DI Rådgiverne lancerer podcast – Hvem løser fremtiden?

Det er nogle af de mennesker og deres løsninger, du kan høre om i denne serie; dem som hver dag arbejder med små og store løsninger, som skal bidrage til et fremtidigt mere bæredygtigt samfund. Drevet af det overordnede spørgsmål: Hvem løser fremtiden?

Podcastserien hører sammen med caseuniverset Lad os løse det sammen. Her deler vi gode historier fra rådgiverbranchen, så flere kan se, hvordan rådgivere tilfører viden og nytænkning og bringer det videre på tværs af virksomheder, brancher og landegrænser.
Vi vil inspirere meningsdannere, beslutningstagere og kunder i den offentlige og private sektor, men også unge menensker, som en dag i fremtiden kan vælge karriere som rådgiver.

1. episode: Trygve og fremtidens elnet

Trygve Skjøtskift fik for fem år siden en ide. Nu er den klar. Flex Platformen, som ideen hedder, kan virtuelt koble sig til styringssystemer i bygninger og sørge for både omfordeling og en mere effektiv udnyttelse af den strøm, vi får fra vedvarende energi. Det kan reducere vores CO2 udledning og samtidig, vil bygninger koblet på platformen, blive betalt for at levere fleksibilitet til elnettet. I dag er det fossilt fyrede kraftværker, som er med til at balancere vores elnet. Den rolle håber Trygve og hans kollegaer, at Flex Platformen kan overtage.

2. episode: Region Midtjylland og de usynlige robotter

Hvordan skal Danmarks sundhedsvæsen se ud om 5-10-20 år? Kan sundhedsvæsenet modstå fremtidens demografiske pres?
Få spørgsmål er vigtigere for vores velfærdssamfund.
Region Midtjylland tegner ét bud på fremtidens sundhedsvæsen: Vi skal bruge robotter. Ikke fysiske robotter – men robotter bygget af koder, kaldet RPA-robotter. RPA (robotic process automation) sørger for, at sygeplejersker kan kigge mindre på skærmen og mere på patienten.
Et samarbejde mellem Region Midtjylland og rådgivningsvirksomheden Carve Consulting gør, at der i dag er flere end 200 RPA-robotter i gang på tværs af regionens sygehuse. På Århus Universitetshospital er der indtil videre frigjort mellem 20.000 og 25.000 arbejdstimer om året til patientnære opgaver.
Målet med robotterne er, at sygeplejersker, læger og andre gode kræfter i det danske sundhedsvæsen kan bruge deres faglighed – i stedet for at spilde tid på dataflytning og registreringsopgaver.
Meldingen fra Region Midtjylland er klar: Vi har kun kradset i overfladen af robotternes potentiale.

3. episode: Voluntās og vor tids største paradoks

Velstanden har aldrig været større, alligevel buldrer stress, angst og depression derudaf. WHO anslår, at 300 millioner mennesker på verdensplan lider af depression – dét koster på den menneskelige og økonomiske konto. Efter traditionelle måleparametre burde flere have det bedre end nogensinde. Men det er ikke tilfældet. Hvorfor?
Vor tids største paradoks, kalder rådgivningsvirksomheden Voluntās det for og sætter spørgsmålstegn ved de parametre, der normalt bruges til at måle samfundsudvikling. Som tillæg til de gænge måleenheder fx BNP, har Voluntās udviklet en metode til at undersøge og indeksere, i hvilken grad borgere/folk finder deres liv meningsfuldt.
I 2022 fik Voluntās idéen om at løfte målingerne fra virksomhedsniveau til samfundsniveau, hvilket resulterede i det første Global meaningfulness index, som udkom juni 2023, der måler, om folk oplever deres liv som meningsfuldt.Voluntās’ håb er nemlig, at målingerne af meningsfuldhed på sigt kan blive et policy-instrument, sådan at regeringer kan indrette samfundet med et større fokus på, hvordan borgere kommer til føle meningsfuldhed i deres liv – og dermed kommer noget af den mentale mistrivsel til livs.

4. episode: LCA-kravet og det bæredygtige byggeri

Den 1. januar 2023 trådte en betydelig ændring af bygningsreglementet i kraft. Ændringen kan koges ned til tre bogstaver: LCA (life cycle assessment). Livscyklusvurdering på dansk; altså vurderinger af potentielle miljø- og klimapåvirkninger og ressourceforbrug, der er knyttet til et produkt eller en service.
Det nye krav om LCA i byggeriet betyder, at hver kvadratmeter i alle nye bygninger over 1000 kvadratmeter ikke må ”koste” mere end 12 kilo CO2 målt over en 50-årig periode.
Kravet vil løbende blive skærpet og få en enorm betydning ikke bare for byggebranchen, men også for hvordan vores byer ser ud i fremtiden.
Men fordi byggeriet er en kompleks størrelse med mange dele, kræver LCA store datamængder at arbejde med. Her kommer platformen LCAcollect ind i billedet.
Ideen til LCAcollect opstod i Arkitema og COWI og er udviklet sammen med en række andre aktører i branchen. LCA-collect blev lanceret i marts 2023, og bliver nu drevet af Molio og Rådet for Bæredygtigt Byggeri med støtte fra Realdania. Af samme årsag er platformen gratis at bruge for alle.
Hør mere om, hvordan Arkitema og COWI kom på idéen om en LCA-platform, om bevægelsen mod et mere bæredygtigt byggeri, og hvilken betydning LCA vil få for fremtidens arkitektur.

5. episode: Gitte, Trygve og bæredygtighedens udfordringer

Hagl på størrelse med tennisbolde rammer Italien i juli. Samtidig smelter Europa og sætter varmerekord. Vi mærker konsekvenserne af global opvarmning.  
Men alligevel er mod en mangelvare i den omstilling, vi er i gang med.
For at vi som samfund kan opnå den grad af bæredygtighed, som fremtiden og planeten kræver, skal vi turde gøre noget andet, end vi plejer. Og forandring kræver risikovillighed – hvilket der ikke er nok af lige nu. Og det betyder, at omstillingen ikke går hurtigt nok.     
Derfor skal afstanden gøres mindre mellem magthavere og dem, der innoverer og opfinder fremtidens bæredygtige løsninger.   
Sådan lander nogle af pointerne i denne folkemøde-udgave af Hvem løser fremtiden.  
Tag med til klippeøen, og hør nogle bud på, hvordan vi kan skrue op for tempoet i omstillingen mod et mere bæredygtigt samfund. 

6. episode: Voluntās i Ukraine

Hvilken rolle kan virksomheder spille i Ukraine, og hvilken gavn kan rådgivere gøre i det krigsramte land?
I august 2023 var Niklas Kabel, COO i rådgivningsvirksomheden Voluntās, i Ukraine for anden gang.
Voluntās hjælper bl.a. FN's migrationsagentur og WHO med at måle effekten af organisationernes indsats. Så organisationerne hjælper de mest trængende ukrainere. 
Denne særudgave af Hvem løser fremtiden? kredser om det arbejde Voluntas laver i Ukraine, men er også en beskrivelse af Niklas’ oplevelser i Kiev og Butja i august 2023. 
En beretning om blandt andet teamsmøder i beskyttelsesrum og samarbejdspartnere, som lever med usikkerheden om at blive indkaldt til fronten hvert øjeblik.  

7. episode: Rigshospitalet og AI-assistenten

AI eller kunstig intelligens bliver kaldt både den anden industrielle revolution og begyndelsen på menneskets undergang – alt efter om man lægger æggene i den optimistiske eller pessimistiske kurv. Enstemmigt lyder dog, at vi står på tærsklen til noget, som vil revolutionere store dele af den måde, vores samfund er indrettet på. 
Rådgivningsvirksomheden 2021.ai og Rigshospitalet har sammen udviklet en AI-assistent, som skal lette livet for patienter, sygeplejersker og læger på afdelingen for Øre-Næse-Halskirugi og Audiologi. 
AI-assistenten er efter få måneders udvikling i sin afsluttende testfase. Den kan ses som en skabelon for, hvordan AI kan styrke sundhedsvæsenet, fordi skaleringspotentialet er enormt.   
Men med store AI-kræfter på spil kræver enhver handling både omtanke og de rigtige redskaber til at styre processerne, så fx følsomme data ikke bliver lukket ud på internettet.

8. episode del 1 af 2: Bio to X

Biosolutions. Du har måske hørt ordet engang i en bisætning – men langt de færreste danskere forstår konceptet. Kendere mener dog, at de biologiske løsninger kan være løsningen på fremtidens problemer.
Hvordan? Biosolutions handler om at opdage, forstå, adskille og kopiere en masse af de forskellige byggesten og processer, som naturen har brugt millioner af år på at udvikle og forfine, og bruge det i fødevarer, energi eller materiale produktion.
Perspektiverne er store og potentialerne mange. Men utidssvarende lovgivning og manglende investeringer er ved at skubbe udviklingen af de her løsninger til andre dele af verden… 
Denne udgave af Hvem løser fremtiden er delt i to: Første afsnit handler om Erik Wormslev fra rådgivningsvirksomheden NIRAS, som været med til at udarbejde et forstudie til et såkaldt opskaleringsanlæg for biosolutions, Baltic Plant Solution. Anlægget skal fungere som den sidste trædesten fra laboratorie til fabrik. Bliver anlægget en realitet, vil det være det andet af sin slags i hele EU – og vil dermed skubbe Danmark tilbage i fronten på udvikling af biologiske løsninger.
Men hvad kan biosolutions og anlægget på Falster – og hvorfor er de bydende nødvendige for fremtiden og Danmark? Lyt med i denne udgave af Hvem løser fremtiden? 
Medvirkende: Erik C. Wormslev, Seniorkonsulent, Klima, Energi og Ressourcer, NIRAS.

8. episode del 2 af 2: Bio to X

Sofie Carsten Nielsens første opgave i Dansk Industri er at få EU til at indse potentialet i biosolutions. Men hvad er biologiske løsninger? Du har måske hørt ordet, men hvordan får man en supertanker som EU til at ændre kurs?
I dag står den tidligere uddannelses og forskningsminister og senere politiske leder for Radikale Venstre, Sofie Carsten Nielsen, i spidsen for European Biosolutions Coalition. En koalition som består af andre EU landes pendanter til Dansk Industri.
Målet er kort og godt at få Biosolutions så langt op på listen på den kommende EU-kommissions arbejdsprogram som muligt. For der er brug for handling nu, hvis de mange biologiske løsninger ikke skal ende med at blive udviklet i enten USA eller Asien.
For det er måske her under den lidt brede biosolutions paraply, at nøglen til at skabe bæredygtige fødevarer, energi og materialer gemmer sig.
Håbet er en grøn re-industrialisering af Europa – og på den længere bane – komme hen et sted hvor planeten kan holde til, at vi er her.
Medvirkende: Sofie Carsten Nielsen, Direktør European Biosolutions Coalition, DI.

9. episode: Cobe og Operaparken

Mellem Papirøen og Operaen har Cobe skabt et nyt åndehul i byen. Med sine 21.500 m2 skal Operaparken give Københavnerne en tiltrængt grøn oase.
For på trods af Københavns Havns længde på godt 8 km er der meget få grønne åndehuller. Men nu titter 628 træer fra mange dele af verden frem i det bakkede landskab. Den store variation i beplantningen skal bl.a. bidrage til gode vilkår for fugle og insekter.
Parken har været fem år undervejs, men hvad er processen, når en bar græsplæne skal forvandles til en park.
Tag med i parken, og hør Maj Wiwe fra tegnestuen Cobe, der er landskabsarkitekt og projektleder på Operaparken, fortælle om parkens tilblivelse og design. Og få indblik i processen bag skabelsen af Københavns nyeste oase, Operaparken.

10. episode: Copenhagen Economics og den økonomiske klimamodel

Hvad kommer den grønne omstilling til at koste dig, din virksomhed og Danmark?
Klimagætteri: Når vi mangler en køreplan for fx udviklingspotentiale og fremtidige materialeomkostninger i forsyningskæder, farer vi vild og gætter os frem.
Men hvordan gør vi omstillingen omkostningseffektiv og kvalificerer vores beslutningsgrundlag?
Rådgivere fra Copenhagen Economics (CE) har udviklet en model, Intersect, som kan give nogle af svarene.
Signe Vejgaard og Anders Kronborg fra CE har i to år arbejdet på Intersect, og det er dem og modellen, denne udgave af "Hvem løser fremtiden" handler om.
Lyt med, og bliv klogere på, hvordan en økonomisk model kan være med til at disciplinere arbejdet med fremtiden.
Medvirkende:
Signe Rølmer Vejgaard, Partner, Copenhagen Economics.
Anders Kronborg, Seniorøkonom, Copenhagen Economics.