan noget genbruges?
Bygningsrenovering og transformation kan sænke CO2-udledningerne fra byggeriet – med meget og hurtigt. Derfor mener ingeniør-, arkitekt- og rådgivningsvirksomheden Rambøll, at vi bør genbruge mere i byggeriet.
For i Danmark blev der fra 2010 til 2019 revet et areal på til 5,5 mio. kvadratmeter ned, eller hvad der svarer til halvdelen af Frederiksberg kommune i København. I samme periode blev der nyopført knap 9 millioner kvadratmeter – vel at mærke på de samme matrikler. Et forsigtigt skøn lyder på, at mellem 70 og 80 procent af bygningerne kunne være genbrugt.
Men hvad skal der gøres, og hvad bliver der gjort for at få transformation og renovering længere op på byggeriets dagsorden? Det er nogle af spørgsmålene i denne udgave af "Hvem løser fremtiden".
Medvirkende:
Pernille Louise Klausen, Leder af bæredygtigheds rådgivning i Rambølls.
Ib Enevoldsen, Adm. Direktør Rambøll Danmark.

15. episode: Appendiks - Bo Lidegaard og den nye verdensorden

Hvor står Europa i konkurrencen med Kina og USA, og hvad kan vores nutid sige om vores fremtid?
Bo Lidegaard giver med sine mange års erfaring sine perspektiver i dette afsnit af "Hvem løser fremtiden" appendiks.
Bo Lidegaard er partner og stifter af Kaya Partners, som rådgiver i feltet, hvor sikkerhedspolitik, geopolitik og grøn omstilling smelter sammen.
Derudover er han dr. phil. i historie, forfatter, tidligere embedsmand i Udenrigsministeriet og Statsministeriet og senere ansvarshavende chefredaktør for Politiken.
Så lyt med og hør om en forsvunden verdensorden, kinesisk krigsøkonomi, men også om en tro på, at EU kan løse de udfordringer, vi står overfor.
Medvirkende: Bo Lidegaard, Partner, Kaya Partners.

16. episode: Børneriget

Verdens bedste børnehospital. Sådan lyder ambitionen for Mary Elizabeths Hospital, også kaldet Børneriget, Danmarks nye børnehospital.
For på det gamle Rigshospital blev en gravid kvinde, der havde en komplikation under fødslen, sendt på intensivafdelingen, mens hendes nyfødte barn kom på neonatalafdelingen på en anden etage. Og faren var der ikke plads til, så han måtte gå hjem. Familien blev skilt ad.
Men hvordan får man omsorg ind i arkitekturen, når bygningen skal rumme alt fra fødsler til kritisk syge børn? Og hvordan formgiver man et hospital, som ikke kun skal have fokus på patienten, men hvor hele familien skal kunne opretholde så normalt et liv som muligt gennem et kritisk sygdomsforløb?
Hospitalet åbner i 2027, hvor man samler alt under ét tag på Nørre Allé i København. Men allerede nu står en otte etagers bygning med runde former og store vinduespartier, som på mange måder ikke ligner noget, man ville forbinde med et hospital.
Børneriget er resultatet af et bemærkelsesværdigt samarbejde mellem Rigshospitalet, Region Hovedstaden og Ole Kirks Fond. Den store rød/orange bygning er skabt af 3XN i samarbejde med Arkitema og Niras.
I dette afsnit kan du høre idémanden, arkitekten samt projektchefen fortælle om tilblivelsen og visionerne for Børneriget.
Medvirkende:
Bent Ottesen, lægelig konsulent Mary Elizabeths Hospital, 
fhv. overlæge, fhv. centerdirektør, Juliane Marie Centret, Rigshospitalet.
Stig Vesterager Gothelf, senior partner, head of design, 3XN.
Thomas Leth Frandsen, overlæge, ph.d., projektchef Mary Elizabeths Hospital.

17. episode: Appendiks - Megaprojekter

Vi hører historierne i nyhederne igen og igen: Store projekter, der går over tid, bliver dyrere end forventet, eller typisk begge dele.
Men hvad gør egentlig, megaprojekter, som de også bliver kaldt, særligt udfordrende – og hvad er løsningerne?
Kan noget gøres anderledes, så vi undgår budgetoverskridelser og overskredne tidsfrister,  og kan vi samtidig ende med nogle færdige projekter, der faktisk har den værdi, som det var intentionen, de skulle have?
Det dobbeltklikker vi på og folder ud i denne appendiks udgave af "Hvem løser fremtiden?" 
Medvirkende:
Randi Christensen, Sustainability Director, COWI.  
Jon Lerche, lead management consultant, Ørsted.
Christian Thuesen, Lektor, DTU. 
Brian Vad Mathiesen, professor energiplanlægning ved Aalborg Universitet.
Vært: Katrine Ellersgaard Nielsen, Branchedirektør DI Rådgiverne. 

18. episode: Sygeplejens missing link

Der bliver færre, der skal tage sig af flere. Sådan lyder den klassiske fremskrivning for fremtidens sygepleje.
Men hvis det skal gå op, hvilke evner skal fremtidens plejepersonale så være i besiddelse af? Hvordan skal de sundhedsfaglige uddannelser sammensættes, så de tiltrækker en ny generation? Og hvordan skaber man et bindeled mellem de store velfærdspolitiske og strukturelle beslutninger og fremtidens plejepersonale?
Disse problemstillinger forsøger den nystartede netværksorganisation, Collaborate to Care, at finde svar på. I samarbejde med rådgivningsvirksomheden Implement har de udviklet og afholdt den første række af workshops på to danske hospitaler. En workshoprække der kredser om fremtidens sygepleje. Både samarbejdet og svarene er det, det handler om i denne udgave af Hvem løser fremtiden?
Medvirkende:
Selina Kikkenborg Berg, Klinisk Professor, Institut for Klinisk Medicin.
Esben Høgh, Seniorkonsulent, Implement Consulting Group.

19. episode: Appendiks - Daria Krivonos og fremtidernes kalejdoskop

Daria Krivonos lærte at samle en AK-47, da hun gik i skole. Hendes første skoleår foregik nemlig på den anden side af jerntæppet. I dag er hun direktør for Instituttet for Fremtidsforskning. En fremtid og en livsbane, som åbenlyst var utænkelig inden for rammerne af det sovjetiske fremtidsnarrativ.
Så, hvordan arbejder man med noget så diffust og uhåndterbart som fremtiden? Og hvilke værktøjer gør de brug af på Instituttet, når de rådgiver virksomheder og organisationer om en nutid, der ikke har fundet sted endnu? Kan man gøre noget for at blive mindre overrasket og samtidig bedre rustet til at navigere i en fremtid, som sandsynligvis vil tage sig anderledes ud, end man kan forestille sig?
De spørgsmål og en opvækst i Sovjet er kernen i denne udgave af "Hvem løser fremtiden?"

20. episode: Appendiks - Lone Wisborg: 77 dage med Trump

Usikkerhed fylder alt i øjeblikket. Donald Trump har nu siddet knap tre måneder i det Hvide Hus, og den amerikansk-skabte verdensorden, som har været herskende siden afslutningen af Anden Verdenskrig, forandres i et hæsblæsende tempo. 
USA’s præsident har skabt usikkerhed om det amerikanske engagement i Europa, går vedholdende efter en amerikansk overtagelse af Grønland, og senest har den begyndende handelskrig rystet den globale økonomi.
Lone Dencker Wisborg var dansk ambassadør i Washington, da Trump foreslog at købe Grønland tilbage i 2019. Hun har været diplomat i 32 år og var til udgangen af 2024 dansk ambassadør til Nato. Hun kender altså det internationale diplomati fra indersiden.
Men i 2025 åbnede hun sin egen rådgivningsvirksomhed, Wisborg Advisory.  
Så hvad er rådgiverens og diplomatens læsning af den hastigt forandrende verden, som hun rådgiver i?
Det er centrum for samtalen i denne appendiks-udgave af Hvem løser fremtiden?
NB: Samtalen er optaget den 7/4 2025